Læsetid: 8 min.

Løgnenes krige

Berlingske Tidende og Jyllands-Posten støttede helhjertet, at USA gik ind i Vietnamkrigen i 1964. Senere viste det sig, at det skete på grundlag af en løgn. De to aviser støttede lige så helhjertet, at Danmark i 2003 gik i krig mod Irak sammen med USA. Også det skete på en løgn
Berlingske Tidende og Jyllands-Posten støttede helhjertet, at USA gik ind i Vietnamkrigen i 1964. Senere viste det sig, at det skete på grundlag af en løgn. De to aviser støttede lige så helhjertet, at Danmark i 2003 gik i krig mod Irak sammen med USA. Også det skete på en løgn
18. oktober 2008

"Uanset at vores sympati ligger i Washington fremfor i Bagdad, må vi forholde os kritisk til begge parters oplysninger."

Sådan skriver Berlingske Tidendes daværende chefredaktør Niels Lunde i en henvendelse til læserne lørdag den 22. marts 2003 - to dage efter at USA har startet krigen mod Iraks diktator Saddam Hussein.

Niels Lunde advarer om, at "netop under en krig" er avisernes opgave med at levere sandfærdige oplysninger "vigtigere og vanskeligere at løse end under normale forhold." Og selv om "troværdigheden hos den irakiske ledelse er lig nul", så betyder det ikke, understreger Niels Lunde, at "vore amerikanske venner automatisk fortæller os hele sandheden hele tiden."

På trods af denne chefredaktionelle indsigt viser en gennembladring af Berlingske Tidende og Jyllands-Posten i de 10 afgørende dage forud for den 20. marts, at de to aviser på lederplads stort set kritikløst formidler og skråsikkert bakker op om de to vigtigste amerikanske argumenter for en krig - argumenter, som allerede få måneder senere viser sig at være enten stærkt overdrevne hvis ikke ligefrem fabrikerede til lejligheden.

Derved minder de to toneangivende borgerlige avisers ledere om optakten til Irak-krigen på mange måder om dengang i august 1964, hvor de to aviser uden forbehold formidlede den amerikanske version af den såkaldte Tonkinbugt-episode: Et nordvietnamesisk angreb på det amerikanske flådefartøj Maddox, der befandt sig på rutinesejlads i Tonkinbugten, blev anledningen til, at præsident Lyndon B. Johnson fik frie hænder fra den amerikanske kongres til at gribe militært ind i Vietnam. Den krig kostede tre millioner vietnamesere livet foruden næsten 57.000 dræbte og flere end 300.000 sårede amerikanere. Senere har det vist sig, at Maddox ikke blev angrebet af vietnameserne, men at der i stedet var tale om et amerikansk set up.

På samme måde med Irakkrigen og de to centrale amerikanske anklager mod Saddam Husseins Irak: Besiddelsen af masseødelæggelsesvåben samt diktaturets relationer til de terrorister, der står bag 11. september-angrebet. Hverken Berlingske Tidende eller Jyllands-Posten efterlader i de mange ledere, begge aviser bringer de afgørende dage i marts 2003, tvivl om holdbarheden af de amerikanske anklager.

Som bekendt viser ingen af de to amerikanske argumenter at holde vand. Trods store anstrengelser lykkes det ikke for de 1.400 våbeninspektører, som USA sætter i sving, at finde skjulte masseødelæggelsesvåben i Irak. Tilsvarende med terroristargumentet: I september 2003 erkender præsident Bush, at Saddam Hussein ikke har haft forbindelser til de terrorister, der stod bag 11. september.

'Glasklar bevidsthed'

"For denne avis er konklusionen entydig: Selv med en glasklar bevidsthed om krigens mulige konsekvenser er der tale om et retfærdiggjort indgreb, som vil gøre verden sikrere."

Skråsikkert kommenterer Berlingske Tidendes anonyme lederskribent torsdag den 20. marts 2003, at en række lande med USA og Storbritannien i spidsen nu vil angribe Irak, selv om FN's Sikkerhedsråd ikke vil sanktionere krigen. Ordvalget er karakteristisk for stilen i de tilsammen 13 avisledere, som Berlingske og Jyllands-Posten bringer de sidste to uger op til den omstridte beslutning om at indlede 'Operation Iraqi Freedom'.

Ni dage tidligere beskæftiger Jyllands-Postens leder den 11. marts sig med udsigten til et muligt fransk veto i Sikkerhedsrådet mod en kommende angrebskrig. Eller som lederskribenten formulerer det: "nødvendigheden af en amerikansk ledet krig", der skal ødelægge "Iraks muligheder for at fremstille, opbevare og anvende masseødelæggelsesvåben." Et fransk veto mod en Irak-krig uden forudgående godkendelse i FN's Sikkerhedsråd er for lederskribenten "et hykleri af forfærdende proportioner".

Tre dage senere er det Berlingske Tidendes tur til at kritisere Frankrig og Tyskland, fordi de to lande ifølge lederskribenten "har vist en unødvendig stejlhed" og dermed "svækket presset mod Bagdad":

"Der hviler et meget tungt ansvar på Tyskland og Frankrig for den fastlåste diplomatiske situation", fastslår lederskribenten.

Argumentationen gentages tre dage senere i en ny Berlingske-leder, der harcelerer over, at man nu må "se Frankrig true med at nedlægge veto mod verdenssamfundets velbegrundede indgreb mod en af klodens værste, mest dødelige og umenneskelige diktatorer."

To dage før 'Operation Iraqi Freedom' stiller Berlingske Tidendes lederskribent et afgørende spørgsmål:

"Har vi virkelig gjort alt for at løse det irakiske problem ad anden vej end krigens?"

Lederskribenten svarer selv: "Svaret er desværre ja."

Herpå stiller lederskribenten endnu et spørgsmål, som han selv besvarer:

"Har demokratiske lande ret til med våbenmagt at fjerne et regime, vi ikke synes om? På ingen måde".

Og læg så mærke til fortsættelsen, der demonstrerer en fleksibel fortolkning af folkeretten:

"... men det irakiske styre adskiller sig fra de fleste andre diktaturer. Dets besiddelse af kemiske og biologiske våben er dokumenteret gang på gang, og det har vist vilje til at bruge dem."

Lederen forholder sig også til, at "forbindelsen til terrorgrupper er aldrig blevet bevist." Men det er en biting, vurderer skribenten, fordi "i lyset af Saddam Husseins demonstrerede evne til at skifte alliancer i ondskabens tjeneste, hans ligeledes dokumenterede aggressivitet, hans had til Vesten - herunder Israel - og hans åbenlyse stormagtsambitioner, må også denne del af truslen betragtes som reel."

Slidstærkt fjendebillede

På tærsklen til krigen kritiserer Berlingske Tidende den 19. marts hårdt Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft. Ifølge lederskribenten bliver Lykketoft aldrig statsminister, hvis han "fastholder bruddet med de sidste 12 års danske aktive udenrigspolitik", for om nogen er Lykketoft skyld i "den dybe splittelse i Folketinget om et dansk bidrag til en krig for at fjerne Saddam Hussein, hans våben og han regime".

Derimod er regeringens beslutning om at gå i krig, kun støttet af Dansk Folkeparti, "den rigtige, både af hensyn til FNs troværdighed, af hensyn til den irakiske befolkning, af hensyn til Saddam Husseins fremtidige ofre og af hensyn til Danmark."

Samme dag bringer også Jyllands-Posten en leder, der indledningsvist - akkurat som i avisens første leder om Tonkin-episoden i 1964 - langer ud efter et af avisens slidstærke fjendebilleder, nyhedsdækningen i Danmarks Radio, der "bliver stadig mere entydigt antiamerikansk."

Lederen sammenligner med forliget i München i 1938, hvor England og Frankrig prisgav Tjekkoslovakiet til Nazityskland. Dengang "valgte den frie verden at satse på de gode viljer og tro på det bedste om diktatoren", skriver skribenten og drager parallellen til nutiden:

"Med de våben, som Saddam Hussein formodes at være i besiddelse af, er der ikke råd til en tilsvarende langmodighed", når den irakiske diktator "undertrykker sit folk og truer en hel verdensdel med dommedagsvåben."

Lederskribenten funderer også over, "om krigen kunne være undgået. Det kan ikke afvises." Men ansvaret for, "at det mislykkedes", påhviler alene to EU-lande: Frankrig "med sin urovækkende nationalistiske kurs bakket op af et svagt og vægelsindet Tyskland."

Samme dag, som amerikanerne gennemfører de første bombardementer af udvalgte mål i Bagdad, bringer Berlingske Tidende den leder, der med "en glasklar bevidsthed om krigens mulige konsekvenser" bakker entydigt op bag "et retfærdiggjort indgreb, der vil gøre verden sikrere." Hvorvidt den irakiske diktator besidder masseødelæggelsesvåben eller ej, er ikke et kardinalpunkt for avisen:

"Ingen ved præcist, hvilke våben han kan finde på at tage i anvendelse", men lederskribenten har svært ved "at forestille sig nogen form for etiske og moralske overvejelser hos Saddam, når krigen raser." Derfor bør alle, "selv de, der er imod krigen som magtmiddel" nu helhjertet "bakke USAs militære indsats op", så "der bliver tale om en kort, effektiv aktion, som på få dage gør endeligt op med det irakiske rædselsregime."

Jyllands-Posten bruger denne dags leder til endnu et heftigt udfald mod Mogens Lykketoft, der "fatalt" demonstrerer, hvorfor Socialdemokratiet "ikke længere - som i Poul Nyrup Rasmussens tid - er regeringsdueligt." I modsætning til den "arrogante Mogens Lykketoft" roser skribenten den engelske premierminister Tony Blair, der i "denne højspændte og belastende periode" heroisk viste "sit sande lederskab" og "trådte i karakter" i "det kraftige stormvejr", der har rejst sig som følge af Blairs hidtidige "håndtering af Irak-krisen". Blair står "dag efter dag parat til kamp for sin ærlige overbevisning." Ligeledes finder skribenten "al grund til at rose" Dansk Folkeparti "for dets evne og vilje til at påtage sig et medansvar for en vanskelig, men nødvendig beslutning."

'Modig og rigtig'

Irak-krigen er også tema for Berlingske Tidendes leder den følgende dag. Lederen karakteriserer Fogh Rasmussen-regeringens beslutning om dansk opbakning til krigen mod Irak for at være "modig og rigtig", fordi beslutningen "bygger på Danmarks indlysende interesse i at holde fast i en transatlantisk alliance". At både Fogh og Blair tør sætte sig op mod anti-krigeriske folkestemninger ser lederskribenten som et plus for de to regeringschefer:

"Politikere, der tør sætte karrieren - og mere til - på spil for noget, som de for alvor tror på, selv om det ikke har medvind, behøver ikke være vores værste valg."

Dagen efter vender lederskribenten på Jyllands-Posten tilbage til skrækscenarierne om irakiske masseødelæggelsesvåben, fordi "kun fantasien sætter grænser for, hvad denne despot er i stand til at gøre med mulige lagre af biologiske og kemiske krigsmidler". Lederen udtrykker forståelse for, at der blandt danskerne er et flertal mod krigen.

"Selvfølgelig, for krige er kun populære med tilbagevirkende kraft, når de er vundet", minder avisen om, inden skribenten konkluderer:

"Alligevel er det nødvendigt, og krigen mod Saddam er sådan et tilfælde."

Og selv om den igangværende krig kan udvikle sig til en blodig affære, så kan "fornuftig strategi og høj teknologi i forening" formentlig "sikre, at antallet af civile ofre bliver minimalt," vurderer avisen, inden der langes ud efter et andet fast fjendebillede, de velfærdsforkælede danskere:

"For nogle er det nemmeste selvfølgelig at lade hånt om konsekvens og ansvar, som jo er en udbredt trend i vort på mange måder forkælede og ubekymrede velfærdssamfund, hvor grænser efterhånden er et ukendt fænomen - rent moralsk altså. For charterturen skal vi selvfølgelig have - krig eller ej."

Almindelige borgeres krigsmodstand reduceres over én kam til at være en potentiel afstandtagen fra demokratiet. De omfattende demonstrationer i flere danske byer mod krigen dagen forinden viser, "at det ikke er svært" for visse "udemokratiske kræfter i samfundet", der vil bruge "situationen til at løbe stormløb mod demokratiet", "at få medløbere", skriver Jyllands-Postens lederskribent med udgangspunkt i, at statsministeren og udenrigsministeren på Christiansborg netop har været udsat for et angreb med rød maling.

Dagen efter, at et snævert flertal i Folketinget den 21. marts beslutter at deltage i den amerikansk ledede krig, slår Berlingskes leder til lyd for "en øget påpasselighed for alle parter i debatten", fordi "situationen er ikke længere til politisk spøg og skæmt."

Den selvpålagte krigs-påpasselighed afholder dog ikke avisen fra at beskylde Mogens Lykketoft for at have "misbrugt Irak-temaet", fordi han ikke vil "drage den efter omstændighederne eneste anstændige konsekvens - at give sit lille bidrag til afvæbningen af diktatoren i Bagdad."

Serie

Seneste artikler

  • Fortidens synder - og nutidens

    17. november 2008
    Der var engang, hvor Danmarks to borgerlige aviser, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, holdt med USA. Det var dengang hvor enhver kritik af den vestlige halvkugles supermagt automatisk blev udlagt som en forræderisk håndsrækning til Sovjet-diktaturet
  • 'Den normale kritiske sans er koblet helt fra'

    15. november 2008
    Koldkrigsprofessor Bent Jensen finder Informations nu afsluttede artikelserie om udenrigsdækningen i Jyllands-Posten og Berlingske 'nyttig og lærerig'. Andre er knap så begejstrede ...
  • 'I dag ville vi gøre meget af det anderledes. Men ikke alt'

    11. oktober 2008
    Hvordan forholder chefredaktøren på en stor toneangivende borgerlig avis sig til beskyldninger om ensidig udenrigsdækning under Den Kolde Krig? Kom til Viby kl. 9 på onsdag, du får halvanden time og en kop kaffe, lød den kortfattede invitation fra Jyllands-Postens chefredaktør Jørn Mikkelsen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Helle Birkemose
Helle Birkemose anbefalede denne artikel

Kommentarer

1. Det hedder ikke Operation Iraqi Freedom men
Operation
Iraqi
Liberation
At kalde det andet er propaganda .
2. Det er svært at bebrejde yankee'erne de troede
Saddam på et tidspunkt havde WMD's, de har formodentligt beholdt kvitteringerne for salget i deres bogholderi .
Hvad man KAN bebrejde dem er løgnen om at Saddam stadig havde dem .
3. De Borgerlige må snart tage et opgør med deres volds-romantiske militarisme .
4. Morgen-Fascisten Jyllands-Pesten er ikke en avis,men et propaganda-organ for dette underlige sammenrend af gamle kommunister ,racister, civilisations-krigere og judeo-fascister der går under betegnelsen "neo-konservative".

"Berlingske Tidende og Jyllands-Posten støttede helhjertet, at USA gik ind i Vietnamkrigen i 1964. Senere viste det sig, at det skete på grundlag af en løgn. De to aviser støttede lige så helhjertet, at Danmark i 2003 gik i krig mod Irak sammen med USA. Også det skete på en løgn"

"Berlingske Tidende og Jyllands-Posten støttede helhjertet krigen i Afghanistan. Senere viste det sig, at ...