Læsetid: 4 min.

USA vil redde finanssektoren fra sammenbrud

Finansminister Paulson bedyrer, at regeringen agter at oprette en redningsfond, som skal forhindre finanssektorens kollaps. Paulsons oplæg har allerede fået aktiekurserne til at stige
20. september 2008

Den amerikanske regering vil pumpe op til 1.000 milliarder dollar ind i en ny statsdrevet fond, som vil opkøbe illikvide ejendomspapirer fra en finanssektor, der hele denne uge har været på kanten af at bryde sammen under et bjerg af gæld.

Det bebudede USA's finansminister, Hank Paulson, i går.

Bush-regeringens håb er, at forbundsstatens overtagelse af den store mængde passiver i amerikanske investeringsbanker, forsikringsselskaber, hypoteksbanker og kapitalfonde vil genoprette investorernes tillid til det internationale finanssystem. Alternativet kunne blive en ekstrem knaphed på kredit og et stop for bankers og pengeinstitutters udlån med en alvorlig økonomisk krise til følge.

De internationale finansmarkeder reagerede i går positivt på Paulsons oplæg til en redningsplan for den amerikanske finansbranche. Aktiekurserne røg i vejret i New York, Europa og Asien.

En politisk kamp

Men eksperter i USA's finansministerium og centralbank har endnu ikke udarbejdet en specifik plan for redningsfonden, og den kan først blive godkendt i Kongressens to kamre i slutningen af næste uge, kort inden politikerne rejser hjem for at føre valgkamp. Alle 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus og en tredjedel af Senatets 100 medlemmer er på genvalg.

Iagttagere tager det for givet, at de to partier næppe vil bakke op om Bush-regeringens redningsplan uden politisk kamp. Republikanske lovgivere er principielt skeptiske over for statslig intervention i den private sektor og har allerede beklaget, at skatteborgerne skal bære en uforholdsmæssig stor byrde. Demokraterne kræver derimod beskyttelse og hjælp til de mange millioner boligejere, som tvinges til at sælge deres huse med store tab eller bliver sat på gaden, fordi de ikke har råd til at betale rater på deres hypoteklån.

Investorers tillid til finansielle institutioner og forbundsstaten er faldet til et så lavt niveau, at millioner af amerikanere trækker deres tilgodehavender ud af såkaldte money market-konti i deres banker. Denne type konto har normalt været anset for at være en tryg investering. Afkastet er lidt højere end på en opsparingskonto, fordi kapitalen mest investeres i obligationer.

Men der har i de seneste par dage været et panikrend på money market-konti. Det førte i går til finansministerens udstedelse af en dækningsgaranti på tab på op til 50 milliarder dollar i denne type investeringsfonde. Det amerikanske børstilsyn (SEC) udstedte endvidere et midlertidigt forbud mod en aktiesalgspraksis kaldet short selling, hvor selskaber overtager aktier uden at eje dem i håbet om at opkøbe dem efter et kursfald.

Vælger og vrager

Denne praksis virker i realiteten som en garanti mod fremtidige værdipapirtab, uden at man betaler mere end afgifter for papiret. Problemet er, at short-selling driver aktiekurser ned, hvilket kan skabe en katastrofal situation i den aktuelle finanskrise. Derfor det midlertidige forbud.

Paulsons drastiske udspil om en statslig redningsfond afspejler en voksende kritik af Finansministeriets og Centralbankens ad-hoc-strategi. Det har vakt forbløffelse, at myndighederne har valgt og vraget mellem banker og forsikringsselskaber. JPMorgan Chase fik i marts 21 milliarder dollar til at overtage investeringsbanken Bear Stearns for at undgå en betalingsstandsning. For to uger siden pumpede centralbanken 200 millioner dollar ind i USA's to største hypotekbanker, men i mandags afviste den at stille lån til rådighed for mulige købere af Lehman Brothers.

Sidstnævnte udløste efter alt at dømme den internationale finanskrise. I et tydeligt tegn på panik overtog centralbanken onsdag USA's største forsikringsselskab, A.I.G., til en sum på 85 milliarder dollar.

"Fremgangsmåden har været under al kritik - direkte udemokratisk," siger den økonomiske journalist William Greider, forfatter til et hovedværk om centralbanken Federal Reserve.

"Finanskapitalen har gennem lobbyister i Washington fået Federal Reserve til at hjælpe bankerne ud af knibe, men hvad vi nu ser, er systemets rådne karakter udstillet i al sin nøgenhed."

Husejere og pensionister

Greider, der skriver for The Nation Magazine, udtrykker håb om, at regeringen vil være i stand til at løse finanskrisen gennem en midlertidig statslig overtagelse af hele systemet.

"Vi har ikke andet valg; ellers kollapser det hele," siger han.

"Men forbundsstaten må have en garanti fra finanssektoren om at afskaffe disse uansvarlige finansinstrumenter, og uskyldige ofre som husejere og pensionister skal have bistand fra Kongressen. Ellers vil vi se et folkeligt oprør mod Wall Street og Washington, som vi aldrig har oplevet før. Folk er rasende."

Senator John McCain fremlagde torsdag og fredag sin plan for en redning af USA's finanssektor og kritiserede samtidig Barack Obama for at være korrumperet af sine kontakter på Wall Street. Republikaneren undlod at nævne, at flere af hans toprådgivere har arbejdet som lobbyister for nogle af de selskaber, der er gået ned.

Obama mødte fredag sine økonomiske toprådgivere, herunder de to tidligere finansministre Robert Rubin og Larry Summers samt tidligere centralbankchef Paul Volckers. Demokraten bedyrede, at han ikke vil fremlægge sin redningsplan, før Paulson og centralbankformand Ben Bernanke fremlægger deres.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian de Coninck Lucas

Det er meget vigtigt at kulegrave AIG. Grunden til at Bush lavede en kovending netop for AIG ligger i dets oprindelse, aktiviteter udover forsikring (og det er meget, incl. pengevask). For Bush familen - husk på at George HW Bush var tilknyttet CIA i mindst et 14 år før han blev CIA-director i 1976 og hans far Prescott Bush var med til at stifte CIA sammen med Dulles brødrene samt Rockefeller familien - er AIG så godt som "family business" pga. firmaets tætte tilknytning til CIA siden det hed OSS. Der var nemlig penge at hente i forsikring når man har den rette viden - især i krig.

Stifteren, Cornellius V. Starr og OSS' "Wild" Bill Donovan, gjorde sig bemærket hos OSS under Anden Verdenskrig. På den ene side har vi velkendte OSS historier fra bag Det Tredje Riges linier, men desvære har vi også en anden side som handlede om spekulation i krig og forsrikring. I en LA TIMES artikel skriver Mark Fritz:
"They knew which factories to burn, which bridges to blow up, which cargo ships could be sunk in good conscience. They had pothole counts for roads used for invasion and head counts for city blocks marked for incineration.
They weren’t just secret agents. They were secret insurance agents. These undercover underwriters gave their World War II spymasters access to a global industry that both bankrolled and, ultimately, helped bring down Adolf Hitler’s Third Reich.
Newly declassified U.S. intelligence files tell the remarkable story of the ultra-secret Insurance Intelligence Unit, a component of the Office of Strategic Services, a forerunner of the CIA, and its elite counterintelligence branch X-2.
Though rarely numbering more than a half dozen agents, the unit gathered intelligence on the enemy’s insurance industry, Nazi insurance titans and suspected collaborators in the insurance business. But, more significantly, the unit mined standard insurance records for blueprints of bomb plants, timetables of tide changes and thousands of other details about targets, from a brewery in Bangkok to a candy company in Bergedorf.
“They used insurance information as a weapon of war,” said Greg Bradsher, a historian and National Archives expert on the declassified records.
That insurance information was critical to Allied strategists, who were seeking to cripple the enemy’s industrial base and batter morale by burning cities.
http://articles.latimes.com/2000/sep/22/news/mn-25118

Fra NY Times, 17/9-08
"By the mid-2000s AIG had become embroiled in a series of fraud investigations conducted by the Securities and Exchange Commission, U.S. Justice Department, and New York State Attorney General's Office. Greenberg was ousted amid an accounting scandal[2] in February 2005. The New York Attorney General's investigation led to a $1.6 billion fine for AIG and criminal charges for some of its executives."

Fra undersøgelse af MENA Airport i Arkansas, bygget af CIA til smugling af kokain I Bill Clintons tid som guvernør:
"Arkansas Development Finance Authority and Sanwa Bank shared a deal
with Coral Reinsurance of the Barbados. Coral's main customer was
American International Group [AIG], a hundred billion dollar finance and
speculation nest -- Board Chairman being Maurice Greenburg, also Board
Chairman of the New York Federal Reserve District Bank, the most
powerful and conspiratorial in the Federal Reserve System.
In just a few weeks, AIG reportedly ran 450 million dollars through the
Barbados front. State and Federal regulators in four or more states and
districts have reportedly been investigating AIG's reputed money laundry
deals with Coral." - http://www.lectlaw.com/files/cur54.htm

Fra http://money.cnn.com/2008/09/16/news/companies/AIG/?postversion=2008091710
In an unprecedented move, the Federal Reserve Board is lending as much as $85 billion to rescue crumbling insurer American International Group, officials announced Tuesday evening.
The Fed authorized the Federal Reserve Bank of New York to lend AIG (AIG, Fortune 500) the funds. In return, the federal government will receive a 79.9% stake in the company.
Officials decided they had to act lest the nation's largest insurer file bankruptcy. Such a move would roil world markets since AIG (AIG, Fortune 500) has $1.1 trillion in assets and 74 million clients in 130 countries.
An eventual liquidation of the company is most likely, senior Fed officials said. But with the government loan, the company won't have to go through a tumultuous fire sale.

Betyder det reelt ikke, at Fed har købt 80% af koncernen for $85 milliarder selvom AIG totalt råder over $1.100.000.000.000 (1.1 trillion)? Lyder som et røverkøb!

Altså - efter kun 1 times research er jeg endnu mere interesseret i, at nogen i journalistik vil gå efter dette monster, som kun omtales overfladisk i den nuværende finanskrise.

Christian de Coninck Lucas

http://www.thenation.com/doc/20081006/ames

AIG storsponsor for McCain tænketank.

http://www.thenation.com/doc/20081006/greider

The Nation kalder Paulsons rednigsplan for "historisk svindel"

På Wall Street er det altså morgenen efter jul. Finansjulemanden har efterladt en besked på flere hundrede tusiden Blackberrys hvor der står: "Shazaam! Your debt has been erased. You are back at zero. Don't tell the taxpayers that we have simply moved this problem from Wall Street to Main Street. Happy trading, All in!"

"...USA's finansminister sender en direkte opfordring til Danmark og andre vestlige regeringer: Se at få ryddet op i jeres finanssektor og brug milliarder på det, ligesom vi gør..."

Liberalistisk politik ?

Overskud bruger de ansvarlige til astronomiske honorarer og bonusudbetalinger - til at købe fiduskunst, Guzzi, luksusbiler, kokain, enorme palæer og privatfly.

Underskud dækkes af skatteyderne, der er gidsler i de ansvarliges uansvarlige casino-økonomi. Pengene tages fra fællesskabet: Hospitaler, veje, jernbaner og undervisning, og ikke en eneste ansvarlig bliver gjort ansvarlig for deres uansvarlige dispositioner.

Danmarks liberale parti-politikere har spillet med og har spillet velfærdsamfundet fallit. Der er ikke mere at komme efter - slægtsgårdene er solgt – de fælles værdier er pantsat 40 år frem.

De har overtalt os til at pisse i bukserne for at holde varmen - men skidt med det, for vi kan jo bare gå bukseløse rundt .. mens de liberale småfnisende planlægger nye kup – i en ikke nærmere defineret fremtid.

Eyvind Lyberth Nielsen

Jeg siger det rabler for Henry Paulson

I året 1705 publiceres ”Money and trade considered with a proposal to supply a nation with money” af John Law. Publikationen omhandler indførelsen af papirpenge.

Nogle år senere baseres den første “nationalbank” I Frankrig på den idé, at penge ikke er den værdi hvortil man udveksler varer, men den værdi, ved hvilken varerne udveksles, og hvis papirerne var ombyttelige med ædelmetal på sigt ville de vare gangbare i handel. Som sagt, så gjort.

Men det er politikken, der er interessant i denne sammenhæng. Der var i Frankrig en svimlende statsgæld baseret på obligationer, der havde udviklet sig til rene junk bonds – de kaldte dem blot ”Billet’s d’états – som handledes til under en fjerdedel af den kurs de var udstedt til. Ved hjælp af fiffighed og snedig markedsføring - og sandsynligvis fordi det første gang - lykkedes det at få ombyttet statens gæld til kurs 25 med papirpenge.

Naturligvis gik det galt – første gang var ikke lykkens gang – da de politiske ledere så hvilken eksplosiv effekt udstedelsen af ”gratis” betalingsmidler havde på samfundsøkonomien, satte de en overemission i gang af papirpenge, som skabte en gigantisk boble i hele Europa og en overvældende velstand i Frankrig til at begynde med, men eksperimentet endte med en ligeså gigantisk implosion i betalingsevnen som da de begyndte.

Forskellen var bare at folk nu måtte sove på knoklede madrasser – stoppet med mønter – og de allermest initiativrige var blevet et hoved kortere. Da staten - for at bremse kapitalflugten – tyede til at halshugge alle, der forsøgte at forlade landet med kontanter i lommen…

Op igennem historien har vi set konjunkturerne gå op og ned - kriser kommer og går - og hver gang er der lidt mere vi forstår.

Kloge folk har udviklet vor forståelse for de økonomiske sammenhænge op igennem tiden, og som tiden går, bliver økonomien som fortovet – vi går der hver dag – men ser det ikke på vor vej. Der er rigtigt mange ting der kan gå galt, og ligesom man synes at man har set alt, går det galt på en ny måde. Men én ting har de alle tilfælles. Tillid. Eller mangel på samme – det brister altid efter en epoke med blind tillid… og efterfølges af en periode med dyb mistillid.

Nu kan man jo ikke stoppe madrasser med data og balancer. I disse informationstider er alle værdier jo virtuelle af natur. Efter den aktuelle finansboble ville det vel også betyde at vi måtte ligge og skrabe næsen mod loftet.

I vore dage giver det ikke nogen mening at fylde madrasserne, da pengevæsenet kun har værdi, hvis vi accepterer at penge ikke er den værdi hvortil man udveksler varer, men den værdi, ved hvilken varerne udveksles og det altså gøres med et VISA kort i dag, samt at vi højst sandsynligt heller ikke har noget at stoppe i madrassen alligevel, pga. lån og prioriteter.

Nu har USA fået den idé at lave en kæmpe fond – som de smider alle de dårlige papirer (ud) i – Det ér gået lidt hurtigt, de har brugt en uges tid på at udtænke den snedige plan. Nogen nævner beløbsstørrelser op til 1000 milliarder, der skal købes junk bonds op for. De opfordrer andre lande til at gøre det samme, og påpeger selv, aggressivt… Hvad vil Henry Paulson gøre… ty til halshugninger?

Vi lever ikke på Solkongens tid.

Enden på den liberalistiske epoke er nær og de tøjleløse markedskræfters æra er forbi.

Paradoksalt nok slutter den nyliberalistiske epoke med at spole tilbage.

Man er tilbøjelig til at betragte aktiemarkederne som et barometer for økonomien, der viser forventningen om vi tjener penge (skaber vækst) eller om produktivkræfterne ligger på den lade side (investeringerne udebliver). Nu følger likviditetsstrømmen ikke en køreplan, og ”aktietoget” rammes af ombookinger imellem sektorerne. Når aktiemarkedet svinger med 16,5 procent inden for en lille måneds tid, er det ren spekulation. Skal den finansielle likviditet sendes i omløb (Baisse) eller skal profitten/tabet hjemtages (Bull)?

Det er netop problemet, i en økonomi der er fyldt med varm luft vil ingen tage tabet, og excesserne straffer systemisk med fald i investeringerne, når rentefaldene udebliver.

I den økonomiske klimamodel raser efterårsstormene om kap med vejrliget og det er de finansielle institutioner, der står blæst om. Væk med vinden er finansieringsvirksomheder - som i USA blev skabt for at give almindelige amerikanere mulighed for at få et sted at bo efter forrige krig - fordi de kammede helt over i vækstvanvid og blev spolet helt tilbage til udgangspunktet.

Den amerikanske stat skal nu have listet godt og vel halvdelen af USA’s kreditobligationer i kakkelovnen, da de har udviklet sig til rene junk bonds og i praksis er værdiløse. Det vil på kort sigt lune lidt i verdensøkonomien, for papir brænder klart og hurtigt, men ovnen bliver hurtig kold, og i en økonomi, der som den amerikanske er baseret på at borgerne selv brænder deres penge af, i et hastigt stigende tempo, vil det virke som kolde afvaskninger.

De dage er talte hvor USA evner at spille verdens politimand, i takt med at den amerikanske statsgæld tordner op, tropperne i Wall Street ryger på dagpenge og lukker og slukker i de pengeinstitutter, som forsvinder på internationale hænder, og den økonomiske temperatur i USA går i blåt.

Man taler så meget om at Anders Fogh er på vej mod en international toppost. I USA står de foran en tilbagespoling af liberal politik, som kun én statsmand tidligere har formået at gennemføre med held, og det er Anders Fogh… *vink*

I USA er der virkelig brug for hans evner til at føre socialdemokratisk politik. Der forestår store offentlige reformer, samtidig med at det økonomiske system skal genstartes med store offentlige investeringer af Keynessianske dimensioner.

Bevares, det er pengene der får det hele til at løbe rundt, og da alverdens nationalbanker er enige om at transfusionere dollars ind i kredsløbet, ser det ud til at pulsen ikke bliver svagere, men den rette medicin er altså ikke en børnemagnyl. Hvis man fortynder pengestrømmen fører det blot til øget inflation og faldende vækst, og det er den visse død…

• USA skal indføre balanceprincippet. Amerikanerne skal sørge for at der ikke udstedes boliglån, som ikke er modsvaret af obligationer.

• Systemisk skal der ligeledes etableres en troværdig market maker ordning, som køber og sælger på kreditobligationsmarkedet.

• FED skal tillige arbejde på at indsnævre spændet i mellem diskontoen og markedsrenterne for at styrke tilliden til det finansielle system og sænke inflationen. Kapitalismens puls er netop pengestrømmen. Hvis likviditeten ikke flytter sig af sig selv er patienten døden nær.

• Det er ikke nationalbankernes opgave at producere pengene. Systemet skal selv producere likviditeten. Hvis bankerne ikke har gensidig tillid og tager sig betalt i store risikogarantier ender kapitalmarkedet i en negativ spiral (depression).

• Ligeledes skal Chapter 11 ordningen overvejes og en konkurslovgivning der tilgodeser interessenter såvel som kapitalstrukturer skrues sammen, for at genskabe tilliden til den amerikanske økonomi.

Eyvind Lyberth Nielsen
Klart og godt indlæg. :-)

Med "..tilbagespoling af liberal politik.." mener du da for Danmarks vedkommende: Nationalisering af de privatiserede offentlige opgaver, tilbagekøb af offentligt leasede ejendomme, genforhandling af nordsøolien...

- eller kan det meste klares med en udvidet prisætningskontrol og særlige krav til gennemskueligheden i offentlige leverandørers regnskabaflæggelse?

Det kup jeg taler om, er det kup enhver dansk borgerlig regering planlægger ... enten i form af skattelettelser til de højst lønnede, salg af offentlige licitationer eller institutioner, salg af offentlig ejendom... det er tidernes gunst der afgøre hvilken form kuppet får .. og det er socialisternes lod at rette op på skævhederne når de borgerlige regeringer slipper tøjlerne ... sådan har det altid været i dansk politik. Borgerlige politikere har ikke planer om at tjene staten i al evighed, de skal videre ud og bruge deres evner rigtigt og så er det jo godt med lidt 'good will' i de rette kredse...

Åbent brev til
Overvismand Peter Birch Sørensen

som har udtalt:
"..Vi har intet lært. Finanskrisen burde ikke komme bag på os, for vi har set det hele før - masser af gange
Myndighederne er de eneste, der kan forhindre, at historien gentager sig. Der vil altid være aktører, som er villige til at løbe meget store risici for den store gevinst. Men det er åbenbart svært at lære af fortiden.
Man kan undre sig over hvorfor..."

Kære Peter
Det er sådan, at de 'aktører' du taler om, er i stand til at købe de bedste skuespillere i verden og disse skuespillere bliver valgt/hjulpet ind i regeringerne verden over, fortrinsvis via de borgerlige partier (sjældnere gange via socialistiske partier), og de lader sig instruere til, at bilde vælgerne ind at liberalisme er sagen - godt støttet af den økonomiske pseudovidenskab. Og så hokuspokus - verdenskrise - og enorme formuer er flyttet fra fællesskabet over i de solide private bankbokse - 'momentalt liberalistisk kleptokrati' kunne vi kalde sådan en adfærd. Keine Hexerei nur Behändigkeit

Som du ved: Erfaring er evnen til at genkende en fejl anden gang man laver den. 'Momentalt liberalistisk kleptokrati' Det er muligt der kan findes et bedre navn, men det er en god ide at give det man vil huske et sigende navn.

PS.
Det ser ud til - efter alle solemærker at dømme (eller hvad nu økonomer bruger) - at vi roligt kalde den tilstundende finanskrise for et 'Monumentalt momentalt negeret monetaristisk liberalistisk kleptokratistunt'

frit efter Leonard Sachs fra The Good Old Days