Læsetid: 3 min.

OECD: Større lighed i socialdemokratiske lande

Lande med venstrefløjs-regeringer har mindsket skellet mellem rige og fattige - og har økonomisk vækst
Udland
22. oktober 2008

"Der er blevet større lighed mellem de rige og de fattige i lande, der - som Storbritannien - har venstrefløjsregeringer," siger økonomen Mark Pearson fra OECD.

Han er en af forfatterne til den økonomiske samarbejdsorganisations rapport Growing Unequal, der udkom i går. Rapporten viser, at der generelt i OECD-landene er opstået et større skel mellem rige og fattige i de seneste år. De rige bliver rigere - og de fattige bliver mere socialt udsatte.

"Det er en problematisk og beklagelig situation," siger OECD's generalsekretær, den tidligere mexicanske udenrigs- og finansminister Angel Gurría.

Han advarede om ulighedens konsekvenser på en pressekonference om rapporten:

"Større ulighed skaber skel. Det polariserer samfundene, og det er nødvendigt, at regeringerne griber ind imod denne tendens. Større social og økonomisk ulighed hindrer social mobilitet i opadgående retning og gør det sværere for talentfulde og hårdtarbejdende mennesker at få den belønning for deres indsats, som de fortjener. At ignorere dette problem er ikke en valgmulighed," sagde Gurría.

Lighed i velfærdsstater

Rapporten viser, at de lande, der har de mest veludviklede velfærdsstater - dvs. primært de skandinaviske lande og Østrig - har langt større social og økonomisk lighed. Det er også lande, der har haft socialdemokratiske regeringer i store dele af efterkrigs-tiden og i den periode, hvor tallene er blevet indsamlet, oplyser OECD.

Anthony Atkinson fra Oxford Universitys Nuffield College, der har medvirket til udarbejdelsen af OECD-rapporten, ser det som symptomatisk, at det er 'socialdemokratiske' lande, der har haft størst lighed.

Han mener, at årsagen er en mere tilpasset arbejdsmarkedspolitik, der tager hensyn til de svageste.

Rapporten viser, at en stærk nyliberalistisk politik ikke er ensbetydende med økonomisk vækst.

Tværtimod er der mest stabil vækst i lande med veludviklede velfærdsstater.

"Det er lande som Australien, New Zealand, de skandinaviske lande og Østrig. Lande, der har velfærdsstater," siger Mark Pearson.

Han fremhæver, at også andre lande med tradition for "statsintervention" har udlignet de sociale skel.

"Et andet land, der har ført en effektiv fordelingspolitik, er Frankrig."

Social ulighed måles i såkaldte Gini-koefficienter. Danmark har den laveste sociale ulighed - skarpt forfulgt af Sverige, Luxembourg og Østrig. Alle disse lande har Gini-koefficienter på under 0,30. Den største ulighed i den industrialiserede verden findes i henholdsvis Italien, Polen og USA hvor Gini-koefficienterne er henholdsvis 0,35, 0,37 og 0,38.

Fald i Storbritannien

I Storbritannien er der siden år 2000 - godt tre år efter Labours Tony Blair afløste den konservative John Major som premierminister - sket et skifte. Det britiske samfund er stadig et af de mest ulige i den industrialiserede verden. Men uligheden er faldet markant, ikke mindst på grund af en aktiv indsats over for arbejdsløshed og programmer rettet mod børn, der lever i fattigdom.

I Storbritannien er Gini-koefficienten faldet fra 0,35 til 0,33. Det er stadig et af de højeste tal, men en mærkbar forbedring.

"Det er ikke noget, der har været fremme. Måske fordi Tony Blair ikke ønskede at fremstå som en, der omfordelte til fordel for de fattigste. Men det er, hvad der er sket," siger rapportens medforfatter Mark Pearson.

Undersøgelsen er et problem for de konservative. De har hævdet, at uligheden er steget under Labour, og at en konservativ regering ville føre en mere "retfærdig" socialpolitik.

Under David Cameron har de konservative oprettet organisationen Centre for Social Justice under ledelse af den tidligere partiformand Iain Duncan Smith.

"Det er for tidligt at udtale sig kategorisk om disse tal. Vores statistikker siger noget andet. Og disse opgørelser er lavet på et tidspunkt, hvor der var højkonjunktur. Det gør, at tallene skal behandles med varsomhed," siger Ash Sing fra Centre for Social Justice.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her