Læsetid: 4 min.

USA's ambassade i Yemen angrebet

Terrorangreb, der kostede 16 dødsofre, aktualiserer spørgsmålet, om al-Qaeda har fået ny luft
Udland
18. september 2008

BEIRUT: Gårsdagens terrorangreb på den amerikanske ambassade i Yemens hovedstad, Sana, aktualiserer spørgsmålet om styrken af den organiserede islamiske terror: Er den på retur eller restitueret?

Sana-angrebet, der blev udført af en organisation, der kalder sig al-Jihad, og som de yeminitiske myndigheder siger har forbindelse til al-Qaeda, giver ikke noget fyldestgørende svar. Men angrebet er et fingerpeg om, at al-Qaeda eller al-Qaeda-lignende celler er operative i Yemen trods intense bestræbelser på at bekæmpe dem, bl.a. med etablering af en særlig antiterror-enhed, der opererer "på toppen af politiet og sikkerhedsstyrkerne", som det blev udtrykt på CNN.

Ikke desto mindre har terrorgrupper gennemført en række angreb alene i år, ikke lige succesfulde, men med regelmæssige mellemrum, der tyder på en høj grad af organisering.

Gårsdagens angreb havde "ikke succes" ifølge Det Hvide Hus' talsmand, der åbenbart valgte at se bort fra de ikke-amerikanske dødsofre, men i grunden gælder beskrivelsen også terror-netværkets synsvinkel.

To biler kørte op foran den amerikanske ambassade i Sana et kvarter over ni om morgenen. Ud af den første bil sprang en gruppe militante og angreb ambassadens vagt-personel med propeldrevne granater og håndvåben. Kort efter ankom endnu en bil, der vædrede buffer-blokkene ved ambassadens hovedport og eksploderede, angiveligt stadig med chaufføren bag rattet.

Da bataljen var overstået, var seks ambassade-vagter, fire forbipasserende og seks terrorister døde. Ingen af dem var amerikanere. Al-Jihad har truet med at angribe andre ambassader, bl.a. for arabiske lande, der samarbejder med USA.

For godt en måned siden, 11. august, blev to yeminitiske sikkerhedsfolk og fem formodede al-Qaeda-militante meldt dræbt i et væbnet sammenstød i Tarim i det sydlige Yemen, hvor sikkerhedsstyrker havde omringet et hus beboet af terrormistænkte. Ved den lejlighed undslap flere af de formodede al-Qaeda-medlemmer.

Få uger før, den 25. juli, blev politihovedkvarteret i byen Sayu, ligeledes i det sydlige Yemen, angrebet med en kraftig bilbombe, ført af en selvmordschauffør. En politimand blev dræbt.

I marts blev den amerikanske ambassade i Sana angrebet med mortergranater, der dog forfejlede deres mål og landede i en nærliggende pigeskole, hvor en sikkerhedsvagt blev dræbt og et dusin elever såret. Også i marts blev ambassadekomplekset angrebet i en protestdemonstration mod USA's krig i Irak, hvorved to demonstranter blev dræbt og et ukendt antal såret af politi, der skød med skarpt. Også enklaver, hvor udlændinge bor, er angrebet, og i juli 2007 blev syv spanske turister myrdet i det østlige Yemen, der i øvrigt er det land i verden, inklusive USA, der har flest våben i privateje pr. indbygger.

Uafhængige grupper

Terroranalytikere påpeger en ny opblomstring af den internationalt organiserede terror, der i 90'erne var al-Qaedas varemærke, men siger, at der i dag snarere er tale om grupper, der uafhængigt af hinanden, men under al-Qaedas emblem og inspiration, gennemfører aktioner mod vestlige og vestligt orienterede mål i den muslimske verden.

Robert Parry, en amerikansk terrorekspert og Bush-kritiker, hælder i en artikel i tv-kanalen al-Jazeeras web-magasin (aljazeera.com) til en teori om, at al-Qaedas centrale netværk, der formentlig opholder sig i grænselandet mellem Pakistan og Afghanistan, er fuldt restitueret efter bevidst vildledning af den amerikanske administration. Det skulle være sket ved, at man indirekte bekræftede præsident George W. Bushs gentagne påstand om, at Irak er al-Qaedas "centrale front". Bushs interesse er selvfølgelig at retfærdiggøre krigen i Irak, der foreløbig har kostet mere end 4.100 dræbte amerikanske soldater.

Osama bin Laden og hans løjtnant, Ayman al-Zawahiri, har haft en interesse i at lade Bush og den amerikanske offentlighed blive i troen på, at Irak er terrornetværkets "centrale front", simpelthen for at få ro til at genopbygge deres organisation, som var tæt på sammenbrud efter 2002, da bin Laden flygtede fra sit hovedkvarter nær Kandahar og via Tora Bora-bjergene nåede i sikkerhed i den nordvestlige grænseprovins i Pakistan, hvor han formentlig har opholdt sig siden.

Er blevet 'omvendt'

En libanesisk analytiker, Rami Khoury, peger på, at en række jihad-tilhængere og al-Qaeda-teoretikere de seneste måneder har vendt sig mod den væbnede hellige krig som middel til at nå deres mål. Især i Egypten er tidligere jihadister 'omvendt' og løslades i stort tal fra de egyptiske fængsler, ligesom al-Qaeda-relaterede grupperinger i Irak er sat under pres af lokale sunni-grupper, der med amerikansk støtte bekæmper dem.

En modsatrettet tendens er opkomsten af al-Qaeda-inspirerede grupper i lande, der indtil for få år siden var uden for netværkets rækkevidde. Ud over Irak, der før den amerikanske invasion var al- Qaeda-fri zone bortset fra et lille hjørne i de kurdiske områder, der var uden for Saddam Hussein-styrets kontrol, er eksistensen afal-Qaeda- og salafistiske (hardcore fundamentalistiske) grupper konstateret i Somalia, Yemen, Algeriet, Libanon og - i mindre omfang - i Syrien.

Siden attentatet på eks-premierminister Rafik Hariri i februar 2005 er militante grupper af salafistisk orientering blevet endog meget synlige i Libanon, hvor de menes at stå bag de fortsatte uroligheder i den nordlige del af landet omkring den næststørste by, Tripoli. Ansvaret for mordet på Hariri er nærmest pr. automatik tillagt det sekulære Syriens sikkerhedstjenester, men chaufføren i den trotylpakkede lastbil, der sprængte et flere meter dybt krater i Beiruts strandpromenade den skæbnetunge 14. februar, blev ført af en saudisk salafist-selvmorder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her