Læsetid: 4 min.

Forbrydelser betaler sig

I den nordamerikanske ishockeyliga, NHL, er der kontant belønning, hvis man er god til at slås. Volden er en integreret del af kulturen i ligaen, der ikke selv gør noget for at begrænse blodsudgydelserne
Donald Brashear (t.v.) fra Washington Capitals i infight med Chris Neil fra Ottowa Senators i en NHL-kamp i sidste sæson.

Donald Brashear (t.v.) fra Washington Capitals i infight med Chris Neil fra Ottowa Senators i en NHL-kamp i sidste sæson.

Christoper Pike

Udland
22. oktober 2008

Donald Brashear er blandt ishockeysportens hårdeste mænd. 190 centimeter og 110 kilo. Slagsbror først, ishockeyspiller bagefter. På hans officielle hjemmeside er der en kavalkade af videoklip, hvor han med de bare næver banker modspillere i isen. Og de evner har gjort ham velhavende. Før sæsonstarten i den nordamerikanske ishockeyliga, NHL, i slutningen af september skrev 36-årige Brashear under på nok en millionkontrakt med klubben Washington Capitals.

Vold giver nemlig kontant belønning i NHL. Det er for nylig blevet dokumenteret af John Haisken-Denew, professor i arbejdsmarkedsøkonomi ved det Rhin-Westfalske institut for samfundsforskning i Essen, Tyskland. Denew har med data fra 11 NHL-sæsoner set nærmere på sammenhængen mellem vold, sportslig succes og lønninger. Og blandt de markante resultater er, at en wing i NHL i gennemsnit får 10.940 dollar mere i løn om året for hvert slagsmål, han deltager i. Vinder han slagsmålet, er lønstigningen 18.135 dollar. Og det er ikke tilfældigt, at det specielt er wingspillere, som tjener på at slå løs, fortæller John Haisken-Denew.

"De er ofte med for at beskytte centerspilleren, der er stjernen på holdet. Wingspillerne har dermed to funktioner - at slås med modspillere, der truer deres center, og samtidig spille så hårdt, at de skræmmer modstandernes forsvarere og dermed skaber plads for centerspilleren."

De spillere, der er med på NHL-holdene snarere i kraft af deres muskler end deres hockeyevner, bliver i NHL-jargon kaldt enforcers. Det er folk som Donald Brashear, og grunden til at bisserne bliver kontant belønnet for deres voldelige adfærd er, at holdene bruger deres styrke strategisk. I sin undersøgelse viser Haisken-Denew, at jo flere strafminutter et NHL-hold har, desto større er holdets chance for at nå frem til de afgørende play off-kampe. På samme måde stiger chancen for succes proportionalt med antallet af slagsmål på isen - specielt for det hold, der trækker sig sejrrigt ud af slagsmålene.

Men selv om spillet er blevet voldsommere, er der ikke noget decideret nyt i nævekampene. Pionererne for nutidens voldelige spil var start- og midt-70'ernes Philadelphia Flyers, der med foruroligende fysisk spil vandt NHL i 1974 og 1975. Historierne går på, at modstandernes forsvarere var så skræmte ved udsigten til at skulle spille mod Flyers, at de meldte sig syge med The Philly Flu for at undgå blodtude.

Skruet yderligere op

Siden da er spillet blevet stadigt voldsommere. I forrige sæson vandt Anaheim Ducks NHL ved hjælp af hårdt fysisk spil, og Anaheim har inspireret andre til at skrue yderligere op for slagsmål og svinestreger.

Det nyder typer som Donald Brashear godt af, når der skal forhandles løn. Den økonomiske bonus til slagsbrødrene kan både være indirekte i form af en høj grundløn, men den kan også være direkte i form af en ekstra bonus for hvert strafminut eller slagsmål, en spiller deltager i. Sidstnævnte lønsystem ville være oplagt for Donald Brashear, der i løbet af sin karriere har siddet i straffeboksen i 2.447 minutter. Det er lige så mange strafminutter, som et helt NHL-hold normalt bruger to sæsoner på at optjene.

Ross Bernstein, amerikansk journalist og forfatter til bogen The Code: The Unwritten Rules of Fighting and Retaliation in the NHL, tror gerne på, at der er et økonomisk incitament for slagsmål i NHL, men han er ikke overbevist om, at det er hovedårsagen. Bernstein brugte to år på at researche til sin bog om NHL's voldskultur og fandt, at spillerne opererer i et komplekst sæt af uskrevne regler, der hviler på en række æresbegreber.

"Har en modspiller friske sting i munden, så udfordrer man ham ikke til slagsmål. Man slår kun på friske spillere, der lige er skiftet ind. Sværvægtere slås med sværvægtere, letvægtere med letvægtere. Der er en lang række regler, der holder volden under kontrol, og som skaber selvregulering. Det er, når de uskrevne regler brydes, at folk virkelig kommer til skade," siger Ross Bernstein.

Brækkede nakken

Ét af de mest berygtede eksempler på, hvad der sker, når voldskoden bliver brudt, var da den uerfarne Colorado Avalanche-spiller Steve Moore, i en kamp i 2004 spillede mere beskidt over for anføreren for Vancouver Canucks, end de uskrevne regler tillod. Anføreren fik en hjernerystelse, og efter kampen rygtedes det, at Canucks' spillere havde sat en dusør på Steve Moores hoved. Da holdene tørnede sammen tre uger senere, blev Moore ganske rigtig også angrebet af Canucks' Todd Bertuzzi, der hev Moore i isen og tævede løs på hans hoved. Den dengang 26-årige Moore brækkede nakken tre steder og har ikke siden optrådt i NHL.

John Haisken-Denew mener ikke, at man bør acceptere volden som en naturlig del af NHL. Han foreslår, at bøderne for slagsmål skal stige markant og trækkes fra klubbernes lønbudget. For klubberne i NHL har et lønloft, og hvis bøderne udgør en så stor del af budgettet, at klubberne er nødt til at skære ned på antallet af spillere, så forsvinder incitamentet, mener Haisken-Denew.

Han har sendt sin undersøgelse og forslaget til NHL, men har intet hørt fra dem. Det overrasker ikke Ross Bernstein, der ikke mener, man kan tage slagsmålene ud af NHL.

"Aldrig. Modsat baseball og amerikansk fodbold lever ishockey ikke af fede tv-kontrakter. 70 procent af omsætningen kommer fra fansene. Og fansene er glade for slagsmål," siger Ross Bernstein, der til en vis grad også selv betragter volden som en del af spillet

"Det siger mig ikke noget, når to enforcers går i kødet på hinanden. Jeg foretrækker hårdt spil og de slagsmål, der opstår, når anførere går forrest og viser lederskab ved deres eksempel. Det tjener et formål, og fansene kan lide det. Men på et tidspunkt går det galt. En spiller vil blive slået ihjel, og så er vi alle i problemer. Ligaen vil blive sagsøgt og måske lukket ned," forudser Bernstein.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Erik B.:

"Det er muligvis svært for de kvindelige læsere at forstå, men det er altså skideskægt at slås."

Tænker du her på de mange kommentarer du sender til Dagbladet Information?