Læsetid: 1 min.

Meningsmåling: Obama vandt klart

Et stort flertal af amerikanerne mener, at Barack Obama vandt nattens tv-debat. Det viser en national undersøgelse foretaget umiddelbart efter debattens afslutning
Et stort flertal af amerikanerne mener, at Barack Obama vandt nattens tv-debat. Det viser en national undersøgelse foretaget umiddelbart efter debattens afslutning
Udland
16. oktober 2008

En offensiv John McCain formåede i nat ikke at overbevise de amerikanske vælgere om, at han er den rette mand til overtage præsidentembeddet.

En undersøgelse foretaget for CNN viste, at 58 procent af amerikanerne mente, at Barack Obama havde klaret sig bedst, mens kun 31 procent pegede på John McCain.

Eksperterne er enige
Flere store amerikanske aviser er ligeledes enige i, at Obama kunne forlade ABC studierne som vinder af den tredje og sidste tv-debat mellem de to kandidater.

The New York Times skriver i en opfølgende analyse, at John McCain angreb på alle tænkelige flanker, men at Obamas 16 måneder lange opgør med Hillary Clinton tilsyneladende har givet ham en unik overlevelsesevne. En evne der gjorde Obama i stand til elegant at forsvare sig, mens McCain, på trods af sin stærke åbning på debatten, endte med at fremstå som en sur, gammel politiker.

The Washington Post's analytikere skriver, at Obama fornemt udnyttede McCains mange angreb til at vise vælgerne, at han ikke blot besidder den viden, men også den dømmekraft og det temperament, som de efterspørger af manden der skal overtage embeddet efter præsident Bush.

En meningsmåling foretaget af Gallup for CNN viser, at allerede nu står Barack Obama til at vinde 273 valgmænd - tre mere end de 270 der er påkrævet for at kunne sætte sig i præsidentembeddet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her