Læsetid: 5 min.

Sarkozy vil være Europas leder

De seneste måneder har vist, at Nicolas Sarkozy var rette mand på rette sted, da kriserne bankede på i EU. Nu vil den franske præsident personligt overvåge Unionens økonomi
Ifølge franske embedsmænd har Nicolas Sarkozy ambitioner om at fortsætte som -økonomisk leder- af Europa, når han den 31. december forlader posten som EU-formand.

Ifølge franske embedsmænd har Nicolas Sarkozy ambitioner om at fortsætte som -økonomisk leder- af Europa, når han den 31. december forlader posten som EU-formand.

Philipe Wojazer

Udland
25. oktober 2008

Den franske præsident Nicolas Sarkozy vil gerne fortsætte som økonomisk leder af Europa næste år, selvom han egentlig forlader stolen som EU-formand, når nytåret ringes ind.

Han har godt nok ikke selv sagt det direkte, men embedsmænd fra det franske præsidentpalads har de seneste dage lækket til fransk presse, at præsidenten vil være det naturlige valg til at lede en række møder medeurolandenes stats- og regeringschefer i 2009.

Argumentet er, at de to lande, som næste år overtager EU's formandsskab, nemlig Tjekkiet og Sverige, begge står uden for euroen. Og i lyset af den finansielle krise er spørgsmålet for vigtigt til at overlade til den såkaldteeurogruppe, hvor eurolandenes finansministre mødes en gang om måneden under ledelse af Luxembourgs premier- og finansminister, Jean-Claude Juncker. Som Sarkozy sagde i denne uge under en tale til Europa-Parlamentet i Strasbourg, så er "møder kun på ministerniveau ikke på højde med krisens alvor". Finanskrisen hører til på regeringslederniveau, mener præsidenten.

Ændret opfattelse

Den tjekkiske regering har allerede blankt afvist at over-lade noget af sit formandskab til franskmændene, og tyskerne er heller ikke begejstrede over udsigten til, at franskmændene nu prøver at stjæle ekstra rampelys på den europæiske scene.

Men hvor et sådant forslag fra Nicolas Sarkozy for et halvt år siden ville være blevet klassificeret som endnu et udslag af storhedsvanvid fra ham, der i starten af sit EU-formandskab fik det lidt hånlige prædikat "Duracell-præsidenten", så lyttes der i dag i Europa opmærksomt, når Sarkozy siger noget.

Karakteristikker som hyperaktiv, arrogant og uforudsigelig er blevet afløst af ord som energisk, bestemt og vedholdende.

"Opfattelsen af ham som politiker har ændret sig. De karaktertræk og den del af hans personlighed, som kan gøre en mand som Sarkozy til en svær kollega i freds- og rutinetider, er netop de karaktertræk, der gør ham til en utrolig brugbar leder af Europa i krisetider," siger Thomas Klau fra den britiske tænketank European Council on Foreign Affairs. Han er leder af tænketankens kontor i Paris.

Evne til kompromis

Nicolas Sarkozy imponerede første gang, da han hurtigt kastede sig ind i at finde en løsning på krisen mellem Rusland og Georgien i sommer. Uden egentlig at have mandat fra alle de andre 26 medlemslande i EU, skyndte han sig til Moskva for at mægle i konflikten, og selv om det krævede et par forsøg, lykkedes det ham at få en brugbar fredsaftale i stand mellem de to lande.

Mønstret gentog sig, da den finansielle krise var på sit højeste, og Sarkozy først inviterede EU's fire største medlemslande til en snak, som ikke umiddelbart gav resultat, men som hurtigt blev afløst af endnu et møde mellem eurolandene og Gordon Brown, hvor det lykkedes at nå til enighed om at spænde et milliardstort sikkerhedsnet ud under Europas banker.

"Sarkozy var i høj grad manden, der insisterede på en europæisk løsning, og som fik et kompromis igennem. På trods af sin til tider irriterende evne til at sætte sig selv i centrum har han også en ægte evne til at få sat folk ned omkring et bord og få skabt en aftale. Han er uddannet advokat, og det er hans instinkt at finde et kompromis, uanset hvor dybt uenighederne stikker," siger Thomas Klau.

Ifølge Ulla Holm, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med speciale i fransk politik, er Nicolas Sarkozy også blevet coachet en del af sine rådgivere, inden han overtog formandskabet for EU.

"Folk lagde ikke mærke til det, men han blev faktisk mere afdæmpet i løbet af foråret. Samtidig blev der udarbejdet en masse rapporter i forhold til det franske formandskab, som alle anbefalede en pragmatisk politik med udgangspunkt i konkrete projekter. Den slags kræver en mindre deklamatorisk adfærd og en mere operationel politik, end man normalt forbinder Frankrig med. Så i modsætning til tidligere franske præsidenter sætter Sarkozy faktisk Europa - og ikke Frankrig - som omdrejningspunkt for al politik i en globaliseret verden. Han ved, at han har brug for Europa," siger Ulla Holm.

Ændret forhold til Europa

Også Thomas Klau mener, at Frankrigs forhold til Europa er ændret.

"Den franske elite har forstået, at Frankrig er for lille til at opnå, hvad man vil på globalt plan. Der er kommet en forståelse af, at det kræver en fælles europæisk tilgang, hvis man vil ændre på de globale politikker," siger Thomas Klau.

Ulla Holm kalder Sarkozy en blanding af de Gaulle og Mitterrand.

"Som de Gaulle hører han først på de store lande, men som Mitterrand ved han, at hvad Frankrig ikke mere kan på nationalt plan, det skal Europa klare," siger Ulla Holm, der kalder kriserne for "en guds gave" til Sarkozy.

"Mange af de idéer, han har kastet på banen under finanskrisen, som for eksempel udvidelsen af G8 til G13, lå allerede i hans præsidentbog. Kriserne har givet ham muligheden for at vise, at det var rigtigt, hvad han så. Han kan vise, at han er den store redningsmand," siger Ulla Holm.

Frisk maling

Sarkozys nyvundne europæiske anerkendelse har også smittet af på den hjemlige scene, hvor præsidentens popularitetsbarometer for et lille års tid siden var i bund.

For lidt over en uge siden viste en fransk meningsmåling, at 61 procent af franskmændene synes, at han var en udmærket EU-formand.

"Man kan sige, at det har givet ham en omgang frisk maling. Og selv folk som centrumpolitikeren Francois Bayrou, som ellers har været en stor kritiker af Sarkozy, har anerkendt, at han har gjort et godt stykke arbejde som EU-formand," siger Thomas Klau.

"Meningsmålingerne siger noget om, at franskmændene bliver ved med at være stolte over at kunne spille en rolle på den europæiske scene, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at han vil score højt indenrigspolitisk, for der gælder nogle andre spilleregler," siger Ulla Holm om politikernes verden, hvor det, at man gør det dårligt under en krise, kan betyde enden på karrieren, mens succeser på den anden side ikke nødvendigvis er langtidsholdbare.

Tiden vil vise, om det kun er i kriserne, Sarkozy har sin succes.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

.

Citat: 'Tiden vil vise, om det kun er i kriserne, Sarkozy har sin succes.'

Sarkozy fik sin succes i kølvandet på højkonjunkturen. Han er neoliberalist, så det klodser; så han kan kun gøre mere skade på posten som økonomisk leder.
At han har succes som lederfigur er en floskel. Manden blev jo valgt som præsident.

.

Ulrik Høstblomst

Jeg vil være Kalif i stedet for Kaliffen...... !

"Iznogood"

Nicolas Sarkozy er EUs modstykke til George W. Bush...

martin sørensen

Nicolas Sarkozy er en meget meget dårlig moderne version af napolion klon, men ligheden er nærmest slående, mand af lille statur, med et ego og et storhedsvandvid der er enormt. begge personer der lader sig regere af deres følesers vold.

Nicolas Sarkozy er ganske som napolion meget intelegent til græsen af det geniale med etvandvidigt storhedvandvid vi ved hvordan det gik med napolion,

Ralph Sylvestersen

Og med Fogh i hælene.

For en uforstående kunne det ligne rendyrket voodoo.

Da Fogh svinger hammeren og ringer med klokken på Wall Street den 24. sep. indledes verdenshistoriens største økonomiske nedtur. Fogh, en af de mest rejsende statsledere, er måske en gemen "strykninagent", en ulykkesfugl uden sidestykke.