Læsetid: 4 min.

Østeuropas islandske scenarie

Ungarn har alvorlige økonomiske problemer, og også andre lande i Østeuropa befinder sig i situationer, hvor de kun med hjælp udefra kan undgå et kollaps
Udland
23. oktober 2008

Økonomer har i flere år talt om de østeuropæiske landes imponerende økonomiske fremgang. Årlige vækstrater på den rigtige side af 10 procent, faldende ledighed og ikke mindst lyse udsigter til snarest at blive indlemmet i euro-samarbejdet fik mange til at bruge udtryk som "den østeuropæiske renæssance" og "festen i Østeuropa". Nu risikerer festen at stoppe brat, og mange taler i stedet om, at det "næste Island" meget vel kan ligge et sted i Østeuropa.

"Ungarn og Ukraine er allerede ude i så alvorligt et stormvejr, at hjælp udefra har været nødvendig for at undgå et økonomisk kollaps i landene. Men flere andre lande i området er også i så store økonomiske problemer, at de meget snart kan få behov for akut hjælp, hvis ikke deres økonomi skal falde helt sammen," lyder det fra Lars Christensen, der er chefanalytiker med ansvar for nye markeder i Danske Bank og netop har offentliggjort en analyse af finanskrisens betydning for Østeuropa.

Især Polen, Rumænien, Kroatien og i anden række Bulgarien og de tre baltiske lande udviser ifølge Lars Christensen bekymrende økonomiske karakteristika.

"I de senere år er det gået godt økonomisk i både Polen, Rumænien og Kroatien, men deres økonomiske fremgang har været baseret på store lån i udenlandske banker. Landene har derfor i dag ekstra-ordinær stor udlandsgæld og underskud på deres betalingsbalance. Den gæld bliver markant dyrere nu, hvor finanskrisen medfører, at renten stiger."

Gæld eksploderer

Lars Christensen peger på, at den ungarske valuta, forinten, på få uger er faldet så meget i forhold til schweizerfrancen (som størstedelen af de ungarske lån er optaget i, red.), at de ungarske husholdningers gæld er vokset med 30 procent i perioden.

"Den samme udvikling ser man også i de andre lande. Renterne vokser, og gælden har nået et niveau, hvor lånerne ikke kan få afbetalingerne til at hænge sammen med resten af deres økonomi," siger han og tilføjer:

"I værste fald kan det ende med et 'islandsk scenarie' for et eller flere af landene, hvor landene kollapser økonomisk, hvis ikke institutioner udefra kommer dem til hjælp med lån. Under alle omstændigheder får den gode historie om Østeuropas økonomiske udvikling nogle alvorlige ridser i lakken i den kommende tid."

Ekspert i østeuropæiske forhold og professor i makroøkonomi på CBS Niels Mygind mener ikke, at de øst-europæiske lande her og nu står over for et islandsk scenarie, men han vurderer, at landene går en mere dyster økonomisk fremtid i møde.

" Der er ingen tvivl om, at det er gået alt for hurtigt i mange af landene, der har lånt meget i udlandet og derfor også fået opskruede, gældsplagede økonomier, der får det hårdt med de stigende renter," siger han og peger i den forbindelse på, at meget af ustabiliteten i særligt de baltiske lande trækker spor direkte til Skandinavien, fordi deres boligbobler stort set er finansieret med lån i de største skandinaviske banker.

Langt fra euroen

Også lektor i østeuropæiske samfundsforhold ved Syddansk Universitet Søren Riishøj mener, at Østeuropa går en mørkere økonomisk fremtid i møde:

"Det er ikke længe siden, at den polske regering meldte ud, at Polen ville arbejde hen imod at tilslutte sigeuroen i 2011 og altså på det tidspunkt leve op til de økonomiske krav, der følger med euroen. Det er nu udskudt på ubestemt tid. For et par år siden troede mange også, at de baltiske lande snart skulle med i euro-samarbejdet, men med deres nuværende underskud og høje inflation er de tre lande slet ikke kandidater til euroen," siger han.

Søren Riishøj peger på, at der samtidig er andre interne forhold, der taler for, at flere af de østeuropæiske lande kan holde andre af finanskrisens konsekvenser på afstand.

"I et land som Polen har man altid haft meget skrappe regler for banklån. Det er en arv tilbage fra kommunismen, og det betyder, at polakkerne slet ikke har haft mulighed for at optage så risikable lån som lånere mange andre steder i verden," siger Søren Riishøj.

Ny aktør

Han understreger samtidig, at det har været interessant at se, hvordan Den Europæiske Centralbank (ECB) i denne uge trådte til og garanterede Ungarn et lån på fem milliarder euro, selv om Ungarn hverken er med i euro-samarbejdet eller ERM2-samarbejdet, som Danmark deltager i, der fastlåser valutaen til euro'en.

"Det er en positiv nyskabelse, at ECB intervenerer. På den måde bliver centralbanken en ny aktør på området, og IMF (Den Internationale Valutafond, red.) mister sin position som den eneste kriseaktør."

Den vurdering er Lars Christensen enig i, men han påpeger også, at der er behov for klarhed omkring ECB's nye rolle, så der ikke bliver skabt mere usikkerhed på det i forvejen usikre marked.

"Når nu Rumænien også snart har brug for et lån, hjælper ECB så også Rumænien? Og hvad med Kroatien? De er jo slet ikke er med i EU endnu, men mange i EU-systemet ser gerne, at Kroatien kommer med. Hjælper ECB så også Kroatien? Det bliver interessant at se, hvor grænsen går," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her