Læsetid: 4 min.

Alt sættes ind på at redde USA's økonomi

Barack Obama og John McCain kappes nu om, hvem der har den bedste plan for at sætte skub i USA’s økonomi. Samtidig barsler demokraterne med en jobplan til en pris på mindst 150 mia. dollar
Barack Obama og John McCain kappes nu om, hvem der har den bedste plan for at sætte skub i USA’s økonomi. Samtidig barsler demokraterne med en jobplan til en pris på mindst 150 mia. dollar
15. oktober 2008

BOSTON - Demokratiske ledere i Washington overvejer seriøst at indkalde USA's kongres til en ekstraordinær samling lige efter præsidentvalget den 4. november for at vedtage en økonomisk pakke, som sigter mod at skabe én mio. nye job og skåne udsatte sociale grupper for de negative effekter af den økonomiske krise.

Pakken vil mindst koste 150 mia. dollar. Under et møde mandag opfordrede økonomer med tilknytning til Det Demokratiske Parti og Barack Obamas valgkampagne kongreslederne til at fremlægge en pakke til en værdi af 300 mia. dollar, skrev The Wall Street Journal i går.

Ifølge avisen vil demokraterne kun tage initiativet, hvis Obama vinder præsidentvalget, og partiet udvider sit flertal i Kongressens to kamre. Det spår alle meningsmålinger p.t. Obama-lejren skal være aktivt involveret i diskussionerne, og Obama skulle have berørt emnet i samtaler med Nancy Pelosi, der er formand for Repræsentanternes Hus.

Obama holder imidlertid en direkte støtteerklæring til udspillet tilbage af frygt for at blive beskyldt for at 'måle gardiner i Det Ovale Værelse' tre uger inden valget. Under fremlæggelsen af sit udvidede økonomiske program mandag i staten Ohio sagde Obama dog:

"Vi har behov for at vedtage en økonomisk stimuleringspakke for middelklassen, og det kan hverken være om fem dage eller næste år. Det skal være nu."

McCains udspil

Den republikanske præsidentkandidat, John McCain, fremlagde i går i staten Pennsylvania en ny udvidet version af sit økonomiske program, der primært sigter efter at hjælpe pensionister og små virksomheder. Ældre amerikanere skal kun betale 10 pct. skat af kapital, som de trækker ud af deres pensionsfond de næste to år. Investorer skal have lov til at trække 15.000 dollar i tab på aktiemarkedet fra på selvangivelsen i stedet for den hidtidige sum på 3.000 dollar.

McCain foreslår desuden at halvere kapitalvindingsskatten til syv pct. og vil indstille beskatningen af arbejdsløshedsunderstøttelse i 2008-09. Pakkens samlede udgift løber ifølge hans økonomiske rådgiver, Douglas Holtz-Eakin, op i 53 mia. dollar.

Samtidig holder McCain fast i et kontroversielt forslag om at lade forbundsstaten betale for omfinansiering af tre-fire mio. husejeres hypoteklån, således at deres afdrag og renter svarer til deres boligers nye og lavere værdi.

"Dette er, hvad forbundsregeringen gjorde under den store depression i 1930'erne. Hvis vi hjælper familier, som risikerer at gå i betalingsstandsning, og hvis huse kan blive sat på auktion, vil det stimulere økonomien," sagde John McCain i går.

Planen vil koste 300 mia. dollar og skal tages ud af de 700 mia. dollar, som Kongressen har bevilget til at løse finanskrisen.

Bushs nye pakke

I går meddelte præsident George W. Bush, at hans regering agter at skyde 125 mia. dollar ind i landets ni største banker i form af aktiekapital. Formålet med initiativet er at genskabe den indbyrdes tillid bankerne imellem og dermed løse op for det tilsandede kreditmarked. I kraft af sin status som mindretalsaktionær vil forbundsregeringen have ret til at sætte et loft over dividender, bonusordninger og gyldne håndtryk.

Et tilsvarende beløb på 125 mia. dollar skal skydes ind i flere tusinde mindre banker, således at hele den amerikanske banksektor i de næste år vil være delvist nationaliseret. Det er regeringens håb, at kapitaloverførslen vil løfte bankernes kreditværdighed og derved tiltrække ny privat kapital. Under den sidste måneds krise har aktionærer såvel som indskydere trukket deres kapital ud af banker og placeret dem i bl.a. amerikanske statsobligationer.

Både Bush og finansminister Hank Paulson gav i går udtryk for stærk misbilligelse over at skulle anvende ressourcer på at gøre forbundsregeringen til mindretalsaktionær i banksektoren. Men deres første plan - at opkøbe realkreditobligationer og andre finansielle produkter knyttet til dårlige hypoteklån - fik en ordentlig medfart af børs- og lånemarkederne i sidste uge. Det vides ikke, om denne redningsaktion nu er blevet opgivet.

Ingen ved, om den delvise nationalisering af banksektoren - baseret på den britiske premierminister, Gordon Browns, udspil i sidste uge - vil virke efter hensigten. Men det er en ide, som tilsyneladende blev foreslået af flere demokratiske lovgivere og embedsfolk i Finansministeriet på et tidligere tidspunkt, og som blev afvist af Bush-regeringen af ideologiske grunde.

Barack Obama har givet tilsagn om fuld støtte til regeringens nye udspil på 250 mia. dollar. Hans rival John McCain syntes derimod at lægge forsigtig afstand til udspillet i sin tale i Pennsylvania går. Republikaneren nævnte ikke Bush-planen direkte. Han nøjedes med at sige, at han som præsident vil "få staten væk fra at give økonomisk støtte til erhvervslivet og væk fra at investere i aktier; staten skal begrænse sig til at regulere".

Obamas nye økonomiske udspil til en pris på 175 mia. dollar har to hovedelementer. Han vil give delstaterne et bloktilskud på 50 mia. dollar til at investere i reparation, vedligeholdelse og udbygning af infrastruktur, hvilket skulle skabe én mio. nye arbejdspladser.

Familier med en årsindkomst under 250.000 dollar vil hurtigst muligt modtage en skattelettelse I form af en check, hvilket vil koste forbundsstaten 65 mia. dollar i 2009. De højere indkomstgrupper vil opleve en skattestigning, når Bushs skattelettelser udløber i 2010.

Dertil foreslår Obama en forlængelse af arbejdsløshedsunderstøttelsen, udstedelse af flere madkuponer til fattige, et forhøjet tilskud til delstaternes sundhedsudgifter samt en tre måneder lang indstilling af tvangsauktioner for huse. De to kandidater vil diskutere økonomi under deres tredje og sidste tv-debat i aften.

Følg valget på bloggen Amerikanske Perspektiver på www.luftskibet.information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

@sulpicia romana: Det er lutter fornuftige ting, som du siger. Jeg er helt enig med dig. Men netop fordi det er fornuftige ting, som du siger, så har de ikke en jordisk chance på, ja, Jorden.

Hvor pengene skal komme fra det er der måske ved at være en løsning på: Har de ikke for nyligt på Mars fundet is og tegn på tidligere tiders vand og ligefrem floder? Hvis nu NASA udstyres med et kanonbudget, så kan det være, at de kan nå at finde nogle små grønne mænd deroppe, som de måske kunne lokke til at finansiere vores fortsatte cirkus.

Lyder det vanvittigt? Ikke mere vanvittigt, synes jeg, end det jeg hver dag overværer i nyhederne. Hermed er ideen givet videre til de vanvittigt foretagsomme, eller vanvittigt desperate.

John Henriksen

Kære sulpicia romana,

du spørger, hvor pengene kommer fra, de penge, som amerikanerne pumper ud i forbrug og i kapital til banker.

Det perverse er, at de i et vist omfang kommer fra handelsunderskuddet ... når USA køber varer i udlandet, kan det som det eneste land i verden betale med sine egne penge. Hvis Danmark vil købe noget i udlanet,. må vi betale i den lokale valuta, men når USA køber varer i Kina, så betaler de i dollars.

De kinesiske fabrikker veksler dollars til yuan for at betale de kinesiske arbejdere den 25-øre, de får for deres semi-slaveri. Men hvad skal kineserne stille op med de dollars? De får kun værdi ved at vende tilbage til oprindelseslandet, nemlig USA, for de får kun værdi for Kina ved at blive omsat i nyt amerikansk forbrug .

Når pengene kommer tilbage til USA's centralbank, pumper man dem ud i nyt forbrug ved hjælp af den kriminelt lave rente, som FED har kørt med siden 9.11. Det betyder, at amerikanske banker henter Amerikas handelsunderskud i centralbanken - og genudlåner det til amerikanerne! De køber varer for pengene (og har brugt mange af dem til en gigantisk prisinflation i ejendomme), og disse dollars vender igen tilbage til USA's centralbank, som låner dem ud til bankerne, der låner dem ud til amerikanerne ...

Prøv engang at forstå, hvor perverst det er: et land køber en masse varer. for penge, som det ikke har. Disse penge vender tilbage til landet, som pumper pengene ud i nyt forbrug. Det sker via prisinflation i ejendom = landets borgere påtager sig den gamle gæld som ny gæld! Når huspriserne ikke længere kan stige og husejerne ikke længere betale renter og afdrag, brister boblen. Konkret sker det ved, at USA’s handelsunderskud falder … det udløser simpelthen krisen, fordi der ikke vender til strækkeligt med dollars tilbage fra Kina til at holde liv i boblen. Det er kort sagt så langt ude i hampen, at det er et problem for USA. at dets handelsunderskud falder – det der skulle være medicinen på længere sigt udløser faktisk katastrofen.

Den bliver verdensomspændende, fordi USA har pakket sin gæld i CDO’er via det amerikanske forbrugsmarked, efter at de har brugt den selv et par gange, og videresolgt den til verdens banker, pensionskasser, statskasser (Australien er i dybe problemer af denne grund) – og denne amerikanske gæld har vestlige banker brugt som sikkerhed for, at de selv lånte penge ud …

Alt i alt er det en katastrofe, som vil kaste verden ud i en krise af dimensioner, som vi aldrig tidligere har oplevet.

De penge, som politikerne nu slås om at kaste ind i den amerikanske økonomi, kommer direkte fra bogtrykkeren - og det sætter scenen for en hyperinflation, som følger efter recessionen. Det betyder, at på et tidspunkt kan USA ikke financiere sig selv med de dollars, som vender tilbage fra Kina, fordi amerikanerne simpelthen er holdt op med at købe varer, for de står i gæld til op over begge ører. Og når det tidspunkt kommer har USA kun en måde at betale for sin import af olie m.v.: bogtrykkeren. Det vil udrydde gælden, fordi inflationen (dollarens faldende værdi, fordi der bliver flere og flere dollars) fjerner den værdi, som gælden havde, men det er samtidig enden på USA som stormagt. Så står vi med en banarepublik med verdens stærkeste militærmagt ...

John Henriksen

Lige en tilføjelse: de amerikanske husholdninger skylder lige nu 11 gange deres årsindkomst væk ... USA har med andre ord brugt det amerikanske bruttonationalprodukt for de næste 11 år. Det siger lidt om krisens omfang. Det siger også, at det ikke er så svært at forstå, at amerikanerne ikke kan klare at ophobe mere gæld.
Det siger også, at når USA nu pumper nye penge ind i økonomien, så er de penge grebet ud af den blå luft.
Det siger også, at den amerikanske økonomi i sin nuværende form ikke kan overleve denne krise, fordi økonomien bygger på, at man hele tiden får sit eget handelsunderskud tilbage fra omverdenen og bruger underskuddet til nyt forbrug = ny gæld. Det er denne cykliske bevægelse, der er blevet afbrudt - det har udløst krisen.

På et tidspunkt vil man blive tvunget til at nationalisere alt bankvæsen og gå i gang med at finde en ordning, der kan nedskrive gælden. Spørgsmålet er, hvor mange flere penge man vil hælde ned i afgrunden, inden man finder ud af, at der ikke er penge nok i verden til at fylde den op.
Alternativet til statsbankerot er hyperinflation.

På længere sigt er der kun en løsning: USA må komme i gang med at lave nogle varer igen. Det kan ikke leve af at forbruge varer, som er lavet i Kina.

Alternativet er, at Kina og Indien får købedygtige middelklasser, der kan købe amerikanske varer, men det er ikke i nærheden af at ske indenfor de næste mange år. Måske sker det aldrig, hvis det nu viser sig, at globaliseringen er slut. Den næste amerikansek præsident kan meget vel føle sig nødsaget til at rejse toldmure om USA for at stoppe importen, og det vil afslutte frihandelsprioden, som har varet i knap 30 år.

Mon danske politikere bare har overvejet, hvilke strategier Danmark kan betjene sig af i denne katastrofe?

Inger Sundsvald

John Henriksen

Jeg sætter stor pris på at få holdninger skåret ud i pap, både her og i andre tråde. Men hvad mener du med:

"På længere sigt er der kun en løsning: USA må komme i gang med at lave nogle varer igen."

Er flere varer løsningen?

John Henriksen

Kære Sundsvald,

verden har ingen mangel på varer som helhed betragtet, tværtimod. Men jeg mente, at når USA er nødt til at købe så meget i udlandet, at landets underskud vokser så voldsomt, at det kvæler USA's økonomi, så man man kigge indad og handle lokalt - USA har flyttet størstedelen af sin industri til østen, og hele stater (Michigan og Ohio) har været i recession siden årtusindskiftet.
En tilskyndelse til at handle fremstille fx tøj lokalt kan så også have den sidegevinst, at amerikanere får arbejde, og at presset på økologien aftager.
Det var ikke min mening at skrive, at verden har brug for mere forbrug, men verden har nok brug for at overveje, hvor meget transport vi skal acceptere i et produkt for at få det billigt.

Inger Sundsvald

John Henriksen

Jeg kan helt følge dig i, at hvis man kigger indad og handler lokalt, så vil det være godt for miljøet. Og det vil også være godt for amerikanerne, hvis de får arbejde.

En kedelig sidegevinst vil så være, at f.eks. Østen må stramme livremmen ind, med katastrofale følger dér.

Vi er altså i den grad havnet i et morads, som nok vil gå værst ud over kineserne og mennesker i Østen og i u-lande – når enhver er sig selv nærmest.

John Henriksen skriver:
"..Mon danske politikere bare har overvejet, hvilke strategier Danmark kan betjene sig af i denne katastrofe?.."

Danmark er verdens mest liberale land - Anders Fogh Rasmussen er stolt:
Fogh har skruet en hjælpepakke sammen, hvor hver dansker fra 0 - 100 år kan komme til at hænge på en gæld på 600.000 kr hvis det danske finansmarked bryder sammen.

Og det - som det eneste land i verden - uden at få aktier i de banker der skal trække på skatteydernes garantstillelse på 3000 mia kr. Ikke noget med skjult socialisme her...

Kan I ikke høre ham sige:
I ville jo ikke ind i møntunionen, så der er ikke noget at komme efter.

SOV GODT