Læsetid: 8 min.

De neokonservatives tid er forbi

Glem alt om aktivistisk udenrigspolitik og udbredelse af demokrati. Socialkonservative synspunkter skal lokke flere latinamerikanske vælgere til Det Republikanske Parti. Hvis ikke det lykkes, ser fremtiden sort ud, mener John Fortier, som er valgforsker ved American Enterprise Institute
Glem alt om aktivistisk udenrigspolitik og udbredelse af demokrati. Socialkonservative synspunkter skal lokke flere latinamerikanske vælgere til Det Republikanske Parti. Hvis ikke det lykkes, ser fremtiden sort ud, mener John Fortier, som er valgforsker ved American Enterprise Institute
8. oktober 2008

John Fortier er en mand, der ikke er let at placere. Han er ansat ved American Enterprise Institute for Public Policy Research, en af de neokonservative højborge i Washington. Men der er ikke meget George Bush eller Dick Cheney over ham!

Den canadisk-fødte Fortier er afmåltheden selv. Under sit tre kvarter lange foredrag hos research- og konsulentfirmaet Capacent, som har inviteret ham til Danmark, giver han på intet tidspunkt udtryk for andet end neutrale observationer i forhold til det amerikanske præsidentvalg. De fleste af dem er sweet talk for Demokraterne.

Er McCain ude?

Det er derfor med en vis lettelse, at jeg får bekræftet Fortiers forbindelse med den konservative tænketank, da jeg er alene med ham. Interviewet skal netop handle om Det Republikanske Partis situation, i dag og efter valget, så jeg har brug for en rigtig Republikaner.

Da jeg siger, at jeg går ud fra, han definerer sig selv som konservativ og kigger spørgende, nikker han tilbage, sådan lidt forlegent. Hver gang han taler om de dårlige udsigter for partiet, smågriner han på en særlig måde. Et sted mellem pinagtighed og galgenhumor.

- Hvad skal McCain gøre for at komme tilbage i kampen mod Obama?, spørger jeg for at få Fortier igang.

”Hm”, siger han og tænker et øjeblik. ”Det er svært at gøre så meget, så længe finanskrisen fortsætter. Den har på en måde sat begge kandidater skakmat. Den anden og tredje tv-debat kunne ændre noget. Eller der kunne komme en ny krise, som tager noget af opmærksomheden. Som Georgien-krigen der gjorde folk mere bevidste om McCains udenrigspolitiske budskaber.”

- Så McCain er ikke helt ude af kampen endnu?

”Nej, det mener jeg ikke. Obamas føring på 4-5 procent er ikke uoverkommelig. Det store problem er, at situationen ikke rigtig har ændret sig siden i sommers, hvor den føring blev etableret. Desuden har flere vælgere besluttet sig nu end i sommers, så meningsmålingerne er sikrere i dag. Mange taler om, at McCain-sejre i svingstaterne kan ændre billedet. Men svingstaterne begynder faktisk først at blive interessante, hvis Obamas føring kommer ned på 2-3 procent.”

Personlighed

Stort set alle kommentatorer er enige om, at Barack Obama har gjort det mere end fortrinligt i både primær- og præsidentvalgkampen. Senatoren fra Illinois dukkede op ud af ingenting og slog en af de stærkeste demokratiske kandidater i årtier, Hillary Clinton. Den spektakulære sejr vil der blive bøger om mange år fremover, forudser Fortier.

Obamas føring over John McCain er rimeligt komfortabel, vurderer han, men den er ikke nær så stor, som man skulle forvente:

”Obama har et forspring på 4-5 procent (d. 2. okt., red.), men Demokraterne er 8-9 procent foran Republikanerne i valget til Kongressen. Republikanerne kommer til at miste 5-8 pladser i Senatet og 10-20 pladser i Repræsentanternes Hus. Det er en massiv tilbagegang, som ikke er nær så tydelig i præsidentvalget.”

Forklaringen er ifølge Fortier, at præsidentvalget handler meget mere om kandidaternes personlighed, end valget til Kongressen gør. Prisen for George Bushs ekstremt upopulære anden embedsperiode bliver derfor i højere grad betalt af Kongressens medlemmer end af John McCain.

Strukturel fordel

Dette personfokus dækker over en bevægelse i demokratisk retning, som går endnu dybere end præsidentvalget afslører. Fortier mener, vi er ved at vende tilbage til tidligere tiders demokratiske dominans i USA:

”Gennem det meste det 20. århundredes anden halvdel har flertallet af amerikanere identificeret sig selv som Demokrater, når man spurgte dem. Fra Roosevelt blev genvalgt i 1944 har Demokraterne nydt godt af denne strukturelle fordel, som mange tit glemmer. Under Ronald Reagans præsidentperiode i 1980’erne, som ofte bliver udlagt som en konservativ æra, blev Kongressen faktisk ledet af Tip O’Neill, en temmelig venstreorienteret Demokrat.”

Ifølge Fortier blev Demokraternes strukturelle fordel først udlignet ved Republikanernes jordskredsvalg til Kongressen i 1994. Med lige mange amerikanere, der identificerede sig selv som Demokrater og Republikanere, blev valgene fra 1996 til 2004 enormt tætte. Det galt ikke mindst i 2000, da George Bush vandt præsidentvalget foran Al Gore med nogle få hundrede stemmer i Florida.

”Med den manglende fremgang i Irak, det gigantiske underskud i forbundsstatens budgetter og den katastrofale håndtering af orkanen Katrinas ødelæggelser i New Orleans bragte George Bush amerikansk politik tilbage til business as usual” siger Fortier smiler forlegent.

”Ved Kongresvalget i 2006 satte Demokraterne satte sig solidt på begge kamre. I dag er der et sted mellem 8 og 12 procent flere, der identificerer sig selv som Demokrater end som Republikanere”, vurderer Fortier.

Hvad så nu, GOP?

Med Demokraterne i solidt overtal efter valgene den 4. november, i befolkningen såvel som i Kongressen, er det et åbent spørgsmål, hvordan Republikanerne skal komme videre. Det er der mange forskellige meninger om i konservative tænketanke som American Enterprise Institute og The Brookings Institution, fortæller Fortier.

”Først og fremmest spørger de konservative i Washington sig selv, om de dårlige resultater er udtryk for et dybere problem i Det Republikanske Parti. Det er meget muligt, men jeg er ikke sikker. Det, jeg ved er, at partiet har betydelige problemer med at præstere for tiden. Den negative opfattelse af George Bush spiller en stor rolle, så måske ændrer det sig, hvis partiet taber præsidentvalget”, siger Fortier.

- Hvor tror du, partiet vil bevæge sig hen i fremtiden?

”Hvis McCain taber valget, vil der helt sikkert komme en nytænkning af partiet. Jeg tror, vi vil se mindre fokus på udenrigspolitikken, som har været dominerende de sidste otte år. Bush har været en udenrigspræsident. Der er helt klart en gruppering i partiet, som er utilfredse med det høje, statslige forbrug under Bush. De vil argumentere for en politik, hvor staten igen spiller en mindre rolle. Socialkonservative emner som abort og imigration vil også komme længere frem på dagsordenen.”

De neokonservative

Groft sagt består Det Republikanske Parti af tre grupper: de socialkonservative, de økonomisk konservative og de neokonservative. Den aktivistiske udenrigspolitik under George Bush er ikke mindst et resultat af den neokonservative bevægelses indflydelse i præsidentens regering. I dag er det som om, de før så markante neokonservative er helt væk.

- Hvor er de neokonservative stemmer blevet af i valgkampen?

”Jeg vil ikke sige, at de er decideret fraværende. John McCain er i virkeligheden også neokonservativ. Han var det, før Bush blev det, og han omgiver sig med neokonservative rådgivere som Bill Kristol. Grund til, at vi ikke ser mere til dem er, at de giver folk dårlige associationer ovenpå Bush-årene. Samtidig har McCain også mere realistiske elementer i sin udenrigspolitik. Hvis han bliver valgt til præsident, vil hans stab være en blanding af Bush-rådgivere og andre typer republikanere.”

Ifølge Fortier er der endnu en forklaring på, at de neokonservative fylder mindre end i de første fire år under Bush. Amerikanerne er simpelthen ikke særligt bekymrede over, hvad der sker i fjerne lande. De bekymrer sig for homeland security, sikkerhed indenfor USA’s egne grænser, men er mindre interesserede i den store Krig mod terror, som er de neokonservatives opfindelse. Mange mener, at illegale indvandrere i USA er den største trussel mod landets sikkerhed.

Hispanics

Også Fortier er meget optaget af den voksende del af befolkningen, som latinamerikanske indvandrere og deres børn udgør. Han er ikke bekymret over landets sikkerhed, men over den betydning som indvandrerne kan få for Det Republikanske Parti.

”Latinamerikanske indvandrere står for den største demografiske forandring i USA i dag og får enorm betydning fremover. De latinamerikanske vælgere vil sandsynligvis ændre fundamentalt ved fordelingen af stater, som Demokraterne og Republikanerne dominerer”, siger Fortier og uddyber:

”Republikanerne klarer sig ekstremt dårligt blandt latinamerikanske vælgere. Kun 9-10 procent af dem stemmer republikansk. Indtil videre har det ikke været katastrofalt, fordi de ikke stemmer ligeså meget som andre amerikanere. Mange af dem er for unge til at stemme, og en del er ikke amerikanske statsborgere. Men det ændrer sig hurtigt.”

Latinamerikanere er den største og hurtigst voksende gruppe i det amerikanske samfund. Der er allerede flere af dem, end der er afroamerikanere. Derfor kan Republikanerne ikke tillade sig den luksus at overlade dem til Demokraterne, fastslår Fortier:

”Kloge Republikanere, bl.a. Bush og Karl Rove, så tidligt, at det her var et problem. Bush-administrationen klarede sig da også meget bedre blandt de latinamerikanske vælgere. Han lancerede spansksprogede reklamer og lagde vægt på socialkonservative emner, som optager denne gruppe. Ved valget i 2004 fik han 40 pct. af de latinamerikanske stemmer.”

Vestkyststater i spil

McCain har ikke noget ligeså meget for at tiltrække indvandrervælgere. Det kan koste ham dyrt til november, vurderer Fortier. Han mener, at kommentatorerne i lyset af Obamas føring burde bruge færre kræfter på de postindustrialiserede svingstater i Midtvesten. I stedet burde de se på de banebrydende bevægelser i traditionelt republikanske stater i det, som amerikanerne kalder The Mountain West.

”På grund af dem voksende latinamerikanske befolkning er stater som Colorado, Nevada og New Mexico blevet realistiske vinderstater for Obama og Demokraterne. I fremtiden kan det samme ske selv i Texas og Arizona, hvis ikke Republikanerne bliver bedre til at tiltrække disse vælgere.”

- Giver den demografiske udvikling ikke Republikanerne en mulighed for at sætte den amerikanske identitet på dagsordenen som tema, nu hvor udenrigspolitikken er på vej ud?

”Det er en mulighed, som kan være fristende. Jeg tror personligt, det ville være en kortsigtet løsning, som vil give store tab i sidste ende. Der er stor splittelse om emnet blandt Republikanere. Nogle er bekymrede over udviklingen. Andre som Bush og McCain mener, at Republikanerne skal gå aktivt efter deres stemmer. Den åbne debat, der har været mellem de fløje, har skadet partiet. I sidste ende kan den endda risikere at splitte det ad”, siger Fortier og uddyber:

”Både i den republikanske og den demokratiske kerne er der nogle, der udnytter en populistisk appel til ’amerikanskhed’. Vi ser det allerede i de enkelte stater. På nationalt niveau tror jeg, den taktik vil give bagslag. I Californien brugte Republikaneren Pete Wilson den taktik og blev guvernør i 1991. Med tiden er antallet af latinamerikanere i Californien vokset, og Republikanerne bliver i dag straffet hårdt for Wilsons fremfærd dengang.”

Blå bog

John Fortier er valgforsker ved The American Enterprise Institute for Public Policy Research i Washington D.C. Han har undervist i Statskundskab ved Boston College og Harvard University og skriver en fast klumme for magasinet Politico.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Stanislav Hvas

Bush og Karl Rove..."kloge republikanere"? Det var sandelig et nyt og overraskende perspektiv... Og man fristes til at konkludere, at "dumme" republikanere virkelig må være intellektuelt udfordrede, hvis ovennævnte er de skarpe knive i dén skuffe.

Og Karl Rove, der får Jon Stewart til at miste en testikel hver gang han ser ham, er vist manden bag nogle af de værste, mest kyniske og modbydelige smædekampagner i nyere tid... hmmm