Nyhed
Læsetid: 2 min.

McCains ekstreme vælgere giver ham problemer

McCain og Palins personangreb mod Obama har tilsyneladende virket for godt. De har udløst en Pandoras Æske af hadefulde udbrud fra republikanske vælgere, som tvinger McCain til at forsvare sin modstander
Udland
13. oktober 2008

John McCain står med et problem. Hans egne tilhængere har gennem den seneste uge kommet med en række rabiate udtalelser til McCains valgmøder. Obama har blevet kaldt ’terrorist’ og ’muslim’ af vrede vælgere, og en enkelt gang blev der sågar råbt ’dræb ham’ fra tilskuerrækkerne. Politiet undersøger nu den sidste trussel.

McCain er tydeligt utilpas med udviklingen. I en video fra CNN (nederst på siden) kan man se, hvordan han tvinges til at komme Obama til undsætning og irettesætte sine egne vælgere. Med buh-råb til følge.

Obama ikke farlig

Til et valgarrangement fredag i svingstaten Minnesota sagde en kvinde, at hun ikke stolede på Obama, som hun kaldte ’araber’. McCain afviste udtalelsen:. ’Nej, frue. Han er en ordentlig familiefar... en statsborger som jeg tilfældigvis er uenig med på afgørende områder.’

Da en mand sagde, at tanken om Obama som præsident gjorde ham bange, var McCain igen tydeligt utilpas med kommentarens undertoner. ’Jeg er nødt til sige til dig, at han er et ordentligt menneske, som du ikke behøves at være bange for at se som præsident’, svarede McCain.

Dilemma

John McCain har gennem hele sin karriere være kendt for sin personlige integritet. Han er normalt ikke en mand, der går på kompromis. Ved primærvalgene i 2000, hvor McCain var George Bushs mest seriøse modstander i kampen om at blive Republikanernes præsidentkandidat, blev hans turbus The Straight Talk Express et symbol på kompromisløshed og politisk courage.

Alt det sætter nu McCain i et svært dilemma, mener blandt andre
TIME Magazines politiske kommentator Michael Scherer
.

På den ene side er Republikanerne nødt til at gøre Obamas person og hans forbindelser til et tema for at fjerne fokus fra økonomien. Hvis økonomien fortsætter som valgkampens hovedtema, står Obama nemlig til at vinde en sikker sejr den 4. november.

På den anden side ligger denne stil ikke til McCain. Han vil hellere tale politik og synes tydeligvis ikke om sine egne tilhængeres udfald mod Obama, som han føler sig forpligtet til at sige midt imod. Derfor har McCains vælgermøder udviklet sig til så absurde scenarier, vurderer Scherer.

Embedded video from CNN Video

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her