Læsetid: 4 min.

Pakistan på randen af økonomisk kollaps

I Pakistan er den økonomiske krise en regeringskrise. Regeringen har ikke blot forsømt at føre krig mod terror. Den har heller ikke taget skridt til at bekæmpe inflationen, lyder kritikken
Inflationen er det tydeligste symptom på den værste økonomiske krise i Pakistan i det sidste årti. Krisen blev udløst for ni måneder siden som følge af de stigende oliepriser på verdensplan og er siden blevet forværret af en bølge af bombninger, som har fået pakistanske og udenlandske investorer til at foretrække fredeligere egne

Inflationen er det tydeligste symptom på den værste økonomiske krise i Pakistan i det sidste årti. Krisen blev udløst for ni måneder siden som følge af de stigende oliepriser på verdensplan og er siden blevet forværret af en bølge af bombninger, som har fået pakistanske og udenlandske investorer til at foretrække fredeligere egne

16. oktober 2008

ISLAMABAD - Det pakistanske politis antiterrorenheds hovedkvarter står tilbage som et angstens monument. Den 9. oktober kørte en bil, som var proppet med sprængstoffer, ind i den tre-etagers bygning, der faldt sammen som et korthus. Det førte til et kaos af knust glas, sammenstyrtede mure og fortumlede og forskræmte politifolk. Gudskelov blev kun otte politimænd såret, hvilket er nådigt sluppet i forhold til de mange hundrede, der for tiden bliver slået ihjel hver uge i forbindelse med Talebans opstand i grænseegnene mellem Pakistan og Afghanistan.

Frygt

Men den kendsgerning, at en bilbombe kunne trænge ind i Islamabads mest velbevogtede områder - og endda på en dag, hvor der var udkommanderet 7.000 sikkerhedsfolk til at beskytte et ekstraordinært møde i Nationalforsamlingen - understreger, hvor farligt et sted, Pakistans kedelige, hvidskurede hovedstad er blevet.

Og indbyggerne er skræmte. Ikke langt fra antiterrorenhedens hovedkvarter ligger G9-markedet: en overdækket basar, hvor man kan købe alt fra fisk til sytøj. For et år siden vrimlede markedet med pakistanere fra alle samfundsklasser, der købte varer med store regeringsrabatter. I dag er der ikke så mange på markedet. En af årsagerne er "eksplosionerne," nikker sælgerne. Men der er også andre årsager.

"Jeg kommer her hver fredag, og hver fredag stiger priserne. Jeg var her i sidste uge, og i dag er priserne fordoblet i forhold til sidste fredag," siger dyrlægen dr. Rafiq Raja:

"Det gør ondt, men jeg har ikke råd til det. Det må gøre endnu mere ondt på de fattige."

Inflation

Inflationen er det tydeligste symptom på den værste økonomiske krise i Pakistan i det sidste årti. Den blev udløst for ni måneder siden som følge af de stigende oliepriser på verdensplan og er siden blevet forværret af en bølge af bombninger, som har fået pakistanske og udenlandske investorer til at foretrække fredeligere egne som Dubai, London og Schweiz frem for Islamabad.

Rapporter viser, at landet kun ligger inde med tre milliarder i valutareserver og kun knapt kan betale for en måneds import.

Boble

Men grunden til, at Pakistan har klaret sig værre i forbindelse med den globale nedtur end f.eks. Indien og Bangladesh, har ikke meget med hverken oliepriser eller opstand at gøre. Det handler snarere om de otte år under general Pervez Musharrrafs militærstyre, hvor Pakistan blev prist for økonomisk vækst og politisk stabilitet. Det såkaldte boom "var en boble af varm luft," siger Kaiser Bengali, en af regeringens økonomer .

"I otte år har vi skabt ressourcer i industrien og landbruget, men vi har ikke formået at geninvestere i disse sektorer. Vi har i stedet investeret i ikke-produktive sektorer som militæret, bankverdenen og luksusboliger. For at overvinde krisen er vi nødt til at skære i udgifter, der ikke fremmer udviklingen, og i stedet investere i infrastrukturen," forklarer Bengali.

For at få de udtømte reserver af udenlandsk valuta fyldt op igen og genoprette en vis tillid i forretningsverdenen har Pakistan på kort sigt brug for en indsprøjtning af "omkring 10 milliarder dollar," siger Kaiser Bengali.

I næste måned skal 12 lande, de såkaldte 'Friends of Pakistan', mødes i Abu Dhabi for at diskutere en redningsplan. Pakistans syv måneder gamle civilregering tror på, at situationen vil blive afhjulpet, men nogle frygter, at løsningen vil blive bremset af Verdensbankens spareprogram.

Velkommen hjælp

Men uanset hvor hjælpen kommer fra, vil den ifølge Munir Khaled være velkommen. Han ejer Itehad Steel, et stålvalseværk i udkanten af Islamabad. Som så meget andet af Pakistans nyere industri er stålvalseværket en blanding af kontorindretning fra det 21. århundrede og arbejdsforhold som i 1800-tallet. Munir byder på te og kager i et kontor med aircondition, mens mænd i kitler nedenunder arbejder i et støberi med bugtede og smeltede ledninger og sort, svolvholdig røg. Gennem otte år red Itehad Steel på opsvingets bølgetop. Men i de seneste seks måneder er salget faldet med 25 procent. Munir er enig i, at den ubehagelige situation i høj grad skyldes "den forrige regerings dårlige forvaltning". Men han beskylder også den nuværende regering for især at have svækket sikkerheden i landet.

"Det, vi oplever i Pakistan, er ikke så meget en økonomisk krise, men snarere en regeringskrise," siger han.

"Regeringen har ikke blot forsømt at føre krig mod den terror, der nu oversvømmer vores byer. Der er ikke blevet taget skridt til at bekæmpe inflationen og de stigende priser. Folk mener, at regeringen har svigtet dem på alle områder. Den er den væsentligste årsag til den tillidskrise, vi oplever i økonomien for tiden."

Så gør vi det ...

Munir kan ikke se nogen forbedringer lige rundt om hjørnet. Han forudser en nedgang på 15 procent i det næste kvartal, hvilket vil betyde, at han bliver nødt til at afskedige 400 ansatte. Mange af dem kommer fra egnene ved grænsen til Afghanistan, hvor opstanden er mest voldsom. Han fortæller, at hans daglejere er så fattige, at de slår sig sammen om at købe mel i Islamabad, fordi de ikke har råd til at købe brød i deres landsbyer. Jeg spørger ham, om Pakistan er nået til vejens ende?

"Nej," siger Munir, mens han fører fingrene igennem sit velplejede, sorte hår.

"Hvis regeringen begynder at tage effektive initiativer på sikkerhedsområdet og tilbyder de fattigste hjælp, vil den generelle stemning blive forbedret. Vi er ikke nået til vejs ende. Men hvis ikke der sker noget i en fart, gør vi det snart."

Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu