Læsetid: 4 min.

Demokrati på ukrainsk

Det er ikke kun Ukraines økonomi, der står sin prøve under finanskrisen – det er også demokratiet
Udland
1. november 2008

Ukraine er midt i både en økonomisk og en politisk krise. Den økonomiske krise, som er et led i den verdensomspændende finanskrise, gør, at Ukraine har bedt om og fået tilsagn om et lån på 16,5 milliarder dollar fra Den Internationale Valutafond. Men den politiske krise, som har eksisteret i månedsvis, ja i realiteten i årevis, har hidtil været en hindring for at få vedtaget den lovgivning, som er nødvendig for at modtage lånet og i øvrigt tage skridt til at modvirke den økonomiske krise.
Præsident Viktor Jusjtjenko har udskrevet nyvalg til parlamentet, fordi den regerende koalition mellem hans parti og premierminister Julija Timosjenkos parti var brudt sammen.
Årsagerne er der mange bud på: et forsøg fra Jusjtjenkos side på at vinde points op til præsidentvalget næste år, Timosjenkos hemmelige aftale med Moskva om støtte, personligt fjendskab, klanslagsmål bag præsidentens og premierministerens ryg.
Politisk kaos
Under alle omstændigheder har Jusjtjenkos dekret om nyvalg ført til totalt politisk kaos i Ukraine. Premierministeren og parlamentet nægter at bevilge penge til afholdelse af valget, og, når det forekommer dem nødvendigt, blokerer de fysisk oppositionens adgang til parlamentets talerstol. Timosjenko har også fået en domstols ord for, at Jusjtejenkos dekret om valg var ugyldigt, hvorefter præsidenten hurtigt fik en anden domstols ord for, at det var helt i orden med det dekret.
Imens presser EU og Vesteuropa på, for at Ukraine skal udskyde valget og i stedet koncentrere sig om økonomien. Den danske ekspert i Ukraine Hanne Severinsen fra Europarådet opfordrede forleden den ukrainske ledelse til at glemme personlige antipatier og søge kompromisser.
De seneste dage har det faktisk set ud til, at ukrainerne har lyttet til Severinsen. Parlamentet er i færd med at vedtage en anti-krisepakke på få dage for at kunne få lånet fra Valutafonden, og premierminister Timosjenko sagde i går, at hun nu har tillid til, at koalitionen mellem hendes parti og præsidentens kan genoplives, så valget kan undgås.
Rusland i baggrunden
I baggrunden spøger Rusland. En af årsagerne til striden mellem Jusjtjenko og Timosjenko var, at Jusjtjenko uforbeholdent støttede den georgiske præsident Saakasjvili i konflikten med Rusland om Ossetien. Det nægtede Timosjenko, som i stedet har forsøgt at få bedret forholdet til Moskva. Det førte til, at Jusjtjenko offentligt kaldte hende en ’forræder’, fordi han mener, at Rusland kan pønse på at kaste sig over Ukraine oven på ’succesen’ med Georgien. Det har dog hurtigt fået Moskva til at reagere med at benægte enhver tanke om territoriale krav over for Ukraine. Vicepremierminister Sergej Ivanov sagde også, at Rusland, hvis det ikke lykkes at få en ny aftale med Ukraine, i 2017 vil trække sin Sortehavs-flåde tilbage fra den omstridte base i ukrainske Sevastopol.
Den kendte russiske politiske kommentator Jevgenij Kiseljov siger til Information, at Rusland helt klart har store interesser i Ukraine og spiller med i baggrunden i det politiske drama i landet.
Frygter revolution
Kiseljov var i en årrække førende analytiker og kommentator på tv-stationen NTV, hvorfra han blev tvunget bort ved Putins magtovertagelse. I dag er han stadig kommentator ved en række russiske oppositionsmedier, bl.a. Radio Moskvas Ekko, den engelsksprogede avis Moscow Times og en tv-kanal på nettet. Og i Ukraine er han en meget brugt tv-vært og kommentator. Han siger til Information:
»Kreml er på vagt over for, hvad der sker i Ukraine, for Putin har en gang blandet sig direkte, nok hans største udenrigspolitiske fejltagelse, og det førte til Den Orange Revolution og demokraternes magtovertagelse i Ukraine. Putin og regimet frygter med god grund, at noget tilsvarende kan ske i Rusland.«
Ukrainsk sundhedstegn
Jevgenij Kiseljov mener ikke, som så mange iagttagere i Ukraine gør, at det hektiske politiske liv med kriser og koalitioner, der vælter og genopstår, dekreter, der ikke bliver fulgt, valgdatoer, der ikke overholdes, og parlamentet, som blokeres, er en politisk farce. Ifølge Kiseljov er der tværtimod tale om et ukrainsk sundhedstegn:
»Kiev har et vitalt og sprudlende politisk liv, polyfoni – ja, jeg havde nær sagt demokrati, som vi russere må beundre og misunde. Til sammenligning er det politiske liv i Rusland livløst, dødt og totalt kontrolleret og skjult for den almindelige befolkning, som ikke kan følge det i medierne. Ukrainerne ser hver dag deres politikere midt i et fortsat drama, hvor alle parter kommer til orde i medierne. Ukraine har et levende og lovende mediebillede, som danner grundlaget for en form for demokrati, siger Kieseljov, der peger på to store trusler for det ukrainske demokrati:
»For det første apatien, hvor folk ikke værdsætter demokratiet og er ligeglade. For det andet, så er der en risiko for, at ukrainerne, som i bund og grund har den samme sovjetmentalitet som russerne – undtagen selvfølgelig den støt voksende andel af unge, som ikke husker Sovjetunionen – at de ligesom russerne lader sig lokke ud i det, Putins regime kalder ’suverænt demokrati’ eller ’kontrollerbart demokrati’. Det ville være en katastrofe for landet, men muligheden er der, for de ukrainske ledere er i virkeligheden ikke et hak bedre end de russiske, når det drejer sig om at beskytte egen magt og rigdom.«
peda@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her