Læsetid: 5 min.

Koreansk genforening kan blive et økonomisk mareridt for Sydkorea

Nordkorea ser ud til at kunne kollapse når som helst, men er Sydkorea klar til at betale prisen for en genforening med broderfolket i nord? Mens de historiske bånd vejer tungest for den ældre generation af sydkoreanerne, vægrer den yngre del af befolkningen sig ved at skulle betale gigantregningen for at genopbygge Kim Jong-ils fallerede stat
I et forsøg på at sætte skub i Nordkoreas økonomiske udvikling, så skellet mellem nord og syd mindskes, er der blevet etableret fælles økonomiske zoner med nordkoreansk arbejdskraft og sydkoreansk kapital. Zonerne har imidlertid kun vist middelmådige økonomiske resultater. Her producerer nordkoreanske arbejdere sko for et sydkoreansk firma.

I et forsøg på at sætte skub i Nordkoreas økonomiske udvikling, så skellet mellem nord og syd mindskes, er der blevet etableret fælles økonomiske zoner med nordkoreansk arbejdskraft og sydkoreansk kapital. Zonerne har imidlertid kun vist middelmådige økonomiske resultater. Her producerer nordkoreanske arbejdere sko for et sydkoreansk firma.

Lee Jin-man

Udland
3. oktober 2008

SEOUL - Kim Sang-hun ryster på hovedet, mens han kigger ud på den travle gade i centrum af Seoul. Gaden er tætpakket med dyrt klædte forretningsfolk, udsmykkede husmødre og moderigtige universitetsstuderende.

"De har alt bortset fra medlidenhed med deres brødre og søstre i Nordkorea. Når jeg forsøger at fortælle dem, hvor stor pinslen er nord for grænsen, vender de ansigtet bort," siger aktivisten, der hjælper nordkoreanske flygtninge til Sydkorea.

Han sukker:

"De er ikke klar til at dele deres velstand."

Sydkoreanernes følelsesmæssige bånd til deres tidligere landsmænd er ved at være slidt så tyndt, at det er tæt på helt at briste. Siden Korea-krigens afslutning i 1953 har de to lande været delt af en uigennemtrængelig fire km bred demilitariseret zone, der patruljeres af over en million bevæbnede soldater. Blandt sydkoreanerne er frygten for krig blevet erstattet af frygt for, at de ender med at skulle betale for at genopbygge det fattige Nordkorea - og de stiller spørgsmål ved, om det overhovedet er deres ansvar.

"Hensynet til pengepungen betyder nu mere end den koreanske nationalfølelse," mener Kim Sang-hun.

Men, som han udtrykker det, så forsvinder nabolandet ikke af seig selv, bare fordi sydkoreanerne ignorerer det, og de er nødt til at forholde sig til risikoen for et nordkoreansk kollaps.

En risiko, siger Andrei Lankov, Korea-ekspert ved Kookmin Universitet, der den seneste måned er blevet større, efter meldingerne om at den nordkoreanske leder Kim Jong-il er dødssyg.

Eksperter i Seoul lufter alarmerende scenarier for, hvad der kan ske, når eneherskeren dør. Lankov siger, det er sandsynligt, at den politiske og økonomiske infrastruktur bryder sammen. Hvis det sker, vil den bedste og måske eneste mulighed for at undgå en humanitær katastrofe være, at Nordkoreas 23 mio. indbyggere absorberes hurtigt af Sydkorea, som så vil stå med den byrde at skulle bringe Nordkorea op fra sit næsten middelalderlige stade.

Diskussionen om de fremtidige konsekvenser burde rase i Sydkorea. Men reaktionen her har blot været et kollektivt træk på skuldrene.

Avisen Chosun Ilbo mente, at med Kims skrantende helbred var et nordkoreansk sammenbrud "en uundgåelig realitet, som vi er nød til at tage stilling til lige nu". Men det oplæg til debat hørte til undtagelserne og faldt for døve øren.

"Sydkoreanerne bekymrer sig mere om aktiemarkedet i USA end om situationen i Nordkorea," siger Lee Guan, professor ved Seoul National University.

Langt til nord

Nordkorea ligger kun en times kørsel fra Seoul. Men i de 49 mio. sydkoreanernes sind er distancen langt større. Det illustreres af, at Lee Guan mener, at sydkoreanernes ikke nærer større interesse for den jammerlige menneskerettighedssituation i Nordkorea end for situationen i fjerntliggende afrikanske lande.

"I dag er det to vidt forskellige lande, og for mit vedkommende ville det være helt i orden, hvis Nord- og Sydkorea vedbliver med at være to lande," siger Lee.

Tim Peters, der leder organisationen Helping Hands Korea, som hjælper nordkoreanske flygtninge, mener, at opinionen deler sig mellem de ældre generationer, der fortsat hilser genforening velkommen pga. de historiske bånd, og de yngre generationer, som "ikke vil have, at Nordkorea bliver en møllesten om halsen på den sydkoreanske økonomi.

Det vil da også være svært at finde to nabolande, der økonomisk set er så forskellige.

Eksperter i Seoul vurderer, at Nordkoreas BNP per indbygger ligger helt nede på mellem 500 og 1.000 dollar. Sydkorea har til gengæld Asiens fjerdestørste økonomi, og BNP per indbygger ligger på omkring 20.000 dollar.

De tal gør en evt. genforening til et økonomisk skræmmescenario for de fleste sydkoreanere.

"Prisen for en genforening får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig," siger den 26-årige unviersitetsstuderende Choi Keum-soon.

Høj pris

Og det kan der være god grund til.

Et af de seneste forsøg på at udregne omkostningerne ved en genforening blev udført af en komité under Sydkoreas parlament i oktober sidste år. Komiteen spåede, at hvis genforeningen fandt sted i 2015, ville det koste 858 mia. dollar at få løftet nordkoreanernes indkomst op på halvdelen af niveauet i Sydkorea.

Kan Sydkorea betale den pris? Nej, er det mest udbredte svar i Seoul.

"Den sydkoreanske økonomi har allerede kæmpe problemer," siger professor Lee Guan. "Under de forhold vil det være en katastrofe for Sydkorea at absorbere Nordkorea."

Charles K. Armstrong, professor fra Columbia University, er enig:

"Nordkorea er et større problembarn end Østtyskland, som var langt mere udviklet. Og Sydkorea har slet ikke den samme økonomiske formåen som Vesttyskland havde, da Tyskland blev genforenet i 1990."

Selv om konklusionen for mange sydkoreanere derfor er, at planerne om en genforening skal lægges på hylden, enten midlertidigt eller for altid, er det stadig politisk tabu at gå direkte mod genforening.

"Vi er endnu ikke nået så langt, at en politiker offentligt tør sige, hvad mange ellers føler," siger Armstrong.

Den officielle linje er derfor nu, at genforening er ønskelig, men det er noget, som meget gerne må vente. Argumentet er, at nøglen til at holde genforeningsomkostningerne nede er at lokke Nordkorea til at blive forretningsvenligt i en sådan grad, at private virksomheder ønsker at investere i landet. På den måde kan økonomien opbygges gradvist, og skellet blive mindre.

Til det formål er der blevet etableret fælles økonomiske zoner med nordkoreansk arbejdskraft og sydkoreansk kapital. Men zonerne har kun vist middelmådige økonomiske resultater.

Andrei Lankov argumenterer, at Kim Jong-il simpelthen ikke er interesseret i økonomiske reformer, fordi reformer vil kunne bidrage til øget åbenhed over for omverdenen, og det kan erodere hans greb om magten.

"Det er tydeligt, at når Nordkorea modtager penge, bruger styret pengene til at dem konsolidere sin magt fremfor at skabe økonomisk vækst," siger han.

"Når styret i Pyongyang modtager penge udefra, ser det ingen grund til at gennemføre økonomiske reformer. Det er et kæmpe problem."

Det har blot fået frustrationen til at vokse i Sydkorea, hvor der er en udbredt opfattelse af, at man lige så godt kan give op og give Kina ansvaret for problemet.

"For mange vil det være en lettelse, hvis Kina helt overtager styringen i Nordkorea. Lad Kina bruge sine penge på at få Nordkorea op og stå, og lad Kina stå for at motivere styret i Pyongyang til at iværksætte reformer," siger Lee Guan og spørger retorisk:

"Er der nogen, der har et bedre forslag?"

For aktivisten Kim Sang-hun vil det dog være at vende den fælles koreanske identitet ryggen.

"Sydkoreanerne kan ikke selv bestemme historiens gang," siger han.

"Når Nordkorea kollapser, vil sydkoreanerne ikke have andet valg end at forberede sig på genforening, uanset om tidspunktet og omkostningerne passer dem. Og det ved de godt."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her