
Det var en desperat John McCain, der debatterede med Obama i går. Det mener blandt mange andre New York Times og L.A. Times.
Med en solid føring i meningsmålingerne kunne Obama angribe debatten på en mere rolig måde end McCain. Det forstærkede indtrykket af Obama som en pålidelig præsident, lyder den udbredte opfattelse.
James Fallows, der kommenterer valget for det konservative magasin Atlantic Monthly, var enig i den udlægning. Han lægger i sin analyse vægt på, at McCain ikke som ventet kunne udnytte den direkte kontakt med publikum, der stillede debattens spørgsmål.
Finansavisen Wall Street Journal, som hælder mod højre i det politiske spektrum i USA, er efterhånden en af de eneste seriøse meningsdannere der konsekvent støtter op om John McCains valgkamp.
Avisen mener, at McCain spildte en række muligheder for at afsløre usammenhængende elementer i Obamas politik. Det gælder bl.a. for spørgsmålet om skatter og Obamas plan om tilbagetrækning fra Irak.
Hvis John McCain ikke kan gøre det bedre, fortjener han ikke at vinde, skriver Wall Street Journal endda på lederplads.
Tja - meningsmagerne har valgt Obama.
Gad vide hvad befolkningen vælger ?
Ved vicepræsidentdebatten blev det klart.
Obamas mand talte til middelklassen.
Pallin talte med middelklassen.
Det bliver spændende at se resultatet.
Ikke mindst da Obama går ind for amerikansk protektionisme - det bliver et andet samfund.