Læsetid: 4 min.

Himlen åbnede sig over EU's første immigrations-center i Afrika

Ved åbningen af EU’s nye immigrationscenter i Mali blev efterspurgt en ny kurs overfor indvandring fra verdens fattigste lande. Det er nemlig helt urealistisk at immigrationspolitiken kan holde afrikanere ude af Europa, mener EU’s udviklingskommisær. »Modtagere og afsenderlande skal blive bedre til at se fordelene ved migration«
Det EU-finanserede -Centre For Migration Information and Management- (CIGEM) i Mali er det første af sin slags i Afrika.

Det EU-finanserede -Centre For Migration Information and Management- (CIGEM) i Mali er det første af sin slags i Afrika.

HABIBOU KOUYATE

9. oktober 2008

MALI - Som et lyn fra den klare vestafrikanske himmel bryder et kraftigt uvejr ud i Malis hovedstad, Bamako.

Torden buldrer i horisonten, himlen åbner sig, som havde den holdt sig i årevis, og store regndråber trommer på byens tusindvis af små bølgeblikstage.

Tidligere på dagen bager solen ellers ned, og livet går sin vante gang i Bamako.

Kun ude i den vestlige nyere del af byen er ikke alt ikke, som det plejer. Her holder regeringen housewarming i anledningen af det nye EU-finansierede migrationscenter. "Et center, hvis tre vigtigtse opgaver - fortæller EU's ambassadør i Mali, Giacomo Durazzo, - bliver at oplyse de tusindvis af malinesere, der overvejer at migrere, om de mange former for udnyttelse, der ofte venter illegale imigranter".

"De folk, der alligevel tager af sted, skal centeret tilbyde uddannelse, så de kan påtage sig rimelige jobs, når de kommer frem. Centeret skal også stå parat til at støtte dem, der kommer tilbage igen, så deres erfaringer kan blive en positiv ressource for Mali," siger Giacomo Durazzo.

Det nye 'Centre For Migration Information and Management' (CIGEM) i Mali er det første af sin slags i Afrika, men hvis det bliver en succes er det meningen, at flere skal følge.

Mali er valgt som det første sted, fordi bevægelser over grænser er en helt grundlæggende del af landets identitet.

Ud af Malis befolkning på 12 millioner bor næsten fire millioner i dag uden for landet, og sådan har forholdet set ud siden hovedstaden for 1.000 år siden hed Timbuktu og var centrum for handelskaravaner ud og ind af Sahara.

Ny politik

Op til åbningsfestlighederne er gaderne omkring centeret spærret af for at gøre plads til gæsterne. Det giver nogle underlige sammenstød i en by, hvor strømmen af mennesker fra landområderne og deres små vakkelvorne skure skyder op de mest umulige steder.

En ung politibetjent må smide de fritterede kyllingefødder, han lige har købt i et gadekøkken, for først at holde tre hestedrevne skraldevogne tilbage, og derefter genne en ældgammel algiersk udseende mand væk, der sælger små flasker med fortyndet benzin i vejkanten.

Intet må forhindre gæsterne i de sorte firehjulstrækkere i at komme frem til tiden.

Åbningen af centeret er, som officielle åbninger nu engang er.

Først spiller et stort kvindeband glad jeli-bryllupsmusik. Ingen rå Ale Farka Touré-blues til gæsterne her. Kun musik og taler skrevet for den gode stemnings skyld.

Efter festlighederne tager EU's udviklingskommisær, Louis Michell, imod udvalgte pressefolk på det femstjernede Hotel Salem.

I sin suite har kommisæren lagt åbningsceremoniens muntre tone fra sig.

Han taler kun lidt om det nye center, men til gengæld engageret om behovet for, at Europa begynder at se på migranter, som en ressource i stedet for et problem.

"Moderne migrationspolitik bør ikke handle om at forhindre afrikanere i at tage til Europa. Det er helt urealistisk. Modtagere og afsenderlande skal i stedet blive bedre til at se fordelene ved migration," siger Louis Michell, der finder det helt ubegribeligt, at Europa ikke begynder at uddele flere egentlige opholdstilladelser.

Som det er i dag, hvor næsten ingen har permanent opholdstilladelse, tør ingen udlændinge i Europa tage hjem, fordi de er bange for ikke at kunne tage tilbage, fortæller han.

"Permanente opholdstilladelser er til alles fordel. Flere migranter vil komme ind på det rigtige arbejdsmarked i det nye land, begynde at betale skat osv. Men mange flere af dem vil også tage tilbage til deres hjemland," forudser Louis Michell. Og det vil alle vinde på, mener han.

"Nogle vil blive i hjemlandet permanent. Andre vil komme tilbage til Europa efter en kortere periode, men de vil have efterladt sig penge og viden i deres hjemland. Det er en værdifuld proces som vi I Europa skal være bedre til at støtte," siger Louis Michell om den forventlige politiske modstand mod den type politik fra Danmark:

"Nu er alle lande i EU jo ikke som Danmark, og Danmark kan jo også forandre sig med tiden."

Lys i mørket

I den anden ende af Bamako, i den fattige Djélibongon-bydel, sidder Tolo Hamadon.

Han er direktør for den lille lokale nødhjælpsorganisation 'MALI-Enjeu', der tilbyder nogle af Bamakos fattigste unge små tekniske uddannelser.

På den måde har han hver dag Malis potentielle migranter tæt inde på livet.

Selv om han ikke er inviteret til centerets åbning, er han glad for initiativet.

"Mali har så meget potentiale, og vi har brug for ungdommen her til at få landet til at blomstre. Jeg kan dog godt være bange for, at mange unge fra landområderne aldrig vil opsøge sådan et center, og at mange fra Bamako har for meget andet at kæmpe med til overhovedet at tage derud. Men centerets intentioner er de rigtige," siger han.

Sidst på aftenen stilner uvejret over Bamako af lige så pludseligt, som det kom.

Niger-floden flyder igen roligt og meditativt - som barnedrømme om den Sahara-ørken, floden forbinder med havet. Lys efter lys bliver tændt i natten. Det er til at være i Bamako igen. Nu skal byens nye migrationscenter også få flere til at blive.

Artiklen er skrevet med støtte fra DANIDA's oplysningspulje

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Bolding Hansen

"Moderne migrationspolitik bør ikke handle om at forhindre afrikanere i at tage til Europa. Det er helt urealistisk. Modtagere og afsenderlande skal i stedet blive bedre til at se fordelene ved migration," siger Louis Michell, der finder det helt ubegribeligt, at Europa ikke begynder at uddele flere egentlige opholdstilladelser."

Ubegribeligt? Hvor meget ufaglært og analfabetisk arbejdskraft er det lige vi ha brug for?
Lande i Europa med en arbejdsløshed under 5 procent kan tælles på en hånd og udgør de små af landene.
Og vores eget land har kun den lave arbejdsløshed fordi vi har en masse mennesker på Permant overførselsindkomst, løbende omkring 800000 eller hvad der svarer til over 20 procent af arbejdsstyrken.

For min skyld kunne man godt åbne muligheden for at de kommer op og tjener nogle penge i en begrænset periode, 1 job = 1 immigrant, men permanent opholdstilladelse, aldrig!

Det vil da kun tjene til at undergrave mindstelønnen og gøre overførselsindkomstbyrden så stor at regeringerne ser sig "nødsaget" til at skære ned.

Hvem arbejder denne herre egentlig for?

Endnu et eksempel på, hvor langt EU kommisærer befinder sig fra den virkelige verden.
Det her er jo reelt et fransk koloniprojekt, men vi andre skal så bare rette ind.

Humanismen er drevet ud på det idiotiske plan !

Ville man handle fornuftigt i forhold til de Afrikanske lande sørgede man for at hjælpen blev ydet DER og fulgt hele vejen igennem ved tilstedeværelse af fagfolk fra donerlandene.

Det samme gælder m.h.t. at hente flygninge fra flygtningelejrene hertil .

Det er helt forrykt og gavner kun de meget få i forhold til resten som må skytte sig selv.

Problemet er vel, at UN og EU mener hjælp skal ydes på sædvanlig vis, altså med samme fremgangsmåder som tidligere.

Uagtet disse ved nærmere undersøgelser viser sig at være fiaskoere.

Thomas Bolding Hansen

Du mener måske, at det vil kunne styres at give denne accept af tilladelse til at komme hertil for en begrænset periode ?

Hvad så hvis folk ikke vil rejse tilbage - f.eks. som de Bosniere der stadig befinder sig her i landet ?

Hvis folk ikke vil rette sig efter de regler og love hvorunder de er kommet hertil, amen så lader de da bare være - og så ender det såmænd med først en tur i en flygtningelejre for på et senere tidspunkt at blive sluset ud i samfundet.

For hvad andet kan man gøre, når folk ikke vil rejse hjem igen og man ikke vil "snavse sig til" ved at tvangs- hjemsende dem ?

Vi kunne lige så godt ha` beholdt Anita Bay Bundegaard - eller sendt hende til EU.

Men vil vi ikke lade alverdens fattige rejse til vores lande, så kunne vi godt forhindre det hvis vi ville !

Hvordan vi i grunde skal magte den opgave at tage alle ,der ønsker det ind i landet aner jeg virkelig ikke.

Eet og andet sted findes grænsen vel for selv de mest tålmodige og ydevillige danskere.

Og forøvrigt, med hvilken ret er det vi ,overfor vores egne børn, børnebørn og deres efterkommere, tillader os at omdanne landet de skal overtage efter os, til en udgave af et af Helvedslandene i Mellemøsten eller Nordafrika ?

Vi har i den grad lagt os i kølvandet på Libanon.

Og vil vi se hvad der er i vente til os skal vi blot sætte os ind i de Libanensiske forhold sådan som de er blevet efter Arafat og hans Palæstinensere for år tilbage valgte at slå sig ned i landet efter at være blevet smidt ud af Jordan.

Thomas Bolding Hansen

Nu er de som vi ikke kan sende hjem asylansøgere, immigranter er lige som turister, de kan eskorteres til lufthavnen, hvis man ellers kan finde dem.

Det kan man så nok ikke i mange tilfælde.