Læsetid: 2 min.

Tøbrud mellem Tyrkiet og Armenien

Til EU's store glæde tager Tyrkiets præsident til Armenien i dag, men på den tyrkiske hjemmebane er begejstringen knap så stor
Armeniens præsident, Serzh Sarkisian (th.), hilser på en officer. I dag vil han trykke sin tyrkiske kollega, Abdullah Güls hånd, når denne som en tyrkisk leder for første gang i 17 år sætter foden i Armenien.

Armeniens præsident, Serzh Sarkisian (th.), hilser på en officer. I dag vil han trykke sin tyrkiske kollega, Abdullah Güls hånd, når denne som en tyrkisk leder for første gang i 17 år sætter foden i Armenien.

KAREN MINASYAN

6. september 2008

For første gang siden Armenien brød ud af Sovjetunionen i 1991, kommer en tyrkisk statsleder på besøg. Tyrkiets præsident, Abdullah Gül, lander i dag i Armeniens hovedstad, Jerevan, hvor hans armenske kollega, Serzh Sarkisian, har inviteret ham til at overvære en VM-fodboldkvalifikationskamp mellem de to lande.

Den tyrkiske beslutning om at tage imod invitationen har vakt anerkendelse i EU.

"Rejsen er et stærkt og opmuntrende tegn for relationerne mellem Armenien og Tyrkiet. Frankrig håber, at dette historiske og symbolske besøg skaber et klima, som kan være med til at normalisere forholdet mellem de to lande," lyder det fra EU's franske formandskab.

Forholdet har ellers længe været køligt på grund af Armeniens kamp for en international anerkendelse af, at Tyrkerne begik folkedrab på knap en million armenerne under Første Verdenskrig. Under det osmanniske rige skete der 1915-1917 en tvungen massedeportation af armenere, som førte til store dødstal.

Armenerne taler om op til 1,5 millioner døde, mens tyrkerne taler om 300.000-400.000. Tyrkerne benægter ikke, at folk døde, men mener, det er stærkt overdrevet at tale om 'folkedrab'. De siger, at armenerne hovedsageligt døde på grund af sygdom og sult, og at der også var mange tyrkere, der døde på den konto.

Tyrkerne lukkede sine grænser til Armenien i 1993 for at støtte Aserbajdsjan i konflikten om regionen Nagorno-Karabakh. Regionen, der har en stor armensk befolkning.

Forkert signal

For mange af EU's lande er det en forudsætning for EU-medlemskab, at Tyrkiet anerkender betegnelsen folkedrab. EU insisterer på, at man skal have gode relationer med sine naboer, hvis man skal gøre sig håb om medlemskab af EU.

Præsident Gül har da også i en pressemeddelelse sagt, at han har accepteret invitationen, fordi han håber, at 'et besøg omkring kampen kan skabe et venskabeligt klima i regionen'.

Men på hjemmefronten er man ikke lige så begejstrede for Güls beslutning, som man er i EU. Den tyrkiske opposition er på krigsstien og mener, at Gül sender et helt forkert signal ved at tage til Jerevan.

Næstformanden i det nationalistiske parti MHP (Partiet for National Handling) siger, at besøget er fuldstændig uberettiget, når Armenien ikke viser tegn på at opgive kravet om folkedrab.

I CHP (Det Republikanske Folkeparti) mener man, at besøget betyder, at Armenien nu bare vil stå endnu hårdere på sit krav.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu