Læsetid: 4 min.

Lån til Island skaber ny rolle for IMF

Den Internationale Valutafond er blevet reformeret under Strauss-Kahn og er mindre liberalistisk
Den Internationale Valutafonds chef og Frankrigs tidligere finansminister, Dominique Strauss-Kahn, har præsteret en radikal modernisering af organisationen, mener The Daily Telegraphs økonomiske redaktør, Edmund Conway. Valutafonden kommer nu Island til undsætning med et lån, der skal redde landets næsten nedsmeltede økonomi.

Den Internationale Valutafonds chef og Frankrigs tidligere finansminister, Dominique Strauss-Kahn, har præsteret en radikal modernisering af organisationen, mener The Daily Telegraphs økonomiske redaktør, Edmund Conway. Valutafonden kommer nu Island til undsætning med et lån, der skal redde landets næsten nedsmeltede økonomi.

Yuri Gripas

24. oktober 2008

REYKJAVIK - Den islandske regering blev i denne uge enige med Den Internationale Valuta Fond (IMF) om et lån, der - for en tid - kan redde den næsten nedsmeltede økonomi på saga-øen.

Islands industriminister, Össur Skarphéinsson, offentliggjorde nyheden: "Jeg er nået til den konklusion, at hjælp fra IMF vil skabe tillid fra andre centralbanker og finansinstitutioner".

Alternativet til dette lån på 6,3 milliarder dollar var, at Island måtte søge penge på de private markeder. Dette kunne have betydet, at Island havde optaget lån fra Rusland. Det er nu mindre sandsynligt.

Nyliberal

Men IMF's rolle er ikke så stærk, som den tidligere har været. I midten af 1970'erne til slutningen af 1990'erne var IMF en international magtfaktor.

Den i Washington baserede organisation lånte penge til kriseramte økonomier, især i Afrika og Latinamerika. Banken var dengang kritiseret for at kræve, at landene - til gengæld for lån - skulle føre en nyliberal kurs med stærke sociale nedskæringer og en stram udgiftspolitik.

Men situationen er ikke uden betingelser for Island. Lånet er ikke gratis. IMF kræver en stram finanspolitik til gengæld for lånet.

IMF er i de seneste år blevet kritiseret af både George Bush, Tony Blair - såvel som af politikere fra Brasilien og Kina.

Men iagttagere mener, at dette er et forbigående fænomen. Tværtimod kan lånet til Island vise, at IMF stadig har en rolle i den internationale økonomi. Især på et tidspunkt, hvor private banker ikke har mulighed for at gribe ind på grund af finanskrisen

Rambo

"Det er det største come back siden den sidste Rambo film," siger Daily Telegraphs økonomiske redaktør, Edmund Conway.

Det er ikke mindst IMF's chef Dominique Strauss-Kahns fortjeneste:

"Strauss-Kahn har - hvad man ellers mener om manden - stået for en radikal modernisering af organisationen. Han har en rekonstruktion og en modernisering af organisationen, samt en mere ny lånepolitik," siger Edmund Conway.

Strauss-Kahn har endvidere solgt ud af IMFs guldbeholdninger og har iværksat en plan med henblik på at reformere de arkaiske stemmeregler, der eksisterer i organisationen - og som giver tidligere stormagter som Frankrig og Storbritannien en uforholdsmæssig stor indflydelse. En af grundene til IMF's krise var, at organisationen er blevet beskyldt for - delvist - at have medvirket til den økonomiske krise i Asien. Dengang krævede IMF drastiske nedskæringer, hvilket førte til social ustabilitet. Det gjorde IMF upopulær, og dens en gang så høje prestige styrtdykkede, påpeger Conway.

Bretton Woods

Men IMF var ikke oprindeligt en nyliberalistisk bastion. Organisationen er sammen med Verdensbanken en af de to såkaldte Bretton Woods-institutioner, som i kølvandet på Anden Verdenskrig blev grundlagt efter en plan udarbejdet af den berømte britiske nationaløkonom John Maynard Keynes.

Bretton Woods-systemet opkaldt efter den amerikanske by i staten New Hampshire, hvor forhandlingerne foregik i 1944.

"Bretton Woods-systemet var baseret på en fast valutakurs over for dollaren, som igen havde en fast værdi i forhold til guldprisen. Men dette system faldt sammen efter Vietnam-krigen," fortæller Nina Hilfsohn, der har været ansat i IMF. Hun gør opmærksom på, at det først var fra midten af 1970'erne, at IMF begyndte af følge en ny-liberal dagsorden.

"Det lå ikke oprindeligt i kortene. Vel nærmest, tværtimod," siger hun.

Siden IMF begyndte forhandlingerne med den islandske regering, har de gjort det meget klart, at de opfatter sociale strukturer, uddannelsespolitik og politisk stabilitet som væsentlige kriterier. Verdensbanken kræver ikke længere kun økonomiske nedskæringer. Deres rekommandationer er langt mere moderate og mere gennemtænkte," siger Julian Jessop, der er økonom ved Capital Economics.

Han mener også, at redningspakken for Island kan være dét, der genrejser IMF.

"At hjælpe lande, der ligesom Island er kommet i vanskeligheder, er præcis det, IMF er blevet skabt til. Deres opgave er at give midlertidig støtte med det formål at genoprette tilliden til en økonomi og til dette lands valuta," siger Jessop.

Den islandske krona er faldet med over 30 procent - og renten er steget med en tilsvarende procentsats, siden krisen begyndte først på sommeren. Ved at yde lån - i realiteten en form for overtræk, der hedder SDR (Special Drawing Rights) - får den islandske nationalbank mulighed for at genopkøbe krona på markederne. Det vil få kursen til at gå op.

Briterne

Lånet til regeringen i Reykjavik betyder, at Island er det første land i Vesteuropa, der får nødhjælp. Sidste gang, det skete, var i 1976, hvor den britiske regering måtte gå tiggergang til IMF.

I 1976 var den daværende britiske finansminister, Dennis Healey, og arbejderpartiregeringen tvunget til at bede om to milliarder dollar fra IMF. Dengang betød det, at de offentlige udgifter blev fastfrosset. Det førte til et opgør med Labours venstrefløj, der var kritiske over for regeringens accept af IMF's krav.

"Den situation kommer islændingene ikke i. IMF har udviklet sig. Men det betyder ikke, at det bliver nemt for islændingene. Island er i krise, og det vil kræve tid til at rette økonomien op, men IMF kan bidrage positivt," siger Nina Hilfsohn.

Ifølge en rapport i den islandske avis Morgenbladid var IMF under pres fra flere vestlige regeringer. De frygtede konsekvenserne af et eventuelt milliardlån fra Rusland. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra IMF.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Erik B.:
"Og lidt pinligt som dansker at se ironi gå hen over hovedet på journalisten."

Ja - ironien (eller rettere, sarkasmen) kan næppe blive meget tydeligere...

Journalisten har ret i at det ikke skal fortolkes ironisk, men meningen i originalteksten er en lidt anden: "It's the most unlikely comeback since Lazarus and the most grisly since the return of Rambo"...

Heinrich R. Jørgensen

Hvis det er originalcitatet, er det ikke længere blot lidt pinligt, men meget pinligt, da det i så fald ville der være tale om eklatant citatfusk. Det håber og tror jeg ikke kan være tilfældet...

ja det er ikke uden betingelser - de samme betingelser som i tredieverdenslandene - det eneste nye i IMFs rolle er da, at den nu også kan få lejlighed til at diktere at lande i europa destruerer deres sociale programmer for at få et lån