Læsetid: 3 min.

Rubler i sækkevis på vej til Island

Rusland synes på vej til at komme det betrængte Island til undsætning med et lån, men Moskva stiller betingelser, og sorte mafiapenge kan være involveret, mener russiske eksperter
Ruslands finansminister, Aleksej Kudrin, fører i disse dage forhandlinger med den islandske regering om at yde et lån på 4 milliarder euro til det bankerottruede Island.

Ruslands finansminister, Aleksej Kudrin, fører i disse dage forhandlinger med den islandske regering om at yde et lån på 4 milliarder euro til det bankerottruede Island.

SERGEI KARPUKHIN

Udland
11. oktober 2008

Den russiske finansminister, Aleksej Kudrin, fører i disse dage forhandlinger med den islandske regering om at yde et lån på 4 milliarder euro til det bankerottruede Island.

Beløbet svarer til 142 milliarder russiske rubler eller ca. 30 milliarder danske kroner.

I det store verdensomspændende spil er det et lille beløb, men for Island kan det blive afgørende for at afværge en truende statsbankerot.

Både i Vesten og i Rusland er der mange iagttagere, som undrer sig over, dels at Island henvender sig til Rusland om et lån, dels at russerne nu tilsyneladende er villige til at yde lånet.

Den islandske statsminister, Geir Haarde, siger, at "russerne har været meget venlige imod os", og "vi har også haft kontakt med EU, men har ikke fået en reaktion". Ruslands finansminister, Aleksej Kudrin, sagde forleden, at Rusland ser positivt på den islandske anmodning, "fordi Island er kendt som et land med streng budgetdisciplin". Derfor anser russiske eksperter det som givet, at Rusland yder Island lånet. De er derimod uenige om hvorfor.

Magtdemonstration

En ekspert, Michail Deljagin, som leder Instituttet for Globaliseringsspørgsmål i Moskva, siger til Information, at der er flere årsager.

Dels ønsker Moskva at redde russiske investeringer i Island, dels "ønsker regeringen at vise, hvor seje vi i Rusland er blevet på verdensplan, både økonomisk, politisk og militært, ved at demonstrere, at vi kan redde et land i Vesteuropa, som endda er medlem af NATO".

En anden ekspert, tidligere viceudenrigsminister Andrej Fjodorov, medarbejder ved Rådet for Udenrigspolitik i Moskva, er delvis enig.

Men Fjodorov, der taler dansk og er godt inde i skandinaviske forhold, fremhæver over for Information endnu flere mulige årsager til det velvillige russiske lån til Island:

"Det kan bestemt ikke udelukkes, at regeringens lån har en forbindelse til sorte russiske penge. Island har jo længe været kendt som et frit offshore-land, hvor sorte penge er blevet vasket hvide. Bl.a. russiske. De mange penge, som islandske forretningsfolk har jongleret med, bl.a. ved at opkøbe virksomheder som Sterling og store handelshuse i Danmark og andre steder, stammer ifølge vedvarende rygter i Rusland fra den sorte russiske økonomi. Med andre ord fra russiske forretningsmænds illegale indtægter. Det kan være en af bevæggrundene for den russiske regerings villighed til at udspænde et sikkerhedsnet under Islands økonomi."

Lån på betingelser

Fjodorov peger, ligesom Deljagin, desuden på, at der helt sikkert også ligger politiske motiver bag. "Regeringen vil uden tvivl stille politiske betingelser over for den islandske regering. Det kan for eksempel være, at Island, trods sin lille størrelse, benytter sig af sin indflydelse i NATO til Ruslands fordel i forskellige spørgsmål. Der er en lang række områder, hvor Moskva har brug for støtte fra selv små vestlige lande - Ukraines og Georgiens medlem-skab af NATO, anerkendelse af Sydossetiens og Abkhasiens selvstændighed. Der er masser af muligheder."

Deljagin og Fjodorov er dog enige om, at et så stort russisk lån til Island er en politisk fejltagelse fra russisk side.

"Den russiske regering har tydeligvis ikke indset omfanget af den globale finansielle krise og dens betydning også for den russiske økonomi, selvom den på få dage har kostet den russiske statskasse 50 milliarder dollar eller en tiendedel af valutareserverne," siger Fjodorov.

Han mener, at Rusland selv er på vej ind i en dybt alvorlig 'systemkrise', fordi den internationale finansielle krise også rammer hårdt i Rusland, og det sker samtidig med, at olie- og gaspriserne, Ruslands primære indtægts-kilde, er kraftigt faldende.

"Det vil komme til at svie endda meget hårdt i Rusland. Det vil koste virksomheder, og det vil koste titusindvis af arbejdspladser. I sidste ende kan det komme til at koste regeringen selv," siger Andrej Fjodorov.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Er det ikke vidunderligt, kapitalismens lyksaligheder ... for fuld udblæsning.

Komiske Anders ! Hvor han henne i disse for vort land så alvorlige tider ? Sig noget Rasmussen !

mmm, Per. Det var meget bedre i Østblokken.

martin sørensen

På kajen i rekakavik mens den rusiske fiansminster giver island de mange milliarder rubler.

Og her til venstre der har i igor ( 2,11 centimeter høj muskoløs rusisk mand med hår mellem tænderne). igor er jeres service mand, eventuelt hvis i nu har i lidt problemer med at forklare nyfine udenlanske jonalister, hvor at vi ( den russiske stat) fik pengede fra. Jo så er igor kun alt for villig til at give et udfyldede svar til jonalisterne, luk i bare døren og i vil aldrig høre fra den kritiker mere der giver igor sin garanti se bare Anna Stepanovna Politkovskaja få høre fra henne mere, Jo igor har sin personlige stil. Igor er personlig ven med premiere mister putin og et par andre herre fra det hæderlige russiske ervergsliv der har financeret jeres lille lån. Har eventuelt i probmer med at inkassere jeres skat jo så vil igor kun være alt for villig til at hjælpe jer, vi russere har jo hørt lidt rygter om jeres vikinge temperament.

Så derfor er det et lille retfærdigt krav fra os den russiske stat at i bruger Igor i så stort et omfang som igor og hans venner (de ca 200 Igor, kloner der nu kommer ned af trappen fra skibe), selv finder det nødventigt.

favel og tak ååå jo, renten jo vi blev enige om 200% om ugen ikke,

"..Det var meget bedre i Østblokken..."
Kim du er under standard med ovenstående bemærkning .. jeg tror sgu du er lidt rystet over hvad sådan en statskapitalfond kan bruges til.
Når nu russerne ikke må investerer i det vitale Europæiske produktionsapparat - ja så må de vel forsøge sig med nogle geostrategiske investeringer, for dollar er jo ikke noget værd i sig selv.
Og nej jeg er ikke pro-russisk, men jeg kan ikke dy mig for at være lidt spydig..Det var jo åh så vigtigt at få undermineret og smadret folkefællesskabet i Sovjet, blot for at slippe en særlig form for millitaristisk neostatskapitalisme løs...

gys

martin sørensen

"..Det var meget bedre i Østblokken..."

åå ja de gode gamle dage, den gang igor hade meget arbejde . KGB god uddandelse. meget praktisk nu....

Rasmus Bertelsen

Stor tak til Rusland fra en dansker med nære bånd til Island!

Storbritanniens og Danmarks - i lang tid - optræden har været til at skamme sig over. For et par dage siden fældede Gordon Brown Islands største bank ved at erklære Island fallit for åben skærm. Men sådan er man jo som imperial snyltenation jo vant til at kunne behandle små lande, som man vil.

Islandske investorer har i en årrække investeret store beløb i Danmark, nogle spildte som i Nyhedsavisen. Hvad var den danske reaktion på disse investeringer og nye idéer ude fra? Utilsløret foragt for et mindre land (der er jo så få endnu mindre lande, som lille Danmark kan se ned på), ønske om fiasko og skadefryd. Lektien: Danmark er ikke værd at investere i.

I disse dage lader Norge til at være det nordiske land med mest opmærksomhed rettet mod de islandske problemer, mens man i lille Danmark kan godte sig i skadefryd. Det er enormt pinligt for Danmark med vor historie i Nordatlanten og som netop skulle udvise lederskabet. Lektien for Færøerne og Grønland er naturligvis hurtigst muligt at tabe den politiske og økonomiske interesse for Danmark efter uafhængighed en dag. (Der er desværre for mange Icelandair forbindelser mellem Keflavik og København, så islændingene bliver ved med at spilde deres investeringer i Danmark).

Rusland har tidligere stået last og brast med Island, når Storbritannien viste sin upålidelighed. Under torskekrigene åbnede USSR for stor og livsvigtig samhandel med Island, da Storbritannien ikke holde sig i skindet med at forsøge at stjæle et lille lands naturressourcer.

Russerne har måske blik for, at klimaændringer på sigt vil åbne Nordøstpassagen mellem Nordatlanten og Stillehavet. Island vil der være i en god position og en naturlig partner for Rusland.

Og kan vi så ikke holde op med at trykke sludder om russiske sorte penge i Islands økonomi. Islændingene tog for sig af billig international kredit, der er jo netop derfor, de er i så store problemer nu under kreditkrisen (det er jo ikke pga. en sorte-russiske-penge-kredit-krise).

martin sørensen

læs, min galgen humor som et exembel på den faktuelle. Og meget store sympati som jeg faktik nære for Island. Den normale islandske borger har min dybe og nære medfølese, for det er ikke den enkelte islanske borger der har gjort noget forkert, nej det er overambisiøse bank folk, der nok har fløjet en del højere end vingerne kunne bære.

Jeg vil faktisk godt støtte jævne Islandske, borger for det er ham og henne der er det reele offer i denne sag. Hvorfor skriver jeg om Anna Stepanovna Politkovskaja ? jo hun var putins største system kritiker og blev likvideret med kold blod, af det russiske mafia vælle der regere i kreml med direkte maifa metoder der ikke har meget at lade all capone, at høre.

Nej det er kun en fair kritik af rusland, jeg er faktisk personligt langt langt mere bange for det nuværnde rusland end jeg nogensinde var for soviet unnionen, det nuværnde rusland er et mafiavælle hvor en udsøgt lille skare af oligarkerne. der vælder sig i milliarder af rubler tjænt på mere eller mindre hæderlig vis, hvorfor skulle georgien sættes på plads ?, jo det har nok en lille smule at gøre med den lille 1.2 million tønder daglige rå olie som pipe line forsyner vesten med stabil olie og det projekt der skulle føre massere af billig og stabil naturgas uden om gazproms klamme mafia hænder,

nej jeg stoler ikke på russere over en dørtærsel men derfor kan jeg godt ha sympai for islænningene aligevel. og dette har intet med om danmark er et godt land at sætte penge i eller ej.

@ Kim Vibe

"mmm, Per. Det var meget bedre i Østblokken"

Nej, det tror jeg ikke det var, selvom jeg aldrig har været der.

Pudsig bemærkning iøvrigt. Synes at være forsvaret for alle de afsindige ting som foregår i "Vestblokken".

Er der ikke positive ting at sige om "Vestblokøkonimien" ?

Nu ikke alt det der fis om liberalisme, frihed, dynamik osv, den er sevet ind (og på det seneste ud), men noget jeg kan forholde mig til på det personlige plan - medens jeg sidder og kigger på min skrumpende opsparing, og på et mere intellektuelle paln - medens jeg iagttager, hvad der foregår i verden og specielt i Danmark.

Jeg mener, hvis alt det der "fis", som jeg refererer til ovenstående, blot fører til statsindgreb i stor stil, som vi ser det lige nu med efterfølgende regning til skatteyderne, hmmm, så ville jeg nu alligevel synes, at det havde været godt med en smule "rettidig omhu" ... selvom det måske for nogle sarte sjæle sikkert lugter fælt af Betonkommunisme.

Det vi ser lige nu, forekommer det mig, er blot forsøg på statsindgreb, det lugter fælt af betonkommunisme synes jeg, med eftervirkende kraft. Smart, ikke ? Nej, vel for det bliver jo ikke til andet end at feje nogle af enkelte stumper op. Jo, og så lige den der regning til skatteyderne.

Den nye Venstrefløj må frydes. Hil kammerat Rasmussen, og lad os så gungre videre.

Kim, jeg venter spændt på nogle positive bemærkninger om "Vestbloksøkonomien" og situationen idag !

Økonomien har det fint. Det er en finanskrise, vi taler om.

Hvad angår regulering, så har markedet altid krævet regulering. Den nuværende krise udspringer jo netop af, at Clinton i 99 ophævede bankernes forbud mod at give realkreditlån. Et forbud, der har eksisteret siden New Deal.

Nu regulerer staterne tilbage. Det kommer der ikke de store ændringer ud af overordnet set.

Nu er Ruslands økonomi hængt op på olie og naturgas. Priserne på den rasler p.t. ned pga manglende efterspørgsel. Så Russerne kan selv ende med noget hovedpine snart.

Og endnu en anonym konspirationspusher... velkommen til.

@ Kim Vibe

Nåee, er det bare en finanskrise.

Så min opsparing dér, det er altså bare "tilsyneladende", at den pludselig ser så lille ud, at jeg nok ikke vil kunne købe så mange flasker vin for den, som jeg troede for et års tid siden. Jeg behøver ikke bekymre mig om min økonomi ?

Og den der regning, som Komiske Anders snart vil udskrive til skatteyderne, det er også bare en "finanskrise". Ikke noget med min økonomi at gøre ... jeg vil stadig kune drikke vin til maden ?

Og de der unge familier - 50.000 skrives der om i disse dage, i Danmark, som er de lykkelige ejere af et hus, hvis værdi er mindre en deres lån, de har også bare en finanskrise på halsen. Ikke noget i vejen med deres økonomi.

Det må sgu være en lettelse for de der familier at kunne konstatere, at det var hel fin økonomi at bruge los af pengene i sikker bevidsthed om, at "Vestblokøkonomien" er sund.

Betonkommunisten A.P. Møller nok ville have sagt, at rettidig omhu er at regulere markedet på det rigtige tidspunkt. Man gør det ikke med en skovl og en kost ... bagefter.

Inger Sundsvald

Nu ved vi så at Kim Vibe er skabskommunist. Han mener, at det var meget bedre i Østblokken. Og når Komiske Anders ikke længere kan slippe af sted med at sige, at alt er godt, og at dansk økonomi er sund og stærk, så kommer russerne og redder os, så vi fortsat kan drikke alt den vin vi vil.

Per,

Boligpriserne faldt længe før finanskrisen, så det har ikke så meget med sage at gøre . Det marked er primært drevet af renten.

Hvad angår dine spekulative investeringer, så er du hoppet med på en bobbel. Om det er et problem for dig kommer an på din alder.

Økonomien er stadig sund. Det er ikke en økonomikrise. Det er en finanskrise. Der er forskel.

@ Kim Vibe

Prøv lige kort at forklare forskellen på en økonomikrise og en finanskrise ... jeg har lidt svært ved at forstå det (helt ærligt).

Og de der 50.000 familier, som jeg nævnte tidligere, de er altså snarere ofre for en økonimikrise og ikke af den aktuelle finanskrise ? Eller er der et andet ord for det forhold, at deres lån er større end huset værdi ? For mig at se er det mangel på "rettidig omhu" fra - bevares den enkelte, og fra finansieringsinstitutternes side.

Har du noget godt at sige om den der regning til skatteyderne, som skal betale for finanskrisen, altså "skovlen og kosten" ? Eller blander jeg også her tingene sammen. Hedder den mekanisme noget i "Vestblokøkonomiens" terminologi ?

Som du har påpeget, er jeg "spekulant", så i en forstand har jeg troet på "Vestblokøkonomien". dag har jeg lært noget om denne økonomi, som jeg ikke vidste.

Jeg er stadig stærkt interesseret i at lære om de positive sider ved "Vestblokøkonomien", altså sådan som denne har været praktiseret de seneste 20-30 år.

Jeg stiller mange spørgsmål. Det ville have været rart om Rasmussen havde forklaret alt det her i Folketinget den anden dag. Jeg er jo nok ikke den eneste, der har lidt svært ved at indse, at økonomien er sund. Min økonomi vil ikke have godt af den der regning for års slendrian i "Vestblokøkonomien", som samme Rasmussen snart vil udsende til skatteyderne.

Per,

Jeg er nok ikke den bedste til at svare. Du skulle spørge KPJ.

Så vidt jeg har forstået er der forskel på en finanskrise og en økonomisk krise, men en finanskrise kan føre til en økonomisk krise.

Det er så det skatteyderne måske skal betale for at undgå.

Krisen på boligmarkedet er indtil videre enkeltstående, men også den kan på længere sigt føre til en økonomisk krise.

Der er forskel, det er jo derfor, der er to forskellige ministerier til at håndtere sagerne.

Tak for indsatsen, Kim Vibe. Vi kommer nok ikke længere her, så vi må videre ...