Læsetid: 2 min.

Geniale og fatale øjeblikke i tv-debatter

Der var store forventninger til underholdsningsværdien af nattens duel mellem Sarah Palin og Joe Biden. Her er en række af de mest mindeværdige øjeblikke i tv-debatternes historie
2. oktober 2008

De amerikanske præsidentvalg har budt på mange fantastiske tv-øjeblikke. Når man i dag ser tilbage på valgkampene er det tit ét bestemt øjeblik i en præsidentdebat, der siges at have afgjort valgene.

TIME Magazine har udvalgt ti sådanne klip. Uanset om der er tale om geniale eller fatale udsagn fra kandidaternes side, har klippene én ting fælles. De har givet seerne fascinerende, og ofte ekstremt underholde, tv-øjeblikke! Vi tilføjer flere klip i løbet af dagen.

1.

Barack Obamas vicepræsidentkandidat, Joe Biden, angreb i en debat under primærvalgene den republikanske præsidentkandidat Rudy Giuliani, der var New Yorks borgmester under terrorangrebet 11. september 2001. "Rudy Gulianis sætninger består af tre ting", sagde Biden. "Et navneord, et udsagnsord og 11. september".

2.

Under valgkampen i 2000 lagde mange mærke til Al Gores nedladende attitude overfor George W. Bush. Da Bush svarer på et spørgsmål under en tv-debat, rejser Gore sig fra sin stol og stiller sig tavst foran sin modstander. En lidt forvirret Bush svarer med et nik med hovedet, og publikum bryder ud i grin.

3.

Forberedte punch-lines fra kandidater bliver ikke altid lige godt modtaget. Det fandt Hillary Clinton ud af, da hun anklagede Barack Obama for at "låne" slogans, som hans kampagneleder havde brugt før. Hendes kommentar, "Det er ikke forandring, man kan tro på, det er forandring, man kan kopiere", udløste buh-råb fra publikum.

4.

John McCain er ikke den eneste præsidentkandidat, der har måttet svare på bekymrede spørgsmål om sin høje alder. Ronald Reagan genopstillede til præsidentposten som 73-årig i 1984. I bedste humoristiske stil svarede Reagan på et spørgsmål om alders betydning for embeddet: "Jeg har ikke tænkt mig at udnytte min modstanders unge alder og manglende erfaring for politisk gevinst". Selv Walter Mondale, som var Reagans udfordrer i debatten, grinte højlydt.

5.

Demokratiske kritikere har sammenlignet Obamas intellektuelle stil med Mike Dukakis. Den demokratiske præsidentkandidat ved valget i 1988 var erklæret modstander af dødsstraf. Da han blev spurgt, hvad han ville mene om sagen, hvis hans kone blev voldtaget og myrdet, svarede Dukakis lakonisk, at han ikke ville ønske forbryderen død. Det svar fremmedgjorde mange almindelige amerikanere og er blevet set som Dukakis' selvmord i valgkampen mod Bush Senior.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer