Læsetid: 5 min.

Obamas hemmelige våben

En stor del af postyret om dette præsidentvalg skyldes de unge amerikanere og særligt Barack Obamas evne til at engagere dem: Politik er blevet cool igen - omend nogle steder mere end andre, og af vidt forskellige årsager
Udland
25. oktober 2008
Unge vælgere. Det er ikke første gang de unge er blevet udråbt til valgets helt store nummer - for så at blive hjemme på valgdagen. Men stigningen i unges vagdeltagelse de seneste år indikerer at der er noget nyt på vej.

Unge vælgere. Det er ikke første gang de unge er blevet udråbt til valgets helt store nummer - for så at blive hjemme på valgdagen. Men stigningen i unges vagdeltagelse de seneste år indikerer at der er noget nyt på vej.

Emmanuel Dunand

Bronx Expeditionary Learning High School i South Bronx nord for Manhattan er én af de skoler, hvor der er metaldetektor ved indgangen, politibetjente på gangene og to lag stålgitre for vinduerne, og hvor eleverne bliver lukket ind på toiletterne én ad gangen.

Skolen er et resultat af en opsplitning og lukning af en af USA's mest berygtede skoler, Taft High School, men bygningen er stadig den samme, og den lader sin omtumlede historie aflæse i sit ydre: Det er ikke svært at forestille sig, hvordan det majestætiske grå murstensbyggeri har budt velkommen til mængder af pæne folks børn dengang i 1940'erne, hvor Stanley Kubrick gik her. Og når bygningen nu er omkranset af høje hegn og barrikaderet som et mexicansk fængsel, skyldes det den mørke og bandekrigshærgede periode fra 70'erne til de tidlige 90'ere, hvor politiet måtte patruljere en sikker korridor hele vejen fra nærmeste metrostop til skolen.

Men i dag er stemningen på skolens gange trods sikkerhedsopbudet venlig og afslappet, for New York er blevet en anden by, og South Bronx en anden bydel.

Dog er det stadig New Yorks underklasse, som bor og går i skole her, og den eneste hvide elev på Bronx Expeditionary Learning High School er en russisk immigrant. Det er ikke en af den slags skoler, hvor eleverne hænger valgplakater op på gangene og diskuterer politik fra morgen til aften.

Men det betyder ikke, at de har overset, at noget er på spil i Amerika.

To hvide mænd

"Det her valg er anderledes på grund af Obama - førhen var det altid to hvide mænd," siger Christina Vasquez - en lavmælt, men velformuleret 18-årig, som nu for første gang kan - og vil - sætte sit kryds ud for den, hun helst vil have til at lede verdens mægtigste land.

"Jeg føler, at Obama er en af os. Fordi han selv har været igennem de ting, som sorte og latinamerikanere går igennem, eller kender folk, som har," siger hun.

Selvom Christina Vasquez og klassekammeraterne Tarique Goodwin og Carlos Martinez også taler om Irak-krigen og om behovet for flere universitetslegater og bedre skoler, er det Obamas baggrund, de tre førstegangsvælgere fremhæver først, og igen og igen vender tilbage til.

USA's middel- og overklasse er primært hvide, pointerer Carlos Martinez, en ranglet knægt med halvlangt hår og et par blå øjne, som ifølge ham selv fik folk til at tro, at han selv var hvid, dengang han startede på skolen.

"Så vidt jeg kan se, er det ikke de rige og hvide nede på Manhattan, som mister deres hjem for tiden, det er sorte og latinamerikanere heroppe i The Bronx," siger han.

"Folk har behov for mere understøttelse og flere madkuponer" siger Tarique Goodwin - en høj og kortfattet knægt, som lidt senere i interviewet giver sig til at hvile hovedet i korslagte arme på bordet. Med egne ord giver han 'den op for regeringen' på grund af welfare-programmet (og welfare betyder her noget ganske andet end velfærd på dansk, for det handler primært om minimale overførselsindkomster, som især går til enlige mødre). Men der er behov for mere af det, og det har Obama forstået, mener han.

Og ligesom sine klassekammerater mener han, at hans stemme kan gøre en forskel.

Og det er de tre unge vælgere ikke ene om. Barack Obamas kampagne har kaldt de unge vælgere for sit "hemmelige våben", og opbakningen til ham er massiv blandt vælgere under 29 - og størst blandt de helt unge. Ja, ifølge en enkelt meningsmåling er Obama endda begyndt at kapre unge fra det højredrejede miljø af kristne evangelister, selvom McCain dog stadig fører her.

Nu er det ikke første gang, at de unge vælgere er blevet udråbt til valgets helt store nummer, for så alligevel at blive hjemme på valgdagen. Og meget tyder stadig på, at stemmeprocenten blandt unge vælgere også denne gang vil være lavere end blandt ældre.

Men en række faktorer indikerer, at noget er i gærde denne gang: Præsidentvalgdeltagelsen blandt 18-29-årige steg med 4,6 millioner fra 2000 til 2004, og under primærvalgene gik de amerikanske medier i selvsving over, at de unge landet over pludselig var begyndt at stemme. I flere stater tredobledes primærvalgdeltagelsen blandt 18-29-årige fra 2000 til 2008, og over hele landet næsten fordobles de unges deltagelse fra 9 til 17 procent.

Dermed er de unges stemmeprocent for første gang, siden stemmeretsalderen i 1971 blev sat ned til 18 år, steget tre valg i træk: Præsidentvalget i 2004, midtvejsvalget i 2006 og primærvalgene i 2008.

Og i en meningsmåling foretaget blandt 18-29-årige i februar sagde 82 procent, at det var "sandsynligt", at de ville stemme til præsidentvalget, og 62 procent, at det var "meget sandsynligt".

Men hvor mange unge, der end vil stemme, når det kommer til stykket, placerer de fleste meningsmålinger stabilt op mod to tredjedele af de unges stemmer hos demokraterne og Barack Obama.

Ifølge Carlos Martinez er tilslutningen på Bronx Expeditionary Learning High School dog snarere 99 procent.

$SUBT_ON$Mindst af to onder

Og kan man dømme efter mængden af hånlige grin af John McCain i et fyldt auditorium under fremvisningen af den seneste præsidentdebat, er Obama/McCain-fordelingen nogenlunde den samme på The New School - et universitet 158 nummererede gader længere mod syd, som er kendt for at tiltrække unge af den slags, som læser Naomi Klein.

På opslagstavlerne rundt omkring i universitetets bygninger i Greenwich Village hænger masser af valgpropaganda, og valget diskuteres livligt på gangene.

Men selvom Barack Obama også sidder tungt på de unge vælgere her, giver tre kridhvide studerende inden debatten nogle ganske andre grunde til at støtte ham end deres alderssegment-fæller i South Bronx.

"Hans udenrigspolitk er klart bedre. Jeg kan godt lide det, han sagde i en af de tidligere debatter om at sætte sig ned og forhandle med Iran, for eksempel. John McCain skræmmer mig - han minder om Bush," siger 22-årige Ryan Morningstar, en blond college-studerende i grå hættetrøje.

Vennen Peter Berard - stor, veltalende og meget langhåret - supplerer:

"Det vil være rart med en præsident, som kan formulere sig ordentligt, som ved noget om verden, og som læser bøger," siger han - og afviser straks, at veltalenheden er den eneste grund til, at han foretrækker Obama. Hvilket dog ikke forhindrer ham i under debatten lidt senere at huje begejstret, da Obama roligt og velformuleret modsiger John McCains forsøg på at knytte ham til en universitetsprofessor med en fortid som voldelig aktivist.

Men både Peter Berard, Ryan Morningstar og veninden Ally Harvey - blond, tilbagelænet og i fløjlsnederdel - understreger igen og igen: Obama er det mindste af to onder. Det kan godt være, at der generelt er en fornemmelse af, at det her valg er vigtigt ("det handler om substansen den her gang"). Og det kan godt være, at Barack Obama er en del mere inspirerende, end John Kerry var. Men han er og bliver det mindste af to onder:

"Der stadig meget apati blandt mine venner," siger Ally Harvey.

"Ja, og blandt mine venner er der en klar fornemmelse af, at Obama altså ikke er frelseren," siger Ryan Morningstar.

"Nej, han er absolut ikke nogen frelser," fortsætter Ally Harvey.

"Men for så vidt som jeg tror på vores politiske system, tror jeg på Obama."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her