Læsetid: 3 min.

Kan en talebaner vaskes hvid?

Storbritannien og FN støtter Afghanistans fredsforhandlinger med Taleban i erkendelse af, at krigen mod de afghanske oprørere ikke kan vindes med militære midler. USA er utilfreds
8. oktober 2008

Stadig flere tænker det, men de færreste siger det højt. Krigen i Afghanistan kan ikke standses uden en fredsaftale med Taleban - eller i hvert fald dele af Taleban.

Det internationale samfund kan holde den afghanske regering ved magten i en årrække, men Taleban er for stærkt til, at det i længden kan lade sig gøre at udrydde bevægelsen.

Det har den afghanske præsident Karzai for længst indset, og derfor har han i årevis forsøgt at få Taleban til forhandlingsbordet.

Det ser nu ud til at være lykkedes ved bl.a. saudiarabisk og pakistansk mellemkomst, men initiativet får en blandet modtagelse fra Karzais vestlige allierede.

Storbritannien og FN bakker op, men USA er alt andet end tilfreds. De hemmelige forhandlinger, som Karzai har fået i stand, er foregået i Saudiarabien med deltagelse af såvel den saudiske kong Abdullah som Pakistans forhenværende premierminister Nawas Sharif, der ifølge pakistanske medier har fungeret som mægler.

Blandet deltagelse

Noget konkret resulatat er der ikke kommer ud af møderne, der fandt sted i slutningen af september, men der er givet tale om begyndelsen på en lang proces.

Hverken Karzai eller Talebans leder, Mullah Omar, har deltaget i møderne, men ifølge flere amerikanske medier har repræsentanter for såvel den afghanske regering som Taleban og Gulbuddin Hekmatyars Islamiske Parti, der kæmper side om side med Taleban, deltaget.

Initiativet har opbakning fra en række europæiske lande, heriblandt Storbritannien og Danmark, der begge støtter en forhandlingsløsning med den magtfulde oprørsbevægelse.

Også FN's øverste repræsentant i Afghanistan, nordmanden Kai Eide har udtalt sig til fordel for en forhandlingsløsning.

"Vi ved alle, at krigen ikke kan vindes militært. Den skal vindes med politiske midler, hvilket vil sige politisk engagement," sagde han på et pressemøde mandag.

Samme signal er kommet fra den øverstkommanderende for de britiske styrker i Afghanistan, brigadegeneral Mark Carleton-Smith, i et interview med Sunday Times.

Og herhjemme har forsvarsminister Søren Gade flere gange givet udtryk for nøjagtig samme holdning.

I USA har reaktionerne derimod været alt andet en begejstrede. USA forhandler af princip ikke med terrorister, og til den kategori hører Taleban.

Opgivende udtalelser

Den amerikanske forsvarsminister, Robert Gates, har offentligt skoset den britiske general for hans "opgivende" udtalelser og erklæret, at krigen skam godt kan vindes i det lange løb.

Der er givetvis en hel del populisme bag Gates udtalelser her i opløbet til præsidentvalget, men der er ingen tvivl om, at USA er langt mindre indstillet på en forhandlingsløsning end europæerne. Den samme splittelse sås i 2006, da de britiske styrker i Helmand indgik en lokal fredsaftale med Taleban om ørkenbyen Musa Qala.

Aftalen holdt desværre ikke, men i december 2007 gjorde britiske diplomater nok et forsøg på at forhandle med den lokale Taleban-kommandant i Helmand, Mansoor Dadullah.

Forsøget blev imidlertid afsløret af de afghanske myndigheder, og diplomaterne udvist.

Selv Robert Gates indrømmer, at det er "en del af løsningen" at forhandle med "folk, der er villige til at arbejde sammen med den afghanske regering," men derfra til at forhandle med den enøjede bandit Mullah Omar er der et stykke vej.

Det amnesti-tilbud, som løbende har været et tilbud til alle talebanere, som er villige til at opgive den væbnede kamp og erklære loyalitet over for den afghanske forfatning, har indtil videre kun appelleret til omkring 5.000 menige krigere - og en håndfuld halvstore kommandanter.

I amerikansk optik er Taleban på linje med terrororganisationen Al-Qaeda, og det er selvfølgelig en trossag, om man mener, det kan lade sig gøre at forhandle fred med den hårde kerne.

Prisen på fred

Fred er som bekendt noget, man er nødt til at slutte med sin fjende eller i det mindste med størstedelen af fjendens bevægelse. Ellers holder fredsaftalen ikke.

Det store spørgsmål er, hvad Taleban skal have for at slutte fred. Og om Karzai og hans allierede er parat til at give dem det. Talebans mål er fortsat et islamisk kalifat, og det er i al fald udlukket. Ministerposter og politisk magt er derimod et tilbud, som Karzai kan levere - men spørgsmålet er, om den afghanske befolkning vil acceptere det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer