Læsetid: 8 min.

Et døgn i den globaliserede kapitalismes vold

Fra Shanghai i øst til Wall Street i vest blødte aktiemarkederne igen i går. Hjælpepakker fra EU, en gigantisk lånepulje fra Gordon Brown til de britiske banker og koordinerede rentenedsættelser i den vestlige verden var ikke nok. Der er langt ned til bunden
Fra Shanghai i øst til Wall Street i vest blødte aktiemarkederne igen i går. Hjælpepakker fra EU, en gigantisk lånepulje fra Gordon Brown til de britiske banker og koordinerede rentenedsættelser i den vestlige verden var ikke nok. Der er langt ned til bunden
9. oktober 2008

Østen var rødere end normalt, da børserne i Shanghai åbnede i går morges. Bankerne og forsikringsselskaberne blødte på aktiemarkedet i det ellers så usårlige Kina med dets kapitalkontrol, dets store valutareserver og dets enorme hjemmemarked som stødpude mod tumult på de globale finansmarkeder. Efter en ugelang national ferie, hvor de kinesiske børser lå stille, startede kursfaldet mandag, fortsatte tirsdagen igennem og endte i går med et dagsresultat på Shanghai-børsen på minus 3,04 pct. Hårdest ramt blev Kinas finansielle sektor med et kursfald for China Merchants Bank på 8,34 pct. et fald på 5,37 pct. for China Construction Bank og på hele 9,08 pct. for China Life, det store riges største livsforsikringsselskab.

For 14 dage siden opkøbte den kinesiske regering for første gang i børsernes 18-årige historie aktier i China Construction Bank og to andre storbanker for at bremse kursfaldet på bankaktierne, men i går tog nedturen fart påny.

"Kinas finansielle system og dets banker er relativt godt skærmet mod det kaos, der har udviklet sig i USA og andre dele af verden," sagde for bare fire dage siden cheføkonomen på Verdensbankens Beijing-kontor, Louis Kuijs. Men han var klog nok til at tilføje:

"I tider som disse kan man ikke udelukke noget."

Og nu spekuleres der på, hvor usårlig det store riges finansielle sektor egentlig er. Siden et toppunkt for ét år siden har Shanghai-indekset mistet to tredjedele af sin værdi, Hang Seng-indekset i Hong Kong faldt 8,2 pct. i går og er halveret det seneste år, og flere kinesiske finansielle virksomheder er de seneste uger kommet i vanskeligheder efter tab på deres samarbejde med vestlige kriseofre som Lehman Brothers, AIG og Fortis Bank.

Det ultimative mareridt for det globale finansmarked er et Kina, der ikke kan fungere som stødpude, stabilisator og lokomotiv for verdensøkonomien, men selv bliver centrum for tumult og hysteri.

"Det kinesiske banksystem er ikke i sig selv særlig godt polstret eller reguleret, og hvis vi skulle få endnu et epicenter, endnu et jordskælv i Kina, så vil dønningerne betyde 'double trouble'," sagde Peter Costello, Australiens forhenværende finansminister, forleden.

Hvis ikke det kinesiske finansmarked nu rammes direkte, så kan Kina i hvert fald forvente en afmatning i den ellers buldrende realøkonomis vækst, når det finansielle jordsælv i USA for alvor påvirker det amerikanske forbrug og får importen af kinesiske varer til at dale. På forhånd er ejendomspriserne i de sydlige vækstprovinser på retur, tusinder af små og mellemstore virksomheder er gået ned, og forbrugertilliden blandt kineserne er faldende.

"Stærk bekymring blandt de kinesiske forbrugere om udsigterne for kinesisk erhvervsliv på et tidspunkt, hvor lånekrisen i USA udvikler sig til en global finanskrise," lyder diagnosen fra det kinesiske Xinhua Finance.

Mens usikkerheden om krisen indfandt sig i Kina, var der i går intet at være i tvivl om i Japan. På Tokyo-børsen styrtblødte Nikkei-aktieindekset med et fald på 9,4 pct., angiveligt det største dyk i over 20 år. Over de seneste to uger er det samlede tab 24 pct.

"Dette er kapitulation," stønnede Masafuni Oshiden, fondsmanager ved firmaet BlackRock, der administrerer for 1,4 billioner dollar investormidler.

"Ingen kan sige, hvor bunden er. Alle føler, at der må være store værdier i de fleste papirer, men hvis du køber i dag, risikerer du at tabe yderligere 10 pct. i morgen," sagde Oshiden til finansmediet Bloomberg.

Verdens næststørste bilproducent, Toyota, mistede med et slag 12 pct. af sin aktieværdi i Tokyo, mens Honda Motor tabte 10 pct.

"Vi står midt i recessionen," sagde seniorøkonom Masamichi Adachi fra J.P. Morgan Chase-kontoret i Tokyo - bekræftet af nye tal, der fortæller om en stigning på 34 pct. i antallet af japanske virksomhedsbankerotter i september måned samt den højeste arbejdsløshedsprocent i to år. Som i USA har kriseramte japanske banker skruet stærkt ned for långivningen, og det gør det umuligt for mange virksomheder at holde sig likvide og præstere vækst. Når dertil både deres aktieværdier og vareefterspørgslen fra bl.a. USA falder, er konkursen så godt som sikker.

"Det vil definitivt sprede sig. Logisk set må det ske, fordi eksporten er på vej ned," siger Adachi til Bloomberg.

"På dette tidspunkt kan man kun grine," sagde i går en desperat japansk aktieejer, Yasunori Matsubara, der foreløbig har set halvdelen af sine værdier forsvinde.

Butikken lukket

Hysterisk latter og gråd genlød i det øvrige Østasien.

"Paniksalget fortsætter. Planerne for at polstre markederne har ingen effekt," lød meldingen fra investeringsmanager Yoo Byung Ok på børsen i Seoul, Sydkorea.

"Der er ingen steder, man kan gemme sig (...) Vi taler om en global recession under opsejling," lød det fra kollegaen Jason Chong i Kuala Lumpur, Malaysia, mens man i Indonesien tog konsekvensen og suspenderede aktiehandlen, da det centrale indeks i går kl. 11.06 havde tabt over 10 pct.

Det asiatiske blodbad var morgennyheden, da børsdealerne stod op i Moskva nogle timer senere. Panikken blev indtaget sammen med kaffen, og der gik kun 35 minutter, før det rubel-baserede MICEX-aktieindekset var styrtdykket med 14,35 pct., og handlen blev beordret stoppet. Omtrent samtidig suspenderedes den dollarbaserede handel under RTS-indekset, nede med 11 pct.

"Det var velbegrundet at lukke. Fejlen var nok, at der overhovedet blev åbnet," sagde en russisk bank-dealer til Reuters.

RTS-handlen på børsen i Moskva er nu lukket på ubestemt tid, mens MICEX håber at åbne igen i morgen.

Men midt i aktienedturen - - den værste i Rusland i 10 år - er den tidligere supermagt så økonomisk velpolstret via sit olie- og gassalg til høje priser, at premierminister Putin overvejer at udfri kriseramte Island med et lån på 30 mia. kr., så staten, der har nationaliseret landets grådige, nu fallerede banker, ikke selv skal gå bankerot.

"Vi har ikke fået megen hjælp fra vore meget gode venner på den vestlige halvkugle," sagde den islandske nationalbankdirektør David Oddsson i går, mens Ragnar Gudmundsson, medarbejder ved Kaupthing Bank, kommenterede, at "Island er på vej til at blive det lille Cuba i nord."

Kontant geopolitik med kapitalistiske metoder, praktiseret af den socialistiske stormagt.

"Verden ændrer sig til Ruslands fordel," fastslog Sergei Markov, Kreml-rådgiver og leder af Institut for Politiske Studier i Moskva. Den islandske journalist Omar Valdimarsson udtrykte det således:

"USA gav os fingeren. Det er som Deng Xiaoping sagde: Det spiller ingen rolle, om katten er hvid eller sort, bare den fanger mus."

Europa bløder

Nede i Europa vågnede nationalbankdirektører, regeringschefer og børshandlere med bange anelser efter en regulær aktiemassakre mandag, efterfulgt af en usikker tirsdag, hvor aktiekurserne svingede mellem plus og minus, i nervøs venten på, om EU's finansministre på deres møde tirsdag eftermiddag kunne præstere en tillidsvækkende krisepakke.

Det startede ikke for godt onsdag. EU-finansministrenes beslutning om bl.a. at hæve indskydergarantien for at gengive bankkunderne tillid til systemet havde ikke umiddelbart synlig effekt. Over det meste af Europa dykkede kurserne i reaktion på dramaet i Østen. Fra børsen i Paris lød nødråbet fra fondsmanager Oumkaltoum El Ouarti: "Investorerne kapitulerer!" Og på Fondsbørsen i København var C20-indekset for de største aktier allerede efter en time faldet med ni pct. Danske Bank, hvis aktionærer på ugens to første dage havde mistet 22 mia. kr. ved et aktiefald på 24 pct., var dykket med yderligere 13 pct. - landets største bank i frit fald.

Så tikkede først meddelelsen ind om den gigantiske kapitaltilførsel i form af lån, som den britiske regering nu vil yde de syge britiske banker: Sammenlagt 400 mia. pund - sammenligneligt med de samlede offentlige udgifter i Storbritannien på 618 mia. pund pr. år. Og derefter meddelelsen fra centralbankerne i USA, Storbritannien, Canada, Sverige, Schweiz og Euroland om, at de alle i en koordineret aktion sænkede renten for at stimulere låntagning og fornyet økonomisk aktivitet.

Økonomer rundt om i Vesten bifaldt aktionen, og de fleste steder vendte aktiekurverne kortvarigt. Men effekten holdt sig ikke længe. Paradoksalt nok oplever markedet de opsigtsvækkende kraftanstrengelser fra centralbanker og regeringer som netop et bevis på, hvor dyb krisen egentlig er.

"De kæmpestore hjælpepakker er med til at understrege, at det her ikke kun er et spørgsmål om en finansiel krise. Nu er det en meget alvorlig økonomisk krise, og det er selvfølgelig det signal, aktiemarkedet reagerer på," siger Stig Nymann, analysechef hos Gudme Raaschou, til Ritzau.

På det europæiske aktiemarked endte onsdagen således med nye, store fald: 5,18 pct. i London, 6,3 pct. i Frankrig, 5,9 pct. i Tyskland og 4,84 pct. for det danske C20-indeks. Danske Bank blødte med et fald på 9,58 pct., Sydbank med hele 14,47 pct. Ved redaktionens slutning stod aktieindekserne på Wall Street til et udsving på nul pct.

Kolde afvaskninger

"Der er et globalt problem med total mistillid, som først stopper, når bunden er nået. Men hvor er den? Vi ved det ikke, men en dag vil nogen måske begynde at tænke, at prisen på banker er blevet meget lav," siger Karel Lannoo, direktør i tænketanken Centre for European Policy.

Krisedøgnet endte med kolde afvaskninger fra Den Internationale Valutafond (IMF) i Washington.

"Verdensøkonomien er nu på vej ind i en større nedtur, konfronteret med det farligste chok på de store finansielle markeder siden 1930'erne," hedder det i en dugfrisk sygejournal fra IMF, der forudser en global vækst næste år på blot tre pct. svarende til det niveau, hvor fonden plejer at tale om global recession. For USA spås væksten til 0,1 pct. og for de store lande i Europa til 0,8-1,8 pct.

Parallelt med dette budskab, men temmelig overset i den globale mediestrøm, afleverede Verdensbankens chef Robert Zoellick i Washington budskabet om, at finanskrisen "kan blive et 'tipping point' for mange u-lande."

"Fald i eksport såvel som i kapitaltilførsel vil udløse et bortfald af investeringer. Opbremset vækst og forværrede finansforhold i kombination med monetære stramninger vil udløse virksomhedslukninger og formentlig bankkriser. Nogle lande vil glide ind i betalingsbalancekriser. Som altid er de fattigste også de mest forsvarsløse," sagde Zoellick.

Og med disse kolde afvaskninger kunne børsdealere, centralbankchefer, politikere og almindelige kriseramte amerikanere i går lukke ned og gå i seng. I Østen er man begyndt at stå op, forberedt på nye rystelser under den globaliserede kapitalismes krampetrækninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan er vi mennesker dog havnet i denne situation? Hvordan har vi kunnet tillade, at vore økonomier er blevet så spekulativt løsrevet fra virkeligheden?

Hvis ikke disse spørgsmål stilles og besvares i forbindelse med denne krise, så er den nuværende krise i sig selv det mindste problem, for så vil fremtidige tilsvarende, eller langt værre, kriser værre uundgåelige.

Hvad er det for kræfter i den menneskelige psyke, der forårsager disse fatalt destruktive fantasikonstruktioner? Er det en flugt væk fra livets realiteter? Er det angst eller frygt for livets mørke sider, som man forsøger at polstre sig imod? Hvad foregår der helt inde i vore hoveder og i vore kroppe?

Den pekuniær-fikseret venstrefløj kæfter op i lange baner om den økonomiske krise, når sandheden skal frem, kan i jo slet vente, i slikker jer om munden og savlet løber i stride strømme fra mundvigene, hvornår kommer den endelige kollaps!

John Fredsted@

Hvad er det for kræfter i den menneskelige psyke, der forårsager disse fatalt destruktive fantasikonstruktioner?

Lad nu være med at psykologisere problemerne, det er den sikre vej til aldrig at få løst dem. Det er den håbløse ureflekterede falden på halen for alt amerikansk og utroligt dygtigt udført systematisk propaganda udført i Europa, der f.eks. spiller på dårlig samvittighed i Tyskland og desperat beskyttelsestrang i lande som Polen, Albanien og Danmark, der får os til at undlade at sætte spørgsmålstegn ved alt, hvad de foretager sig derovre, herunder alle de amerikanske "forskere" og "eksperter", der citeres, som om deres ord var talt ud af guddommelig inspiration.

Magtbegær, det giver åbenbart en utrolig auto-sexuel tilfredsstillelse at besidde magt = mange penge, men det er jo den smittende dumhed og godtroenhed, nemlig beundringen og imitationen af de magtgale personager, der anretter ulykkerne

Inger Sundsvald

Jeg skal ikke kunne sige om det er ludomani, der hærger børserne p.t. Et faktum er det, at der handles på livet løs. Spekulanter og ludomaner får kurserne til at stige, hvorefter de sælger, og køber igen når kurserne falder.

Ingen af dem er interesseret i at festen stopper alt for hurtigt.

@Jens Thorning: "... nemlig beundringen og imitationen af de magtgale personager, der anretter ulykkerne."

Det er jeg enig med dig i. Men hvad er så den psykologiske årsag til denne udbredte og ødelæggende beundring?

Mna kan jo bare tænde for TV og se studieværterne, store børn med uforløste emotionelle problemer, men med ekstremt selvhævdelsesbehov og udadvendthed, der mistolkes som intens interesse for ofrene, helt uden sagkundskab og almen viden, men med dette ureflekterede, ubændige behov for opmærksomhed og anerkendelse. En enkelt optræden i "Vild med Dans" kan ændre deres liv for altid, så ufatteligt egocentreret spontant-barnagtig er deres indstilling til tilværelsen. Sådan er politíkere efterhånden også, og det gælder vel også aktiespekulanterne. Alle rettænkende, dybsindige og indisgtsfulde mennesker har for længst trukket sig ud af vanviddet for at bevare den mentale sundhed i anonym retræte. Sørgeligt, men man skal jo overleve.

Christian de Coninck Lucas

Wall Street, CNN:

Midt under gårsdagens aktie "bounce back" med DOW oppe med 515 point meddelte SEC (Security and Exchange Commission), at alle planer om at ændre regler og gennemsigtighed for 'mark to market' bogføring er droppet.

Det er jo totalt uansvarligt -- selv ikke Enron, Andersen Consulting, håbløse statsfinanser der ikke kan revideres eller en finanskrise kan få Wall Street's "revolving door" elite til at ændre deres kriminelle adfærd.

Christian de Coninck Lucas

Desuden gjorde tidligere direktør for GAO (Government Accountability Office) David M. Walker det klart på 'Real Time with Bill Maher" (HBO), at den amerikanske redningspakke slet ikke er finansieret. Ifølge ham har Bush og Cheney skabt et så stort underskud på det
føderale budget, at regeringen er de facto insolvent, og at sammefaldet med boligmarkedets kollaps (her er Greenspan og Clinton langt fra uskyldige ifølge Walker) er en krise som truer demokratiet.

Det såkaldte "debt clock" i New York har ikke længere plads til beløbet.

Han har lavet en film om dette, for ham, enorme svigt i ansvarlighed og lederskab, "I.O.U.S.A."

@Jens Thorning: Jeg er bestemt ikke afvisende overfor din sørgelige karakteristik af vores kultur.

I lyset af din tidligere kommentar "Lad nu være med at psykologisere problemerne, det er den sikre vej til aldrig at få løst dem", så vil jeg gerne høre, hvordan du forestiller dig, at vi skal forandre denne sørgelige tilstand, hvis vi ikke netop skal/må tale om det moderne menneskes psyke.

@Erik Rolfsen Nissen: Jeg har kursorisk læst Daly's artikel "A Steady-State Economy".

Jeg er naturligvis enig med ham i hans betragtninger vedrørende vores materielt begrænsede klode og hvad det har af implikationer, herunder et nødvendigt skifte fra den kvantitative produktion til den kvalitative udvikling.

Men jeg tror ikke på, at noget sådant er muligt. Jeg er efterhånden af den opfattelse, at vi bare vil fortsætte mod afgrunden, og at historien bare vil gentage sig selv: De magtfulde knægter de magtesløse.

John Fredsted@

Jeg konstaterer, som så mange andre før mig, at de såkaldte hædersmænd i politik, fra Kennedy til Anker Jørgensen, fra Poul Schlüter til Willy Brandt, ikke rigtig er til at få øje på mere; er der endelig nogen, der viser tegn på hæderlighed og nytænkning, bliver de hurtigt banket på plads eller finder andre udfordringer - naturligvis, sådan er det jo, lyder det så fra TV- og aviskommentatorerne.

Hvad de psykologiske forklaringer angår, så kan jeg ikke lide forklaringer i stil med: "Det hele handler om sex", "Sådan har det været siden Tidernens Morgen" eller "Mennesket har en drift, der ..." Faktisk ved jeg ikke, hvorfor de svindler vores penge væk, jeg selv gad ikke, men jeg har heller ikke taget NLP- og motivationskurser endsige opnået indvielsesgrader i Kabbalah, Transcendental Meditation eller Scientology.

@John Fredsted
Jeg er ikke utilbøjelig til at dele din skepsis, men jeg har det alligevel på den måde, at jeg ikke gad bruge et eneste ord på sagen, hvis jeg ikke mente, at der var håb.

Og selvom man ser mange fanatiske nægtere og meget vås og udenomssnak rundt omkring, så er der alligevel mange stemmer, der ytrer sig om behovet for en ændret kurs.

Det er et faktum, jeg vil læne mig op ad og forsøge at bidrage til med min stemme.

Se forøvrigt dette link, som Niels-Holger Nielsen har gjort mig bekendt med

http://growthmadness.org/

@Erik Rolfsen Nissen: "Jeg er ikke utilbøjelig til at dele din skepsis, men jeg har det alligevel på den måde, at jeg ikke gad bruge et eneste ord på sagen, hvis jeg ikke mente, at der var håb."

Du har naturligvis ret. Der er vel også inderst inde i mig stadigvæk et håb om forandring til en bedre verden, ellers ville jeg vel heller ikke sidde her foran min computer i skrivende stund. Jeg var velsagtens i mit mere depressive hjørne i går, da jeg skrev min opgivende kommentar.

Men jeg synes godt nok, at det virker aldeles overvældende. Tag nu bare for eksempel finanskrisen. Folk vrøvler allerede nu løs om, hvilke fantastisk billige aktier de som følge heraf har kunnet købe og hvordan de således, hvis de altså solgte dem nu, hvor kurserne som følge af hjælpepakkerne er steget igen, kan score kassen. Ergo: De har ikke lært en pløk!

Andreas Trägårdh

'G' -
http://www.youtube.com/watch?v=S27yitK32ds

Den 22 september 2008, sagde kongresmedlem Marcy Kaptur i Repræsentanternes Hus (uddrag): Lad os lege Wall Street Redningsplan.

Regel 1:
Hast afgørelsen igennem. Legen skal times til at ske i ugen før Kongressen skal udsættes og blot seks uger før et historisk valg, så dine modstandere vil være optaget, pressede, distraherede, og have travlt.
Regel 2:
Afvæbn offentligheden med frygt. Advar om, at hele det globale finansielle system vil bryde sammen, og verden vil falde hen i en anden Stor Depression. Kontroller medierne nok til at sikre, at offentligheden ikke vil bemærke dette. Redningsplanen vil gældsætte folket i generationer, og den fratager dem billioner af dollars, de tjente og fortjener at beholde.
Regel 3:
Skjul for offentligheden og de fleste af Kongressen, hvem der arrangerer denne aftale. Kommuniker med offentligheden gennem lækager til medieinsidere. Begræns eventuelle åbne kongreshøringer. Kommuniker med kongressen via private telekonference-opkald. Forstærk den politiske angst ved at kontakte hvert enkelt politisk parti separat. Behandl medlemmer af Kongressen nedladende, fortæl dem om, at sagen er så kompleks, at de skal stole på de få insidere, der virkelig ved, hvad der foregår.
Regel 4:
Omstil opmærksomheden og hold folk forvirrede. Forvalt nyhedscyklus, så Kongressen og offentligheden ikke har tid til at undersøge, hvem destruerer et forsigtigt bank-system, der betjente Amerika så godt i 60 år efter den finansielle nedsmeltning af 1920'erne.
Regel 5:
Altid huske på, at målet er at privatisere gevinster til nogle få og socialisere tabet til mange. I 30 år under den ene økonomiske skandale efter den anden har Wall Street-spillefuglene beholdt milliarder af dollars af deres gevinst og flyttet deres tab over på de amerikanske skatteydere.
Når denne redningsplan er på plads, vil grådighedsspillet begynde igen.
Dette inspirerende indlæg og Ms Kaptur's fascinerende kropssprog kan ses på denne video.
http://www.youtube.com/watch?v=S27yitK32ds