Læsetid: 4 min.

Republikansk pengedilemma

McCain kan ikke forvente flere penge fra sit parti til valgkampens slutspurt. Midlerne skal nemlig også bruges til at forsvare udsatte senatorer. Imens skovler Obama fortsat penge ind. 'Det skævvrider åbenlyst den demokratiske proces,' mener en kender
Amerikanske valgeksperter undrer sig over, at John McCains kampagne ikke har udnyttet internettet så effektivt som Barack Obamas til at tappe vælgere og frivillige for små bidra. McCain var ellers en af de første politikere til at benytte internettet.

Amerikanske valgeksperter undrer sig over, at John McCains kampagne ikke har udnyttet internettet så effektivt som Barack Obamas til at tappe vælgere og frivillige for små bidra. McCain var ellers en af de første politikere til at benytte internettet.

Brian Snyder

30. oktober 2008

BOSTON - Det Republikanske parti er på en gang forfærdet og dybt imponeret af Barack Obamas fantastiske pengemaskine.

Chokket var særdeles mærkbart, da det forlød i sidste uge, at den demokratiske præsidentkandidat havde indsamlet 150 millioner dollar i september og stadig hiver penge ind i sækkevis.

"I mine studier af fortidens største fundraisere - præsidenterne William McKinley, Richard Nixon og George W. Bush - har vi i amerikansk politik aldrig set noget lignende. De kommer ikke engang tæt på Obama," noterede Bradley A. Smith, tidligere republikansk formand for forbundsstatens valgkommission, i en avis-kronik.

Trods deres ringe chance for at beholde Det Hvide Hus, har Republikanerne nu ikke klaret sig så dårligt. John McCain er bundet på hænder og fødder af sin accept af finansiering fra forbundsstaten på 84 millioner dollar for valgkampens sidste to måneder. Men den republikanske landskomité og en fond dannet af McCain og partiet har indbragt flere penge end tilsvarende fonde oprettet af Det Demokratiske Parti og Obama.

McCains ulempe

I begyndelsen af oktober syntes forskellen mellem Demokraternes og Republikanernes pengekasse derfor ikke at være så voldsom endda. Obama og Demokraterne rådede over 162 millioner dollar, mens McCain og Republikanerne havde 132 millioner dollar. Men Obama fortsætter ligesom partiet med at indsamle penge i oktober. I den anden lejr er det kun Det Republikanske Parti, som kan rejse flere midler.

"Det skævvrider åbenlyst den demokratiske proces. McCain står i en ufordelagtig position. Han kunne selvfølgelig have sagt nej til offentlig finansiering, men det ville have undergravet hans politiske troværdighed. Han er jo en af fadderne i Senatet til kampagnebidragslove," siger Stephen Ansolabehere, ekspert i fundraising og professor på Harvard University.

Det forventes, at Obama-kampagnen vil have rejst i alt 700 millioner dollar ved afslutningen af valgkampen på tirsdag. Hans enestående evne til indsamle så stort et beløb fra 3,1 millioner små donorer, primært over internettet, har givet anledning til spekulation om, hvorvidt offentlig finansiering af præsidentkampagner nu vil afgå ved døden.

Siden ordningens start i 1976 har alle præsidentkandidater fra de to partier konsekvent accepteret offentlig finansiering i tiden efter deres respektive partikongresser i august. Obama er den første til at afvise forbundsstatens tilbud.

Offentlig finansiering

Demokraten begrundede sin beslutning med, at Republikanerne traditionelt har kunnet indsamle større summer penge til deres landskomité fra erhvervslivet end Demokraterne. Ifølge kampagnebidragslove kan partierne anvende midlerne til at føre selvstændig kampagne for kandidaten, men deres budskab må ikke koordineres.

"Traditionelt er det demokrater, som har støttet ordningen. Republikanerne ser hellere end gerne, at man går over til privat finansiering af valgkampe på alle niveauer," siger Ansolabehere.

"Men jeg tror, at Demokraterne i sidste instans vil gøre et forsøg på at bevare og endda ændre offentlig finansiering af præsidentvalgkampe. De kunne for eksempel knytte ordningen til prisindekset i stedet for stigningen i BNP. De nuværende 84 millioner dollar til brug i september og oktober er for lille et beløb."

Mange amerikanske valgeksperter undrer sig over, at John McCains kampagne ikke udnyttede internettet så effektivt som Obamas til at tappe vælgere og frivillige for små bidrag. McCain var faktisk en af de første politikere til at benytte internettet. I sit første forsøg på at blive præsidentkandidat i 2000 rejste han en betydelig sum inden primærvalget i New Hampshire, hvor han besejrede George W. Bush.

Obama og internettet

"Det er svært at forstå, hvorfor McCains kampagne besluttede at føre en hel traditionel kampagne med penge fra overvejende store donorer og satsning på reklamer frem for at bruge al den nye informationsteknologi," siger Ansolabehere, der er medforfatter til en ny bog om USA's valgsystem, The End of Inequality - One Person, One Vote and the Transformation of American Politics.

En forklaring kan ifølge Harvard-professoren være McCains manglende kendskab til computere og internettet.

"Normalt er det sådan, at en præsidentkandidats identitet afspejles i hans kampagneorganisation. Obama har et indgående kendskab til internettet. Han har også været social og politisk aktivist på græsrodsniveau. Disse egenskaber afspejles i hans kampagne," siger Ansolabehere.

McCain er ikke alene begrænset af sin accept af offentlig finansiering. Det er også en kæmpe ulempe, at den republikanske landskomité efter alt at dømme vil føle sig tvunget i de sidste uger af valgkampen til at kanalisere penge til især etablerede republikanske senatorer, der pludselig er i fare for at blive slået af relativt ukendte demokratiske udfordrere.

"Republikanerne er kommet frygteligt i knibe. McCain har brug for masser af penge til at være konkurrencedygtig med Obama. På den anden side er hidtil sikre senatssæder i Alaska, Georgia, Kentucky og Mississippi på vippen. Fire udsatte senatorer trygler om penge. Hvis de taber, når Demokraterne op på et flertal på 60 ud af 100 i Senatet," forudsiger Ansolabehere.

Følg valget på bloggen Amerikanske Perspektiver på www.luftskibet.information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu