Læsetid: 7 min.

Amerikansk økonomi søger en ny grøn motor

Et offensivt investeringsprogram i klimabeskyttelse kan skabe millioner af nye arbejdspladser, lyder meldingen fra fagfolk i USA. Demokraterne lytter. Og nogle har allerede stukket spaden i jorden
-Grøn teknologi er i dag en af de få sektorer i Californien, som stadig tjener penge og bringer flere i beskæftigelse,- fastslog guvernør Arnold Schwarzenegger, da han forleden indviede et stort nyt solcelleanlæg i staten.

-Grøn teknologi er i dag en af de få sektorer i Californien, som stadig tjener penge og bringer flere i beskæftigelse,- fastslog guvernør Arnold Schwarzenegger, da han forleden indviede et stort nyt solcelleanlæg i staten.

Justin Sullivan

23. oktober 2008

En solstrålehistorie, kan man sige.

Onsdag i sidste uge var de lokale honoratiores samlet i byen Salem i den nordvest-amerikanske stat Oregon for at tage første spadestik til en ny industrivirksomhed. Med produktionsstart om et år skal virksomheden sikre 200 nye arbejdspladser i Salem. En god nyhed i en måned, hvor amerikansk økonomi trækker sig sammen, virksomheder lukker, og arbejdsløsheden stiger.

Virksomheden skal lave komponenter til solceller.

"Med spadestikket til den ny fabrik tager vi i dag et vigtig skridt mod at realisere vor plan om en årlig produktionskapacitet på over 600 megawatt i regnskabsåret 2010," sagde Kazuhiko Suruta, chef for solenergi-sektionen i det multinationale Sanyo Electric Co., da han talte ved den lokale højtidelighed.

Ifølge Oregons guvernør Ted Kulongoski er Sanyos solcellefabrik det syvende solenergiprojekt, der er startet i Oregon de seneste to år. Solvirksomhederne investerer sammenlagt 5,1 mia. dollar i staten og sikrer beskæftigelse til over 2.000 mennesker, siger guvernøren.

Fabrikken i Salem er måske billedet på en vej ud af krisen for den amerikanske og vestlige økonomi, der befinder sig på randen af recession. Som finansmanden og milliardæren George Soros forleden formulerede problemstillingen på tv-stationen PBS:

"Gennem de seneste 25 år har motoren i den globale økonomi været den amerikanske forbruger, der har købt for mere, end han havde sparet op, mere end han producerede, ikke sandt? Nu er den motor slukket. Den er færdig. Den er løbet tør og kan ikke fortsætte. Så der er brug for en ny motor. Samtidig har vi et stort problem. Den globale opvarmning. Det kræver store investeringer. Og det kan blive den globale økonomis motor i de kommende år."

Det er ikke sådan, at f.eks. solenergiindustrien er gået fri af kreditkrisen. Amerikanske selskaber som Sun Power, Evergreen Solar og JA Solar havde aftaler med den konkursramte bank Lehman Brothers, og deres aktier har fulgt den almene nedtur. Men i forbindelse med den amerikanske Kongres' vedtagelse af den finansielle krisepakke blev der også flertal for en energipakke, som bl.a. giver ret til 30 pct. skattefradrag ved investeringer i vedvarende energianlæg - for vindkraft foreløbig i et år, for solenergi i otte.

"For to uger siden så dette ud til at skulle blive en omgang gravøl, nu er det en bryllupsfest," rapporterede Rhone Resch, direktør for brancheorganisationen Solar Energy Industries Association (SEIA), fra sidste uges Solar Power International-messe i San Diego, hvor 400 virksomheder og 12.500 deltagere drøftede fremtiden. Fra i dag at give beskæftigelse til 60.000 amerikanere forudser SEIA, at solenergiindustrien i løbet af de otte år, skattefradraget nu gælder, vil skabe 440.000 faste arbejdspladser i USA. Der ventes investeret 325 mia. private dollar i solindustrien, resulterende i en elproduktion svarende til syv mio. amerikanske hjems behov i 2016.

Lignende meldinger kommer fra vindkraftindustrien. Ifølge New York Times er der den seneste måned annonceret planer om nye virksomheder til fremstilling af vindmøllekomponenter i Arkansas, Iowa, Indiana og Minnesota. I løbet af 2007 blev der startet eller annonceret 14 nye produktionsvirksomheder for vindkraftteknologi, rapporterer energiministeriet, DOE.

Selve den installerede vindmøllekapacitet voksede i USA med hele 46 pct. sidste år.

"Intet land har i noget år introduceret så stor en vindkraftkapacitet som den, der blev koblet på det amerikanske elnet i 2007. Vindkraften bidrog med 35 pct. af den samlede ny elproduktionskapacitet i USA i 2007," skriver DOE.

New Green Deal

Således ser måske spirerne ud til det, nogle er begyndt at omtale som A New Green Deal, en massiv offentlig-privat investeringsindsats, der på én gang kan skabe nyt liv i økonomien og nye arbejdspladser og samtidig bevæge USA mod mindre afhængighed af importeret fossil energi og mindre klimabelastning.

Men der skal meget til. De godt 4.700 nye job knyttet til de 14 vindkraftvirksomheder, som blev startet eller annonceret i 2007, kan ikke engang opveje de 19.000 arbejdspladser, som en af de gamle, kriseramte industrier, General Motors, mistede samme år.

Så det handler om grøn revolution. Om - med George Soros' ord - et helt nyt paradigme for økonomien.

Vinderstrategi

"Jeg kan godt lide ideen om en New Green Deal," siger Ray Anderson i telefonen fra San Fransisco.

Ray Anderson er skaber af og bestyrelsesformand for den globale tæppevirksomhed Interface, der har sat de mest ambitiøse bæredygtighedsmål, som tænkes kan - nul miljø- og klimabelastning af nogen art i 2020. Anderson, af Time Magazine hædret som 'Hero of the Planet', er samtidig formand for kampagnen Presidential Climate Action Project, der forsøger at inspirere de amerikanske præsidentkandidater til en ambitiøs klimapolitik med bl.a. 90 pct. reduktion af de amerikanske CO2-udledninger i 2050.

"Tanken om grøn jobskabelse er accepteret af begge kandidater. Jeg tror også, at amerikanske politikere i dag ser offentlige investeringer i bl.a. infrastrukturen som en måde at få økonomien og beskæftigelsen i gang igen. Hvis vi får en oplyst præsident, ser han forhåbentlig mulighederne i at gøre det på en måde, der går hånd i hånd med bæredygtigheden og klimaindsatsen. I hvert fald Barack Obama forstår, at han er nødt til at handle på dette område fra dag ét," siger Ray Anderson.

- Har den tænkning også støtte i erhvervslivet?

"Den møder støtte fra nogle virksomheder og modstand fra andre. Vi er i en overgangsfase, hvor verden ændrer sig, og det sker én bevidsthed ad gangen, én virksomhed ad gangen, ét samfund ad gangen."

Ray Anderson medgiver, at krisen vil svække miljø- og klimaindsatsen i nogle virksomheder.

"De hårde økonomiske tider vil skille fårene fra bukkene. Vi vil se frafald blandt de virksomheder, der hidtil har været mest optaget af 'greenwash', mens de, der har forstået, at dette er en bedre forretningsmodel, vil presse på for at udnytte fordelene."

Det gælder også Interface, der har præsteret at bringe det fossile energiforbrug per produceret enhed ned med 60 pct. i forhold til miljøstrategiens basisår 1996.

"Vore CO2-udledninger er samtidig bragt 82 pct. ned i absolutte tal. Med en omsætning, der er blevet to tredjedele større, betyder det omkring 90 pct. reduktion i CO2-intensitet. Det er, hvad hele den vestlige verdens teknosfære skal præstere i 2050 - vores arbejde fortæller, at det er muligt," siger Ray Anderson.

Også Interface mærker imidlertid krisen.

"Vi har mærket tilbage-slaget i Europa før USA. Virksomheder dæmper forbruget, og det kan indebære udskydelse af projekter, som vi er leverandører til. Men det ændrer ikke ved vores bæredygtighedsstrategi, som er alt for god for forretningen til nu at bremse op. Det er en vinderstrategi," siger Anderson.

Men afmatning og tilbageholdenhed med investeringer fra erhvervslivet øger presset på politikerne for at sætte ting i gang.

"Og det pres må komme fra offentligheden - herunder fra erhvervslivet som del af offentligheden," siger Ray Anderson.

Demokrater gør sig klar

Sidste mandag mødtes ledende demokratiske medlemmer af Repræsentanterne Hus - heriblandt Nancy Pelosi - med fremtrædende økonomer som nobelpristageren Joseph Stiglitz og tidligere finansminister Lawrence Summers for bag lukkede døre at drøfte et New Deal-program til at skabe nye amerikanske arbejdspladser. 150 mia. dollar er det beløb, demokraterne taler om. Hvor stærk en rolle, det grønne i givet fald skal spille, er ikke afklaret. Men retorikken fra kandidat Obama fejler ikke noget:

"Den ny energi-økonomi kan blive motoren, der bringer os ind i fremtiden på samme måde, som computeren var motoren bag økonomisk vækst de seneste årtier. Vi kan realisere det, men det kræver, at vi investerer."

"Jeg vil det næste årti investere 150 mia. dollar i lønsomme vedvarende energikilder - vindkraft, solenergi og den næste generation af biobrændstoffer - en investering der vil skabe nye industrier og fem mio. arbejdspladser, som betaler sig og aldrig kan outsources."

I foregangsstaten Californien har man netop nedsat et grønt beskæftigelsesråd, og samtidig beregnet, at statens ambitiøse klimaplan vil skabe 100.000 nye arbejdspladser i den grønne energisektor.

"Grøn teknologi er i dag en af de få sektorer i Californien, som stadig tjener penge og bringer flere i beskæftigelse," sagde guvernør Arnold Schwarzenegger, da han forleden indviede et stort nyt solcelleanlæg.

På nationalt plan har de amerikanske borgmestres klimabeskyttelsescenter offentliggjort en rapport, der taler om muligheden for 4,2 mio. nye job over de kommende to årtier, hvis USA investerer målrettet i vedvarende energi, energibesparelser og bæreygtig transport.

Juristen Van Jones, stifter af job-organisationen Green For All, har netop udgivet bogen The Green Collar Economy, der vil flytte fokus i miljødebatten fra grønne forbrugere til grønne arbejdere som både økonomisk og økologisk forandringskraft.

"Forestil jer en Green New Deal - med en afgørende rolle til grønne entreprenører, en strategisk, begrænset rolle til regeringen og en hædersplads til faglige og sociale aktivister. En sådan kraft ville ændre vort samfunds retning. Det ville bringe regeringen med på holdet af problemløsere for USA's økonomi, ikke problemskabere," skriver Van Jones.

Midt i den dybe, dobbelte krise synes både håbet om og presset for en ny model for økonomien at bane sig vej.

I Salem, Oregon, har de stukket i spaden i jorden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

martin sørensen

Nej Fogh er langt smartere, han vil bruge energi forliget med opisonen fra 22.02.08, og hans skatte reform og udråbe, det som den danske version af "new green deal", mens der i realiteten ude i virkligehedens verden, ikke sker en skid.

Det er en tybisk Fogh. og han er expert i at gøre det.

Tak for den solstrålehistorie. Jeg kæmper imod en følelse af begyndende optimisme i mig, for tør jeg virkelig tro på, at det kan lade sig gøre.

her fra USA ser det altså ud som om at USA har BRUG FOR grøn motor, og der er måske kræfter uden kræfter, som SØGER det, altså den samme tingenes tilstand som i Danmark.
Med andre ord er artiklen blot en masse optimisme uden hold i virkeligheden. USA søger afgrunden. Ikke fordi størstedelen af befolkningen virkelig ønsker det, men fordi de konservative massemedier har et kvælertag på informationsformidlingen, således at alle problemstillinger bliver håbløst forvredne. Alle problemer være det sig økonomiske, politiske, miljømæssige sundhedsmæssige, undervisningsmæssige kan løses ved at forbyde abort og udviklingslære.

Niels-Holger - ja desværre ser det sådan ud. Der er ikke meget grund til at tro, at republikanerne vil afholde sig fra at svindle med valget og lade obama vinde, og hvis de gør vil de enten skyde ham eller lade ham arbejde med at genoprette økonomien lissom clinton gjorde, uden at han får en reel chance for at gennemføre nogen af de reformer han snakker om. Penge til krig kan man altid finde, men penge til sygekasse kan man dårligt nok finde i Danmark længere, forestil dig hvordan det er her, og det vil være mere umuligt endnu med det morads de har bragt os i de sidste få uger.
Jeg er meget bekymret for hvad der vil ske her, der er god grund til at tro at vi havner i "Tjenerindens fortælling" i den nære fremtid. Selvom der osse var en anden optimistisk artikel her i blader som påstod at religion er på retur i USA. Jeg ved ikke hvor folk får al den optimisme fra. USA er lige på randen af at rutche ned i tredieverdensfascisme.

@Niels-Holger Nielsen: Tak for dine opmuntrende ord. Men jeg må da ærligt tilstå, at jeg er betydeligt tættere på at opgive håbet om, at vi mennesker kan redde os selv ud af denne suppedas, end jeg er ved det modsatte.