Læsetid: 4 min.

Panisk realisme har ramt de globale markeder

Enorme kurstab på verdens børser var fredagens konklusion på en horribel uge, hvor de risikomodeller, som centralbanker, regulatorer og den globale finansindustri har anvendt i årevis, blev udstillet som kriminelt utilstrækkelige
11. oktober 2008

SHANGHAI - Kommentatorer og bankøkonomer i stride strømme kæmper des-perat for at plante det synspunkt, at de globale aktiemarkeder, der denne uge har været ramt af historisk store fald, er udtryk for irrationelle salg og uretfærdige vurderinger.

"Frygt driver markedet, der er historisk oversolgt af irrationelle investorer," lyder det næsten enstemmigt fra de ikke just upartiske bankeksperter i såvel danske som udenlandske medier. Men dette er kun den halve sandhed. Aktiemarkedernes fald er i sig selv kun en afledt effekt af den reelle dobbeltsidede skrækhistorie.

Den første realitet er, at den vestlige verden står over for en grim og årelang recession. Den anden er, at rædselsramte kredit- og finansmarkeder i disse dage skal i gang med at finde ud af, hvor store tabsrisici, de egentlig har på paletten af eksotiske finansprodukter, der under et kendes som derivater.

Fundamentalt sunde virksomheder overalt i verden styrtdykker ganske rigtigt i værdi, og i mange tilfælde er markedets aktuelle værdifastsættelser næppe udtryk for selskabernes reelle tilstand under normale omstændigheder.

Men dette er ikke normale omstændigheder, og der er mindst tre grunde til, at markederne styrtdykker: For det første er de globale kreditmarkeder stadig totalt fastfrosne, og virksomheder - især de hundreder af hedgefonde, der er højt gearede og har gæld der skal genfinansieres akut - ser aktiemarkedet som det eneste sted, man i øjeblikket kan hente kapital. Også selv om det sker via forcerede salg til meget lave priser.

Dette er en stor del af forklaringen på de enorme fald, det amerikanske aktiemarked tog sent torsdag, og som fredag forplantede sig til Asien og Europa. Dertil kommer så salg fra almindelige investorer, der ikke kan eller vil fortsætte, når bunden i markedet er aldeles ukendt.

For det andet er de finansielle institutioner lammet af angst over hvilke risici, de kan blive udsat for på det hidtil helt uregulerede marked for særlige gældsforsikringsderivater - de såkaldte credit default swaps (CDS), hvor virksomheder køber forsikringer mod andre selskabers manglende evne til at betale gæld, eller simpelthen spekulerer i, at de ikke kan. Globalt er de vokset til den absurd farlige værdi af 55 billioner dollars. Ligeledes de såkaldte 'collaterized debt obligations' (CDO'er), der også i Danmark er blevet solgt i stor stil baseret på blandt andet udviklingen i det tyrkiske ejendomsmarked og valuta. Risikable investeringer, vi endnu ikke har set konsekvenserne af.

Teknisk insolvente

Over de seneste syv år er den nominelle værdi af alene CDS-kontrakterne steget mere end 100 gange til et niveau, der nu er større end verdens samlede årlige BNP.

Dette er helt åbenlyst vanvid, og betydningen af disse meget dubiøse værdisætninger begynder nu at stå klart, efter at den krakkede amerikanske investeringsbank Lehman Brothers' CDS'er kom på auktion i New York i går fredag.

Adskillige anerkendte uafhængige eksperter argumenterer for, at værdisætningen af disse typer af derivater medfører, at stort set samtlige storbanker i først og fremmest USA og England er teknisk insolvente, hvis deres tilsvarende derivater skal ned på samme niveau, som markedet har fastsat for Lehman og forsikringsgiganten American International Group.

Udover prisspørgsmålet kommer det problem, at banker og finansinstitutioner ikke bare har solgt til naive investorer, men også til hinanden, og nu garanterer store gældsposter hos kollegerne. Dette koster Danske Bank dyrt i tilfældet Lehman, der risikerer at blive den snebold, der sætter gang i næste fase af en voldsom lavine.

Juvelerne i den nu nærmest udraderede amerikanske investeringsbankssektor, Goldman Sachs og Morgan Stanley, kan blive de næste, større snebolde allerede i denne weekend. Sker det, så bliver adskillige europæiske storbanker truet på eksistensen også.

Recession

For det tredje er det nu en realitet for selv de største optimister, at G7-økonomierne, og den vestlige verden som helhed, over de næste år skal gennem en smertefuld recession og nedgearing. Det medfører, at virksomhedernes forventede indtjeninger på kort og mellemlangt sigte skal revurderes totalt, hvilket igen barberer aktiekurserne ned på tidligere utænkelige niveauer.

I lande som Kina, Indien og Japan, hvor banksystemerne af forskellige årsager er langt mindre udsat i forhold til dårlige boliglån og diverse derivater, er krisen ikke meget mindre.

I Japans tilfælde fordi man er fuldstændig afhængig af eksport til Vesten, og i Kinas tilfælde, fordi man er nødsaget til at præstere meget høje vækstrater og jobskabelse for at retfærdiggøre eksplosivt stigende indkomstforskelle over for sin befolkning. Det samme gælder i vid udstrækning Indien, og når verdens største forbrugermarkeder - USA og EU - bremser hårdt op, er dette umuligt. Når den globale efterspørgsel stopper, bremser det de største producenter, og derigennem rammes råvareproducenter som Mellemøsten, Brasilien, Australien, Afrika osv. Krisen er global.

Politisk pres afgørende

Det er således ikke 'bare' frygt og irrationalitet, der driver markederne. Fredagens fald betød, at USA's ledende indeks, Dow Jones, i denne uge faldt mere end i nogen anden tidligere uge i indeksets mere end 100 år lange historie.

Verdensindekset MSCI er ikke faldet så drastisk siden 1970, og Europa har ikke oplevet noget lignende i det fælleseuropæiske samarbejdes historie.

Det spørgsmål, der er på alles læber, er naturligvis: Hvad kan man gøre for at stoppe dette eskalerende forløb?

Hovedproblemet er - ud over erkendelsen af at det tabte ikke kommer tilbage på kort sigt - at der stadig ikke er nogen gennemsigtighed i markedet for gældsderivater og særligt pakkede boliglån 'securities'. Det er hovedårsagen til, at ingen finansinstitutioner vil låne til hinanden.

Før der løsnes op for kreditmarkederne, er der ingen holdbare løsninger og ingen bund i markederne, uanset hvor megen likviditet verdens centralbanker sætter i omløb.

Politisk pres på finanssektoren er altafgørende - i Danmark såvel som internationalt - for at skabe klarhed over de risici, man reelt står over for. Før det sker, famler alle i blinde, og skatteborgerne tvinges via offentlig gældsætning og inflationær forøgelse af pengemængden fra central- og nationalbanker til at garantere allerede dødsdømte virksomheder og finansinstitutioner.

Glen Mikkelsen er Ugebrevet Mandag Morgens korrespondent i Shanghai

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Credit default swaps, collaterized debt obligations, securities, ...

"Over de seneste syv år er den nominelle værdi af alene CDS-kontrakterne steget mere end 100 gange til et niveau, der nu er større end verdens samlede årlige BNP."

Hvad pokker er der foregået i hovederne på den bunke økonomer, der har været med til at udtænke - hvis man overhovedet kan tale om at tænke - dette vanvittige system? Hvad pokker lærer disse mennesker på deres uddannelser? Der er indlysende et eller andet rablende galt.

Andreas Trägårdh

Sæt Dem venligst godt til rette, og se følgende film.

Den handler om hvordan det financielle system virker, hvordan det er baseret på gæld, dvs uden gæld ingen penge, og hvordan krak er indbygget som en uundgåelig konstant.

Hele den globale finanasverden er styret af få meget store banker, der dikterer hele lånecirkuset, og som langsomt tilegner sig global dominans - Det vi kalder krak oeller finanskrise i disse dage, er der andre der kalder for bonus, susses og fremskridt!

Go fornøjelse -

http://video.google.com/videoplay?docid=7065205277695921912&ei=MM3ySPCeH...

Lennart Kampmann

Slå koldt vand i blodet - det handler om tillid og dermed psykologi. Når stormen har lagt sig, vil man igen kigge på nøgletallene og se hvad en aktie skal være værd.

Men lad være med at gå i panik :)

Med venlig hilsen
Lennart

Jeg går ikke i panik, jeg frygter, at optimismen breder sig med frygtelige resultater: Et Danmark oversået med vanvittige projekter - hvad bliver det f.eks. til med de tåbelige Copenhagen Twin Towers,der skal skaffe 11-9 glamour til København? - golfbaner og usælgelige penthouse og luksuslejligehder for det nærmest ikke-eksisterende segment af styrtende rige folkepensionister, der jo ikke kan bo overalt i landet fra Hanstholm til Nysted og kaste glans over de udsultede, ludfattige kommuner. Et godt middel til beslutningstagere og iværksættere, der er på vej til at få storhedsvanvid, er Lundbecks humør-stabiliserende medicinalprodukter, det vil også gi' penge i kassen tilbage til det danske erhvervsliv.

It's all in English, but I understand it's a kind of Statue of Liberty or Tower of London in that particular Danish provincial town - den mærkelige bygning nær Botanisk Have, er det "Nålen", den hedder, var åbenbart kun begyndelsen? Nu må byer som Nakskov, Rødby og Lemvig se at komme op på mærkerne, ellers flytter de ressourcestærke!!!

@Jens Thorning: "Nu må byer som Nakskov, Rødby og Lemvig se at komme op på mærkerne, ellers flytter de ressourcestærke!!!"

Nemlig. Det er vigtigt at tilfredstille den barnagtige komponent i de såkaldt ressourcestærke mennesker, der for at kunne hævde sig konstant har behov for at kunne sige: "Min er større end din, æv-bæv."

Lennart Kampmann

Så er krisen afblæst.

Nu skal vi igen undersøge nøgletal....

hehe, hvad sagde jeg? Hvem gik i panik?

Fik I købt nogle aktier fredag eftermiddag? (Jeg har ikke aktier, men fredag eftermiddag var en exceptionel god indkøbsmulighed)

med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

@ KPJ tillykke. (husk at sælge, så det ikke forbliver en hypotetisk gevinst)

Den generelle afmatning er forventelig og dermed ikke en krise.

Tillidskrisen i markedet er ikke, som nogen tror, kapitalismens endeligt.

Men der er vækst i verden og den driver markederne op på sigt. Om det så bliver de europæiske markeder må vi se de næste ti-tyve år.

Solen skinner idag.

med venlig hilsen
Lennart

Lennnart:

”Tillidskrisen i markedet er ikke, som nogen tror, kapitalismens endeligt.”

Ork nej. Når man i de i de store kapitalistiske lande som eksempelvis USA og UK er i fuld gang med at nationalisere bankerne, er det jo mest af alt for skægs skyld og narrestreger.

Det er vel nærmest at betragte som en slags practical joke, som vi naturligvis ikke skal tage alt for alvorligt, ikke sandt Lennart?

”Tillidskrisen i markedet er ikke, som nogen tror, kapitalismens endeligt.”

... næh, men mon ikke der alligevel er grænser for vækst. Det går jo nogenlunde, som beskrevet i bogen af samme titel fra ca. 1970 - med opdatering ca. 2004.

Det er alle lejerne i World Trade Center - Lehmann Bros, Merrill Lynch, Goldman Sachs etc. - der er gået fallit eller er underdrejet ... nøjagtigt syv år efter (!) med Solen i eksakt "kvadratur" til storfinansens planet, opkaldt efter Underverdenens Gud, Pluto (Nostradamus)

... det var ment som en slags spøgefuldhed. Information har ikke dyrket okkultisme siden Finn Abrahamowitz tog emnet alvorligt i 1970'erne ...

Lennart Kampmann

@ Per Thomsen

Jeg forstår på dit humør at du ikke fik købt aktier i fredags. (smil)

Der skal nok komme flere udsalgsdage, men det er ikke kapitalismens undergang.

Naturligvis skal der være en regulering af markeder, og måske ligger kimen til vores uenigheder i sproget. Jeg forstår socialisme som noget a la USSR og planøkonomi, du forstår det måske som udligning af indkomster. Hvorom alting er så har afskeden med planøkonomien medført en berigelse for langt de fleste. Nu har vi bare glemt hvad det ville sige at være underlagt en styrende stat. (vi har i stedet en stat der prøver at gøre os apatiske, men det er en anden diskusion)

Og husl at en nationaliseret bank stadig fungerer som bank og handler derefter. Overskudet går jo i statskassen for at finansiere indskudet, og når den er oppe på dupperne igen bliver den solgt.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann:

"Hvorom alting er så har afskeden med planøkonomien medført en berigelse for langt de fleste."

Hvorfor er man så i fuld gang med at indføre planøkonomi i USA og Vesteuropa?

Når bankerne bliver nationaliseret er det simpelthen hardcore planøkonomi lige efter de gamle lærebøger, selvom vores medier og politikere naturligvis vælger at kalde det alt muligt andet.

Og nu hvor du er ved at bortforklare kapitalismens globale samenbrud, Lennart, hvad er så din kommentar til at små nationer som Island i øjeblikket er i fuld gang med at gå bankerot? Det er måske også bare en forbigående krise?

Crisis, what crisis?

Lennart Kampmann

@ Per Thomsen

a)En tillidskrise er ikke det samme som kapitalismens endeligt.

b)Island har bare ikke været gode nok til at vurdere det realistiske i deres gøren og laden på markedet. Nu må de tage en slapper og genfinde de kritiske briller.

3)Vesteuropa indfører ikke planøkonomi. Jeg tænker som sagt på Sovjetunionen, hver gang ordet planøkonomi nævnes.

Tænkte nok at du ikke fik købt aktier i fredags.

mvh
Lennart

Lennart Kampmann

Kan nogen huske at tilbage i slutningen af 90'erne talte man om "den nye økonomi"?

Der var ikke nogen ny økonomi! Det er der heller ikke nu. Så når man har en gældsfinansieret vækst i en periode, må det medføre en afmatning på sigt. Der er vi ikke nu, men derimod igang med en tillidskrise, hvor alle holder på pengene. Regeringerne har nu sikret at pengene igen flyder og alle ånder lettet op. Så må vi vente og se hvordan afmatningen kommer til at foregå, men det er en anden problematik, end tillidskrisen netop nu.

Så må Marxister, Leninister, anarkister og hvem der nu forudsiger kapitalismens undergang vente en stund endnu før verden som vi kender den går under.

Husk at nyde solnedgangen i aften (hvis det er skyfrit hvor du er)

med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann:

"Husk at nyde solnedgangen i aften (hvis det er skyfrit hvor du er)"

Du lyder grangiveligt som skuespillerne i korfæstelsescenen i Life of Brian:

"Always look at the bright side og life.."

Jeg er alvorligt bange for, at det mest fornuftige di kan gøre er at stikke din krampagtige optimisme der op hvor solen aldrig skinner, og begynde at se realiteterne i øjnene, Lennart...

Lennart

"Tør nu øjnene og kom videre! Verden er ikke ved at gå under."

Enig. Det er blot liberalismen der er godt på vej til at blieve anbragt på historiens losseplads, hvor den hører hjemme, og det vil jeg såmænd ikke fælde mange tårer over.

Lennart Kampmann

@ Per Thomsen

Jeg kan se for mit øje at du lige er ved at tage Das Kapital ned fra kaminhylden og glæder dig til en god aften med en velkendt bog.

Historiens materialisme, og kapitalens nederlag og klar til næste kapitel. Uh, det bliver en god aften.

Godt at du nu kan gøre det med tørre øjne.

Bliv blot ved med at læse, for kapitalismen er der fortsat, sammen med liberalisme (der sjovt nok kan betyde mange ting for mange forskellige mennesker - men det ignorerer vi lidt endnu) når du slår øjnene op i morgen (tidlig?).

Hav nu en god aften og nyd læsningen.

med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann:

"Bliv blot ved med at læse, for kapitalismen er der fortsat"

Også på Island? Jeg tror ikke at de islændinge der i øjeblikket ikke kan få kontanter og som er ved at hamstre mad, ikke specielt glade for din kapitalisme, Lennart.

Og herhjemme vil piben også snart få en anden lyd. Når befolkningen på et tidspunkt finder ud af at de penge der skulle være brugt til sunhedsvæsnet, pensioner og udannelsessystemet i stedet er blevet anvendt til at
holde bankerne og spekulanterne skadesfri, kan du være helt sikker på at der bliver ballade.

Om ikke før, så på det tidspunkt vil dit liberalistiske glansbillede lige så stille vil krakelere, med mindre at dine ideologiske skyklapper da ligefrem er sat fast med superlim.

Lennart Kampmann

Det er ikke min kapitalisme. Det er kapitalismen.

Island bøder for en mangel på økonomisk disciplin. I bund og grund deres egen skyld. Godt for dem at de kan låne fra os andre. Synd for islændingene, men de skulle have været mere ansvarlige.

Herhjemme bliver det ikke så slemt. En blød landing, en accept af at amaronen skal skiftes ud med en ripasso. Sådan er livet så hårdt.

Jeg er bestemt ikke interesseret i at komme under planøkonomien, der også kaldes kommandoøkonomi. For så skal jeg rette mig efter en eller anden politisk udpeget bureaukrat, der fortæller mig at jeg skal bo på den dårlige side af vejen og at min bil vil være klar til mig om tre år, når folkefabrikken har produceret den. Nej tak.

Aldrig mere Sovjet og Østblok.

Jeg lever i et godt og sundt glansbillede, og glæder mig over at ingen gider læse Marx mere.

med venlig hilsen
Lennart

Hmm, hvem er det nu, der kommer til at betale for "det kapitalistiske glasbillede" ?

Er der én, der svarer, at det er de dumme skatteydere ? Jeps, det var sgu Rasmussen, der sagde det.

Lennart og Blue leader

Igår gav de socialistisk inspirerede økonmiske tiltag anledning til fest og lidt farve i kinderne. I øjeblikket er det amerikanske aktiemarked inde i en død periode.

Faktisk er alle amerikanske indeks faldet stødt dagen igennem.

Nasdaq faldt med knap 3 pct., og også de øvrige indeks måtte konstatere en tilbagegang, der ser ud til at være svær at ryste af sig.

Teknologi-indekset Nasdaq falder med 4,77 pct., Dow Jones går 3,04 pct. tilbage, og også S&P 500 har ondt i kursen med en tilbagegang på 3,08 pct.

Det amerikanske aktiemarked tror ikke på mere kapitalismen - men heller ikke socialismen kan slukke den ubændige tørst efter profit - tømmermænd, abstinenser og bondeanger melder sig i morgen. En ny dag truer mens Lennart og Blue Leader hvirvler rundt i en vanvittig glæde over grådighedens kortvarige genrejsning - nye tider truer drenge - Marx: Das Kapital skal støves af og læres udenad...

Lennart:

"Herhjemme bliver det ikke så slemt."

Hvordan hulen kan du vide det? Er det noget du har fået spået i kaffegrums?

I den forgange uge mistede den størte bank i Danmark mig bekendt noget der ligner 25% af sin værdi, bare for at nævne et af de mange tegn på at der for alvor er gået råd og svamp i markedsøkonomien.

Tror du virkelig selv på, at det ikke på bare lidt længere sigt vil sende nogle ganske gevaldige chokbølger gennem vores økonomiske og politiske system?

Lennart Kampmann

@Per Thomsen

Nej, det er en tillidskrise, ikke en kapitalismen-er-døden-nær-krise.

Ripasso istedet for Amarone.

Netto istedet for Føtex etc.

Bankernes aktier finder et nyt leje, staten har sikret tilliden gennem et indskud af aktiver, og livet fortsætter. Det interessante bliver hvordan vi sikrer at der ikke bliver foretaget så mange usikre udlån til folk med dårlige økonomiske vaner.

Naturligvis vil nogle udskyde købet af VW Touareg og ejerlejlighed i Albertslund.

Men det bliver ikke som Island - de passede ikke på.

Husk at mands minde er fem hverdage. Når Obama er valgt i november er alt glemt. (Hvis McCain bliver valgt kommer det nok igen ;) )

med venlig hilsen
Lennart

Glen Mikkelsen

Blot et par pip efter at have fulgt debatten fra sidelinien.

Det er ikke så konstruktivt at slå hinanden i hovedet med politisk/økonomiske labels, synes jeg.
Uanset omfanget af det finansielle kollaps og den kommende recession i den 'rigtige' økonomi (der bliver slem, også i Danmark, men mindre end mange andre steder), så er det ikke kapitalismens, liberalismens eller markedsøkonomiens død. I vid udstrækning er basal liberalistisk/kapitalistisk økonomisk logik blevet suspenderet på bekostning af rendyrket tyveri og gambling, og dette er én af årsagerne til det system, vi har i dag. Chrony/casino capitalism er måske nok en typisk effekt i et kapitalistisk system, men det er aldrig tidligere set i dette omgang.
Mere vigtigt er det, at der fra USA til Europa til Kina, Japan, Indien, Rusland etc. etc. ikke er nogen, der vil overgå til reel planøkonomi igen, om end statslig involvering og styring over de næste mange år vil blive meget stærkere.
Men det bliver stadig en markedsøkonomi under andre, måske/forhåbentlig dramatisk forandrede, reguleringsregimer end nu - som Kina har talt for længe, og som vi ser antydningen af fra Europa, hvor Trichet i dag taler for tilbagevenden til det første Bretton Woods system (eller noget tilsvarende).
Derfor har både Lennart og Per Thomsen, for nu at nævne to aktive debatører på hver sin side af dette issue, begge i hvert fald delvist ret. Som jeg ser det, bruger I bare for meget krudt på at smide labels på hinanden ;-).

Et enkelt pip mere til Lennart; de stigninger, du så på børserne, efter G7s udmelding og USAs 'bankgaranti' var et typisk 'bear rally'. I 1929 steg markederne 18 procent på to dage efter fald sammenlignelige med det, vi har set på Wall Street og i Europa i de seneste uger. Derefter kom de reelle økonmiske nøgletal ind, og indekset blev mere end halveret igen i den efterfølgende periode uden at genvinde det tabte før midt i 50'erne. Jeg siger ikke, at det er det samme, der sker nu, men krisen er kun begyndt at røre ved den reelle økonomi, og der er lang, lang tid til konsekvenserne kendes fuldt ud.

Så nej, det er ikke bare en tillidskrise.
Mvh. Glen Mikkelsen

Glen Mikkelsen:

"Mere vigtigt er det, at der fra USA til Europa til Kina, Japan, Indien, Rusland etc. etc. ikke er nogen, der vil overgå til reel planøkonomi igen, om end statslig involvering og styring over de næste mange år vil blive meget stærkere."

Der er ingen der kender fremtiden, ikke engang Glen Mikkelsen. Det er rigtigt at som det ser ud nu, bevæger vi os i retning af en statsstyret kapitalisme i lighed med det vi kender fra Kina, men det er alt for tidligt at spå om, hvad det hele vil ende med.

Man kan ikke deducere sig frem til hvad der vil ske blot ved at fremskrive de tendenser man allerede kender, for udviklingen sker som oftest i form af uforudsete brud. Der var eksempelvis ingen der havde forudset "Murens Fald", angrebet på World Trade Center eller den nuværende krise, og der er heller ikke nogen, der kan se de overraskelser vi vil få i fremtiden og som i høj grad vil betinge udviklingen.

Det er kun en ting vi kan være sikre på, nemlig at liberalismen som vi har kendt den de sidste 20 år er stendød...

Lennart Kampmann

@ Per Thomsen

Så må du lige forklare hvordan du definerer liberalismen, for den kan dække over mange modsatrettede holdninger.

Min pointe er at vi er i færd med at opleve en tillidskrise. Senere vil der komme en afmatning (ikke krise). Men kapitalismens død udebliver.

med venlig hilsen
Lennart

Lennart:

"Min pointe er at vi er i færd med at opleve en tillidskrise. Senere vil der komme en afmatning (ikke krise). Men kapitalismens død udebliver."

Tør du vædde?

Lennart Kampmann

@ Bill H

Kapitalismen har ikke et problem med at der findes en stat der regulerer markedet.

En af grundene til fattigdom i Afrika er netop at det er umuligt at opbygge fungerende markeder, fordi der er korruption og klanvælde. Dermed sættes ejendomsret ud af funktion og investeringer udebliver. Den private sektor ligger så øde hen, istedet for at være den motor der kan drive væksten.

Men planøkonomien er død og borte(bortset fra Nordkorea og måske også Cuba). Det vi har i dag er et set-up hvor kapitalismen forekommer i forskellige varianter. Nogle er mere omfordelingsorienterede end andre. Men helt socialistisk bliver det næppe. Danmark er nok det nærmeste vi kommer på socialistisk økonomi.

med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

@ Per Thomsen

Hvis du lige definerer liberalismen for mig, så skal jeg kvittere med en dåse tuborg, når kapitalismen går under.

med venlig hilsen
Lennart

"..Men planøkonomien er død og borte.." underforstået at markedets udbud og efterspørgelse skal tilfredsstille behovsdækningen.

- lige indtil vores "globalisering" bryder sammen p.g.a. oliemangel, CO2 regnskaber, valutarestriktioner m.v.

Vi kan lige så godt indstille os på - først som sidst - at menneskene må etablere et intelligent marked der spare ressoucer og giver overvågning og indblik i casino-kapitalisternes ansvarsløse pyramidespil med vores alles velfærd.

Lennart Kampmann

@ Bill H

Det kapitalistiske system trives med en ensartet regulering af uhænsigtsmæssig adfærd. Vi er sikkert ikke fattigere i morgen, hvis der bliver stillet større krav til gennemsigtighed.

Hvad vi ser er effekten af underskudsfinansieret amerikansk økonomisk politik, kombineret med kraftige skattelettelser med social slagside. Det er ikke den sundeste vej frem, men det betyder ikke at skattelettelser ikke har sin berettigelse i andre situationer. Bare fordi Bush Jr. har fortsat den republikanske automatpolitik, betyder det ikke at redskabet ophører med at virke i andre sammenhænge.

Sænk skatten i Danmark og så skal jeg og andre da gerne arbejde mere. Men sænk ikke skatten for de allerrigeste (top 5 %) - de klarer sig godt nok i forvejen.

Men planøkonomi er væk. Kan nogen huske den?
Sovjetunionen, DDR, etc. Jeg har været i Leningrad og set den!

Med venlig hilsen
Lennart

Andreas Trägårdh

I glemmer at det her kun er begyndelsen. Den financielle krak er ikke engang ovre. Og bagefter (formentlig ikke samtidig), vil den økonomiske stagnation intræffe!
Nu vil verden lære at kapitalisme ikke kan og aldrig har kunnet skabe noget som helst. Så det bare rigtig ærgeligt at de borgerlige regeringer har været så ihærdige med at afskaffe det meste arbejde i produktudviklingen. - duh

Lennart Kampmann

@ Per Thomsen

Ja ja, den vanlige venlighed fra de revolutionære! Jeg forstår at når revolutionen kommer vil I tage jer af mig.

Indtil da forbliver jeg reaktionært på Frederiksberg ;)

med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

@ Andreas Trægårdh

Tillidskrisen er endnu ikke ovre. Der er stadig masser af nervøsitet globalt set. Deri har du ret.

Kapitalismen skal dog nok klare sig, dog med fornyet disciplin, hvilket er godt for alle.

med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

@ Per Thomsen

Nej, det har jeg ikke, men at det kommer fra dig undrer mig ikke. Du forekommer mig meget låst i et verdensbillede, der emmer af den revolutionæres nag mod virkeligheden.

Kapitalismen, med muligheder for individer, vil altid være et mere menneskeligt og produktivt system, end det planøkonomiske slaveri vi har oplevet i den 2. verden og stadig ser nogle få steder (Nordkorea, etc).

Givet at der er steder hvor markederne helt er uden regulering, hvilket ikke er til de flestes fordel, men et system med markedskræfter skal jo netop ikke være uden en vis regulering, der sikrer at alle kan spille efter de samme regler.

At du så måske drømmer om at trække os alle (kapitalisterne) op ad muren når revolutionen kommer er så en anden sag.

Jeg tror ikke jeg vil kalde dig for Komiske Per i den situation.

Jeg håber du får købt dig nogle billige aktier og ellers nyder dagen. Der er endnu lidt solskin.

med venlig hilsen
Lennart

Sider