Kommentar
Læsetid: 2 min.

Østeuropa: Nyvalg truer i kølvandet på nansiel krise

Tjekkiets premierminister, Mirek Topolanek, og hans centrum-højre regering vil ikke kunne komme igennem parlamentet med upopulære økonomiske indgreb, der skal styrke landets muligheder for at blive optaget i euroen, mener Søren Riishøj.

Tjekkiets premierminister, Mirek Topolanek, og hans centrum-højre regering vil ikke kunne komme igennem parlamentet med upopulære økonomiske indgreb, der skal styrke landets muligheder for at blive optaget i euroen, mener Søren Riishøj.

Udland
24. oktober 2008

Den finansielle krise er også kommet til Østeuropa. Og den har mærkbare politiske følger. Allerværst lige nu går det tilsyneladende i Ungarn og Ukraine, der samtidig med den dybt alvorlige internationale finansielle krise og økonomiske nedsmeltning er ramt af total politisk handlingslammelse.

I Ukraine er det kommet så langt, at bankerne simpelthen mangler penge til udbetalinger til klienterne.

Den ukrainske valuta, hrywna'en, mistede i løbet af få dage i uge 42 ikke mindre end 20 procent i værdi.

Den ungarske nedtur har skabt panik på børserne i Warszawa og Prag. Slovakiet synes lige nu at klare sig bedst. De økonomiske nøgletal for Polen er ellers ikke ringe. Landets BNP skønnes at vokse med omkring fem procent dette år, men børsmæglerne har det med at sætte alle de centraleuropæiske lande i én og samme båd.

Investorerne frygter, at problemerne i Ungarn vil sprede sig til hele Central- og Østeuropa, hvilket efter alt at dømme er en ny hysterisk reaktion. I det polske dagblad 'Gazeta Wybrorcza' (18.-19.10.08) tales ligefrem om et "ungarsk syndrom".

I Polen er regeringen kommet finansmarkedet til undsætning med en særlig 'tillidspakke', og Nationalbanken gav løfte om at komme betrængte banker til hjælp. Tjekkiet har fulgt samme spor.

De regionale og lokale valg i Tjekkiet gav socialdemokraterne en stor valgsejr, så Topolanek's vakkelvorne centrum-højre regering vil ikke kunne komme igennem parlamentet med upopulære økonomiske indgreb, der skal styrke landets muligheder for at blive optaget i euroen. Det kan meget vel komme til et snarligt nyvalg, og det vil efter alt at dømme blive vundet af socialdemokrater og kommunister.

Sidst i uge 42 faldt aktieindekset i de centraleuropæiske lande med 10 procent i løbet af blot ét døgn, ja, i Budapest mistede aktierne værdi af 22 procent over blot tre dage.

Nulvækst

Den ungarske økonomi er lige nu omtrent i nulvækst og kommer antageligt i minusvækst i 2009.

Takket være en stribe besparelser er underskuddet på statsbudgettet faldet, men slet ikke ned til de planlagte tre-fem procent af BNP.

Den stærkt upopulære ungarske regering, ledet af socialisten Ferenc Gyurczany, har forsøgt at få løst krisen ved at indkalde til særlige økonomiske krisetopmøder og kæmpe for at undgå nyvalg, men de politiske modsætninger - Orban's fløj over for Gyarczany's - er og forbliver aldeles uovervindelige.

Bliver der ikke inden længe skabt enighed om næste års finanslov, er nyvalg i utide uundgåeligt, og det valg ender uden tvivl med et eklatant nederlag for Socialistpartiet.

Måske de ungarske vælgere oven i købet følger det østrigske og litauiske eksempel og stemmer ikke alene Viktor Orbans parti Fidesz, men også ekstreme højre-populister ind i parlamentet.

Kort sagt har den finansielle krise faretruende politiske følgevirkninger. Spådomme skal man være yderst varsom med. Men kun det nye euroland, Slovakiet, synes at kunne slippe blot nogenlunde helskindet ud af den finansielle krise.

Den ellers så omdiskuterede regeringskoalition af Smer-Sd og Slovakiets Nationale Parti står som eneste i regionen til fremgang.

Søren Riishøj er lektor ved Statskundskab, Syddansk Universitet med speciale i Central- og Østeuropa

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her