REYKJAVIK - "Tømmermænd er sjælens monolog og egentlig en nødvendighed for ethvert tænkende menneske."
Sådan skriver den store islandske forfatter Einar Már Gudmundsson i sin seneste roman, Sindets Tremmer.
Om tømmermænd er så nødvendige, skal vi lade være usagt, men timburmenn - som de hedder på islandsk - er udbredte på sagaøen.
"Vi føler, at vi er nede. Det har vi været før, men ikke på denne måde. For en måned siden var vi verdens rigeste land. Nu er vi fattigere end Namibia," siger buschaufføren Gudrun Einarsdottir, da vi kører ind til Reykjavik centrum fra Grafarvorgur syd for hovedstaden. Hun er ikke begejstret for, at "russerne kommer ind" for at hjælpe:
"Ham der Putin stoler jeg ikke på over en dørtærskel," siger hun og kigger på mig med et fast blik.
Hun er ikke alene. Alle er rædselsslagne over udsigten til, at Rusland skal overtage gælden.
"Det er bare ikke nogen god ide," siger Birna Sigfusdottir, som arbejder i en lille boghandel i en sidegade til Laugavegur, hovedgaden i Reykjavik.
Hun sidder og laver regnskab og lytter til radioen. Dagen igennem har den fortalt om, at der er en delegation fra Rusland i byen for at snakke med finansminister Árni M. Mathiesen.
Nødlån fra IMF
Men ingen vil bekræfte en historie i avisen Morgenbladid om, at der er indgået en aftale. "Ingen kommentarer", lyder den korte besked fra ministeriet.
Måske er det, fordi der også er andre folk i byen; folk fra Den Internationale Valuta-fond (IMF) i Washington. Luften er tyk af rygter.
"Hvis den islandske økonomi yderligere forværres - som noget tyder på, at den vil - ja, så er det IMF's rolle at gribe ind med nødlån for at redde økonomien," siger Stephen Lewis fra investeringsbanken Insinger de Beaufort; en af de mange internationale finansfolk, der er i byen i denne uge.
En sådan situation vil ikke være enestående, siger Lewis.
"I slutningen af 1970'erne var den britiske regering reelt sat under administration af IMF. Den aktion lykkedes. At gennemføre noget tilsvarende for Island er en oplagt, ja, endog en sandsynlig mulighed," siger han.
Betingelser
Men en sådan aktion vil ikke være gratis. Lande, der accepterer hjælp fra Valutafonden, må finde sig i, at de skal leve op til ofte ret drastiske krav. Det skete i adskillige lande i Latinamerika i 1980'-erne og 1990'erne.
Her blev lande pålagt at føre en stram udgiftspolitik, der i adskillige tilfælde førte til drastiske sociale nedskæringer. Noget tilsvarende kan ske på Island, hvis finans-minister Árni M. Mathiesen accepterer IMF's krav.
Men det vil kræve politisk opbakning. Og denne er langtfra sikker.
Det førende oppositionsparti Vinstrihreyfingins leder Steingrímur J. Sigfússon har over for flere islandske medier gjort det klart, at hans parti ikke kan acceptere drastiske - og "socialt skæve" - nedskæringer for at redde økonomien.
Sigfússon har opfordret til, at der dannes en national samlingsregering.
Men dette krav er ikke blevet imødekommet af den regerende koalition bestående af det konservative Uafhængighedspartiet og Socialdemokratiet.
"Da regeringen kun har én stemmes flertal i Althinget, vil det være politisk farligt, hvis regeringen accepterer IMF's krav," forudser den islandske avis Dagbladid, som Birna Sigfusdottir fra boghandlen venligt oversætter for den udsendte.
Den islandske statsminister Geir Haarde ønskede på en pressekonference i går ikke at bekræfte, at man havde indgået en aftale med IMF.
"Vi har ikke besluttet, om vi formelt skal søge om en såkaldt stand by hos Den Internationale Valutafond," siger han.
En sådan vil give Island det, der populært kan sammenlignes med en kassekredit i IMF.
"Vi har endnu ikke diskuteret tal, og vi kender endnu ikke betingelserne for at oprette en sådan lånefacilitet," siger han.
Han betoner, at forhandlingerne "foregår i en venlig atmosfære". Haarde gentog, at han forventede, at der ville "komme en afklaring i slutningen af denne uge".
Positive forhandlere
Han har grund til at være optimistisk. For til trods for den dystre økonomiske situation var Valutafondens forhandlere positive.
Efter et mødet med repræsentanter fra finansministeriet udsendte Valutafonden en pressemeddelelse, hvor det hed:
"Direktionen finder, at der er mange usikkerheder omkring den islandske økonomi. Men de mener samtidigt, at de langsigtede perspektiver er gode - og endog, misundelsesværdige i betragtning af Islands politiske stabilitet og dets åbne og fleksible markeder."
Måske er de islandske tømmermænd ved at fortage sig. For, som Gudmundsson skriver i sin bog:
"Først går du ned i en bølgedal, men rejser dig så, lige så stille og roligt - indtil du svæver omkring som en fugl med uanede kræfter."
"Man har lov til at håbe!," siger Birna.
Jeg køber bogen og går ud i de regnvåde gader med nyt håb for det lille land her højt mod nord.
