Læsetid: 3 min.

USA arbejder videre på redningsplan

Bush-regeringen, Wall Street og globale finansmarkeder er rystet af det nej til en finansiel redningsplan, der mandag kom fra Repræsentanternes Hus
Bush-regeringen, Wall Street og globale finansmarkeder er rystet af det nej til en finansiel redningsplan, der mandag kom fra Repræsentanternes Hus
Udland
30. september 2008

Både USA's demokratiske ledere, republikanske ledere og præsident George W. Bush skal tirsdag i gang med at udtænke en ny løsning, efter Repræsentanternes Hus nedstemte den plan til 700 milliarder dollar, der skulle komme den trængte amerikanske finanssektor til undsætning.

Aktierne på Wall Street i New York oplevede deres værste dyk nogensinde som følge af afstemningsresultatet.

- Vi må gøre et nyt forsøg på at sammensætte noget, der virker, lød det fra en sammenbidt amerikansk finansminister, Henry Paulson, da det stod klart at forslaget var faldet med stemmerne 228 mod 205.

Han og centralbankchef Ben Bernanke var mandag aften indkaldt til krisemøde i Det Hvide Hus.

I Kongressen sagde de demokratiske ledere, at medlemmerne af Repræsentanternes Hus mødes igen torsdag i et forsøg på at få en justeret plan til afstemning.

Det var ikke mindst Republikanere i Repræsentanternes Hus, præsidentens egne partifæller, der var årsag til, at redningsplanen blev nedstemt. Mange af partiets mere konservative kræfter mener, at det er for socialistisk at lade staten gå ind og bruge skattemidler på at redde dele af den private sektor, som har opført sig uansvarligt.

Disse republikanere lod sig ikke påvirke af, at både præsident George W. Bush og Kongressens republikanske ledere inden afstemningen mandag indtrængende havde opfordret Kongressen til at stemme ja til pakken.

Alle parter er enige om, at planen ikke kan skrottes, men med blot fem uger til det amerikanske præsidentvalg, var der ikke tilstrækkeligt med politikere, der ville stemme for en yderst upopulær ny lov. Mange vælgere betragter redningsplanen som en ufortjent hjælp til de personer på Wall Street, der har skovlet penge ind i løbet af de sidste år, og har svært ved at forstå, hvorfor skatteyderne skal betale for Wall Streets uansvarlige adfærd. Flere kongresmedlemmer siger, at de har modtaget en syndflod af e-mails og telefonopringninger fra vrede vælgere, der truer med at straffe politikerne på valgdagen, hvis de siger ja til redningsplanen til 700 milliarder dollar.

Nej'et fra Repræsentanternes Hus fik store konsekvenser på aktiemarkederne. Da handlen på børsen i Wall Street blev ringet af mandag, var Dow Jones-indekset i løbet af dagen faldet med 770,59 point, svarende til 6,92 procent, hvilket er det største fald nogensinde på en enkelt dag.

Den hidtidige rekord var efter terrorangrebene på USA 11. september 2001, hvor indekset faldt med 721,56 point.

Også i Europa var der store fald på aktiemarkederne, og tirsdag morgen åbnede børsen i Tokyo med et markant dyk. Nikkei-indekset i Japan faldt med 4,89 procent kort efter handlen var åbnet, hvilket er det største fald i tre år.

Formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, siger, at Kongressen trods mandagens afvisning af redningsplanen vil arbejde videre for at få den vedtaget.

Demokraternes præsidentkandidat, Barack Obama, havde samme budskab, da han kort efter afstemningen i Washington talte på et vælgermøde i Colorado.

- De arbejder stadig på at få denne redningspakke igennem, sagde Obama.

- Jeg er overbevist om, at vi når målet, men vejen bliver en smule hård, sagde den demokratiske præsidentkandidat.

I lighed med sin republikanske rival, John McCain, havde han inden afstemningen udtalt støtte til redningsplanen.

McCain opfordrede mandag medlemmer af Kongressen til "omgående" at genoptage bestræbelserne på at udarbejde en redningsplan.

- Jeg opfordrer Kongressen til omgående at vende tilbage og se på krisen, sagde McCain under et stop i sin valgkampagne.

- Tiden er ikke til at placere skylden. Tiden er inde til at løse problemet, sagde den republikanske præsidentkandidat.
/ritzau/AP

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis man opgør hvor meget statsgælden er pr person, og derefter sammenligner statsgældsudviklingen i forskellige lande gennem de sidste 20 år, så er USA's situation ikke værre ende den engang har været i Danmark eller aktuelt er i visse andre industr-lande den dag i dag (indenfor og udenfor EU).

Der er også en række forskelle på dagens situation og situationen i 1929 med de store krak. Vi har ikke en 1929-situation.

Det , der svider idag, er at en masse mennesker ser deres guldrandede portefølje af aktier og aktieoptioner forsvinde ud i den blå luft, og at en del pensionsopsparinger får et stort dyk her og nu ( det retter sig igen hen ad vejen hvis man har et fornuftigt aktie-mix). Krisen rammer tilfældigt og det giver mavesår - man kan ikke helgardere sig, og det giver panik..

Fast ejendom er ikke lige sagen idag, men hvis alt andet skrider, så er jord og huse det sikre på langt sigt - det viser historien.

Is i maven og vent 2 - 3 år, så er vi tilbage i buldrende fin form - nogle af de tidligere kapitalejere / banker vil være væk og andre kommet til.

Skal vi gætte på,at bl a Islands økonomi falder totalt fra hinanden i dette halvår ?

I stedet for at arbejde videre på at redde spekulanterne, burde man arrestere disse for økonomisk storkriminalitet og sende dem bag tremmer.

At dette ikke sker, udstiller med al tydelighed, hvor bundrådden vores civilisation er. Som Sigmund Jensen så passende udtrykker det i hans roman "Hvide dværge. Sorte huller":

"Det vi kalder civilisation er intet andet end et velorganiseret barbari."

Jeg har lige hørt et foredrag om økonomi og krig på antiwar.com.
http://www.antiwar.com/docs3/henderson-fff.html

Måske er krisen knyttet til USA's krig i Irak og andre steder.

Det er ikke fordi jeg er enig i hele foredraget, men Henderson har nogle pointer.

Robert H har ret i at situationen ikke er som i 1929.

Den gang var vi 2-3 mia mennesker på jorden, og der var stadig rigeligt med alting: Rent vand, olie, opdyrkelig landbrugsjord og råstoffer som jern, kobber m.m..
Penge er en fordring på fremtiden. For penge forventer man fremtidige ydelser og varer baseret på råstoffer og energi.
Det, vi ser nu, er at verden er ved at opdage, at løfterne ikke kan indfries. Vi er for mange, der har for mange penge - og som allerede har brugt eller nedslidt en meget stor del af de resourcer, der skal bruges til at indfri løfterne (pengene).

Det er sjovt man fra amerikansk side synes at redningspakken er for 'socialistisk'. Tænk engang. De kan sgu ikke få nok af krise 'over there'. Alt imens millioner af amerikanere går fra hus og hjem, sidder selv de mest hårdnakkede liberalister og libertarianere tilbage med alle odds imod sig og påstår at kapitalismen ikke behøver at blive styret, da 'markedets usynlige hånd' jo fint klarer jobbet. Brrr, NOT! Og hvornår går denne falske kendsgerning mon op for tænketanken Cepos?