Læsetid: 3 min.

Brug for krisepakke til verdens fattigste

Med krisepakker for mere end 1.500 milliarder dollar til den vestlige finansverden frygter flere nu, at det internationale samfund vil flytte fokus fra udviklingslandenes fødevare- og energikrise
16. oktober 2008

'Island ligner snart Zimbabwe'. Sådan lød en overskrift på politiken.dk i går, efter den islandske regering havde annonceret, at situationen nu er så alvorlig, at den overvejer lån fra Den Internationale Valutafond, IMF. Men der er langt fra Island til verdens fattigste lande. Spørger man Christian Friis Bach, der er international chef i Folkekirkens Nødhjælp, er udviklingslandene særlig udsatte, når det kommer til ændringer i den internationale økonomi.

"De er langt mere følsomme over for kriser i den globale økonomi, hvad enten det er energi-, fødevare- eller klimakriser," siger Christian Friis Bach, der mener, at det internationale samfund bør handle nu for at hjælpe verdens fattigste lande ud af den dybe krise, de står over for.

"Vi mangler en krisepakke for verdens fattigste lande, og den har vi ikke fået endnu," siger han.

Også Laurids Sandager Lauridsen, der er professor i udviklingsstudier ved Roskilde Universitetscenter, RUC, advarer om at manglende indgreb fra den vestlige verden kan føre til en endnu mere alvorlig krise.

"Mange udviklingslande er allerede i en permanent krise. Derfor handler det om, hvorvidt disse lande er ved at falde ud af systemet. Det, man oplever nogle steder, er, at lande som eksempelvis Somalia er ved at gå i opløsning. Hvis vi lader det ske, kan det føre til sult, krig og flygtningestrømme," siger Laurids Sandager Lauridsen.

Verdensbanken er opmærksom på de store udfordringer. Den offentliggjorde i lørdags en liste over de 28 lande i verden, der vurderes at være mest udsat finansmæssigt efter fødevare- og energikrisen og advarede om, at det internationale samfund trods finanskrisen ikke må glemme de fattigste lande.

"Mens folk i den udviklede del af verden fokuserer på finanskrisen, glemmer mange den humanitære krise, der er under kraftig fremgang i udviklingslandene. Krisen skubber folk helt ud på grænsen af overlevelse," sagde præsident for Verdensbanken, Robert B. Zoellick.

"Finanskrisen vil kun gøre det endnu sværere for udviklingslandene at beskytte deres mest udsatte befolkningsgrupper fra konsekvenserne af de stigende fødevare- og energipriser."

Ikke samme krise

Udviklingslandenes udsatte position betyder også, at vestlige landes økonomier, trods finanskrisen på ingen måde kan sammenlignes med lande som Zimbabwe. Selvom både Island og Zimbabwe står over for en stigende inflation, er Islands krise langt fra så alvorlig som den Zimbabwe står i, understreger Laurids Sandager Lauridsen.

"Det er ikke den samme type krise, Island og Zimbabwe er ude i, og det er heller ikke den samme situation, de står i, når de skal til at bevæge sig ud af krisen. Island kan jo hente støtte. Det lykkedes dem trods alt at få hjælp udefra, blandt andet fra Danmark og de andre nordiske lande," siger han og forklarer, at "selv når store dele af den velstand på Island, der er skabt de seneste 10 år, skrælles væk, starter de ikke noget som helst sted i nærheden af, hvor man er i Zimbabwe i dag".

Der er flere årsager til, at udviklingslandenes økonomier er særlig udsatte. Flere regeringer må ved stigningen i energi- og fødevarepriser lette beskatningen af produkterne og oplever dermed et fald i deres skatteindtægter. Omvendt er mange udviklingslande ofte også eksportører af råvareprodukter, og er ved en afmatning i den internationale økonomi meget sårbare over for fald i efterspørgsel.

De seneste to år er der på verdensplan sket et fald i den samlede bistandshjælp, som er afgørende for mange landes overlevelse. Flere eksperter vurderer, at finanskrisen har forværret risikoen for, at de rige lande vil løbe fra deres løfter om en øget udviklingsbistand.

"En konsekvens af kreditkrisen er, at de ikke vælger at imødekomme de løfter, de har afgivet," vurderer Thomas Barnebeck Andersen, lektor i udviklingsøkonomi på Københavns Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu