Læsetid: 4 min.

Danmark i svært dilemma over Kosovo

FN's generalforsamling vedtog i går, at Den Internationale Domstol nu skal se på lovligheden af Kosovos selvstændigheds-erklæring, men Danmark undlod at stemme. "Svær overvejelse," siger udenrigsministeren om sagen, der er en varm kartoffel for EU
Kosovos selvstændighedserklæring skal afprøves ved Den Internationale Domstol i Haag. Danmark undlod at stemme. »Et dilemma, « siger udenrigsminister Per Stig Møller (K) om beslutningen.

Kosovos selvstændighedserklæring skal afprøves ved Den Internationale Domstol i Haag. Danmark undlod at stemme. »Et dilemma, « siger udenrigsminister Per Stig Møller (K) om beslutningen.

Rune Evensen

Udland
10. oktober 2008

"En stor sejr."

Sådan lød det i går fra Serbiens udenrigsminister Vuc Jeremíc, da 77 af de 192 lande i FN's generalforsamling havde stemt for, at Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag, et af FN's hovedorganer, nu skal vurdere, om det var lovligt, at Kosovo udråbte sig til selvstændig stat den 17. februar i år.

Seks lande - herunder USA - var direkte imod, at sagen nu ryger til ICJ, mens 74 lande undlod at stemme i spørgsmålet. Blandt dem de 22 EU-lande, som har anerkendt Kosovos selvstændighed. Også Danmark.

"Vi overvejede det nøje, og det var et dilemma. Men at afstå fra at stemme er jo også en markering," siger udenrigsminister Per Stig Møller (K) om Danmarks position i sagen.

"Vi mener ikke, at det har noget formål at få standset den økonomisk-sociale udvikling i Kosovo, som vi har anerkendt ud fra, hvad vi mener er et korrekt folkeretligt grundlag. Derfor kunne man mene, at vi skulle stemme imod en domstolsvurdering. Men principelt mener vi også, at det er i orden, at Serbien går rettens vej i stedet for at bruge våben for at få afklaret det her. Så vi meldte os ikke bare ud. Vi indtog vores standpunkt efter nøje og svære overvejelser," forklarer Per Stig Møller.

Sprængfarligt emne

Den danske linje har ikke kun opbakning i regeringen, men også i oppositionen.

"Det er den rigtige reaktion fra dansk side. Man kan ikke stemme imod, at sagen bestemmes ved den internationale domstol, men jeg kan heller ikke se, hvordan man i det virkelige liv skulle have valgt andet end at godkende Kosovos selvstændighed," siger Mogens Lykketoft, udenrigspolitisk ordfører for Socialdemokratiet.

Ikke desto mindre har Cypern, Grækenland, Rumænien, Slovakiet og Spanien valgt ikke at anerkende Kosovo, og alle fem lande valgte at stemme for, at sagen nu prøves ved ICJ.

"Det her understreger, at selvstændighedsanerkendelser er et af de mest sprængfarlige og kontroversielle emner i udenrigspolitikken, fordi rigtigt mange lande slås med den slags spørgsmål på deres territorier. Det er derfor, at EU ikke har kunnet blive enige om en fælles holdning til Kosovo. Problemet er, at den her sag ikke kun gælder Kosovo. Den hænger også sammen med en eventuel anerkendelse af Sydostessien, Abkhasien, Tjetjenien og Baskerlandet. Derfor bliver den meget spændende at følge," siger Martin Mennecke, lektor på Forsvarsakademiet og ekspert i folkeret.

Varm kartoffel

Så hvis ICJ ender med en udtalelse, hvor domstolen anerkender Kosovos selvstændighed, står EU pludselig med det problem, at man kan risikere, at skulle forholde sig til andre selvstændighedserklæringer.

Udtaler ICJ på den anden side, at Kosovos selvstændighedserklæring ikke er lovlig, står de fleste af EU-landene med det problem, at de pludselig har handlet i strid med den domstol, de selv støtter og er stærke tilhængere af. Også selvom om domstolens udtalelse kun er vejledende.

"Ja, så kommer vi til at stå i en kolossal mærkelig situation. Så ophæver man jo Kosovo som selvstændig stat, og så har man jo pludselig udløst en krig. Det vil være temmeligt dramatisk," siger Per Stig Møller, der dog ikke har noget konkret bud på, hvad Danmark i så fald vil gøre.

"Så må vi tale med juristerne og tage det der fra. Men konflikten vil også blive mindre og mindre interessant jo mere vi får udviklet området, og jo mere der bliver hverdag, så der kan jo ske meget i mellemtiden," mener Per Stig Møller.

Daniel Korski, senioranalytiker ved European Council on Foreign Affairs i London, mener dog, at der vil gå flere år før serberne accepterer et selvstændigt Kosovo end det vil tage domstolen at nå til en kendelse. "Det vil vedblive med at være en varm kartoffel. Ikke bare når vi får kendelsen, men ti-femten år frem, fordi der simpelthen ikke er folkelig opbakning til en anerkendelse af Kosovo. Det vil en teknokratisk kendelse ikke ændre på," siger Daniel Korski, der dog ikke tror på, at man kan skrue tiden tilbage i Kosovo.

"Dommerne kan ændre den realitet, vi står i. Kosovo bliver ikke en del af Serbien igen og EU pakker ikke hele sin politimission i landet ned igen. Så uanset udfaldet af kendelsen, tror jeg ikke, den vil få nogen reel effekt."

Svært at spå

Martin Mennecke mener, at det er meget svært at spå om ICJs kendelse, der ventes at falde om et par år. "Domstolen har ofte vist sig meget konservativ og den konservative løsning vil være at man ikke anerkender retten til at løsrive sig. Til gengæld har domstolen også nogle gange overrasket med meget vidtgående udtalelser. Man må forstå, at domstolen ikke er politisk ufølsom, og der er mange store lande som USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig, der har anerkendt Kosovo. På den anden side er det også lande som Kina og Rusland, der er imod. Og i og med, vi ikke tidligere har set lignende sager, er det svært at forudsige udfaldet," mener Martin Mennecke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dragan Ljubovic

"Ja, så kommer vi til at stå i en kolossal mærkelig situation. Så ophæver man jo Kosovo som selvstændig stat, og så har man jo pludselig udløst en krig. Det vil være temmeligt dramatisk," siger Per Stig Møller, der dog ikke har noget konkret bud på, hvad Danmark i så fald vil gøre."

Krig??

@ Dragan

Jeg tror I (antager at du er serber) har fået nok krig for de næste mange år ;)