Haiders død et hårdt slag for Østrigs højrefløj

Jörg Haider, højreradikal østrigsk partileder og en af Europas mest kontroversielle politikere, var på vej til sin mors hjem for at fejre hendes 90-års fødselsdag, da han natten til lørdag kl. 2.30 i nærheden af sin hjemby Klagenfurt mistede herredømmet over sin statsejede limousine efter en hasarderet overhaling og kørte mod en betonvold. Han pådrog sig fatale kvæstelser i bryst og hoved.

Det er mindre end to uger siden, at Haider fik sit bemærkelsesværdige politiske comeback ved parlamentsvalget 28 september, hvor Alliance for Østrigs Fremtid fik lidt over 10 procent af stemmerne. En talsmand for hans parti, Stefan Petzner, reagerede på tragedien ved at erklære: "For os er det som verdens undergang."

Jörg Haider provokerede i sin tid EU til at indføre sanktioner over for Østrig, da han i 2000 indtrådte i en national koalitionsregering. Som følge af presset gik han af som partiformand, hvorefter tilslutningen til partiet gik ned ad bakke, om end partiet fortsatte som del af regeringen.

Tab for højrefløjen

Som folkekær og karismatisk populist rystede Haider Europas liberale establishment med sine udfald imod indvandringen, sine forsøg på at rehabilitere gamle nazister - han kaldte SS "en del af den tyske hær, som vi burde være stolte af" - og sin omtale af nazistiske dødslejre som 'straffelejre'. I 2001 sagde han til vælgere i Wien: "Vi vil ikke have flere udlændinge her, vi vil ikke have dem i vore lejligheder, og vi ønsker ikke deres børn i vores skoler."

Med Haiders død er Østrigs genopstandne ekstreme højrefløj blevet frarøvet den mand, som igennem så mange år med stor dygtighed formåede at spille på østrigsk fremmedhad og længsel efter den nazistiske fortid og slå politisk mønt af disse stemninger.

Da han i 1986 i en alder af 36 år overtog ledelsen af Frihedspartiet (FPÖ), var partiets folkelige støtte nede på fem procent. Udpegningen af ham som formand fik Socialdemokratiet til prompte at afbryde sin alliance med partiet, som forblev i opposition i de følgende 13 år. Men ved valget i 1999 fik FPÖ 27 procent af stemmerne, og det følgende år gik partiet i regeringssamarbejde med det borgerlige Volkspartei (ÖVP), hvad der afstedkom de kortvarige EU-sanktioner.

Men da vælgernes opbakning til parti svandt i det følgende år, så Haider ud til have passeret sin karrieres zenit. I 2005 kom det til et forbitret brud med Frihedspartiet, hvorefter Haider i stedet dannede Bündnis Zukunft Österreich, Alliancen for Østrigs Fremtid. Han nedtonede nu sin højreorienterede retorik - endda i en grad, så han erklærede sig som tilhænger af at optage Tyrkiet i Den Europæiske Union. I 2006 reddede partiet sig med fire procent af stemmerne lige akkurat over spærregrænsen og fik plads i parlamentet.

De unge stemte til højre

For to uger siden kom han imidlertid tilbage som en stormvind. Haiders Alliance opnåede 10,7 procent af stemmerne, og den samlede støtte til de højreekstremistiske partier, herunder også Frihedspartiet, der nu står under ledelse af hans gamle rival, Heinz-Christian Strache, nåede op på 28,2 procent, kun en hårsbredde efter Socialdemokratiet.

Så meget desto mere bekymrende for mainstreampartierne var det, at højrefløjens succes især byggede på støtte fra de unge, idet hele 43 procent af de 16-29-årige stemte til højre, herunder 47 procent af førstegangsvælgerne. Trods Haiders bitre fjendskab over for den mand, der fortrængte ham som leder af Frihedspartiet, fik partiernes samlede valgfremgang dem i sidste uge til at føre drøftelser med henblik på at lægge deres uoverensstemmelser bag sig.

Dagen før han døde, skabte Haider igen avisoverskrifter, da han bebudede oprettelsen af en isolationslejr for asylansøgere, der kunne defineres som 'kriminelle', på et 1.200 meter højt bjerg i Kärnten. Heinz Patzelt, leder af den østrigske afdeling af Amnesty International, mente, at det projekt lød "meget som forvisning, hvilket ikke har nogen plads i et moderne retssamfund".

Appellerede til alle

Haider var uhyre populær i sin hjemstavn i delstaten Kärnten og var eminent til at tilpasse sin fremtræden, så den kunne appellere til det publikum, han havde for sig. I tv anlagde han en mild og saglig fremtoning, men over for store tilhængerskarer havde han let ved at forfalde til skarp retorik og jubelfremkaldende slagord.

I 1991 blev han berygtet, da han i Kärntens provinsparlament udtalte, at man i Det Tredje Rige havde forstået at eliminere arbejdsløsheden "ved en velordnet beskæftigelsespolitik, som vores regering i Wien ikke kan hamle op med". På grund af udtalelsen måtte han efterfølgende træde tilbage som Landeshauptmand.

© The Independent og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen