Læsetid: 3 min.

Hvad nu med Stalin?

Stalin-statuen står stadig på sin plads foran rådhuset i Gori - ligesom så mange andre steder i Georgien. Men den pro-vestlige regering under præsident Saakashvili mener, at det er på tide at fjerne den. Hvis det sker, bliver det under protester fra folket
Den pro-vestlige regering under præsident Saakashvili vil fjerne en af landets mest markante statuer af Stalin - den foran rådhuset i Stalins fødeby, Gori. Men på trods af, at mange af byens indbyggere netop har mistet både hjem og familiemedlemmer i krigen mod Rusland, har beslutningen medført udbredte protester.

Den pro-vestlige regering under præsident Saakashvili vil fjerne en af landets mest markante statuer af Stalin - den foran rådhuset i Stalins fødeby, Gori. Men på trods af, at mange af byens indbyggere netop har mistet både hjem og familiemedlemmer i krigen mod Rusland, har beslutningen medført udbredte protester.

ANATOLY RUKHADZE

18. oktober 2008

Historiens vingesus vil blæse det skrald, man smider på min grav, væk, sagde Josef Stalin kort før sin død. I mange postsovjetiske lande står Stalin som et af de stærkeste symboler på tidligere tiders undertrykkelse. Både efter Stalins død, og især efter Sovjetunionens fald, blev det at fjerne Stalin-statuer således et potent politisk symbol på forandring.

I Stalins hjemland, Georgien, er mange statuer og buster af ham dog blevet stående - indtil i dag. Da krigen mellem Rusland og Georgien brød ud i midten af august i år, blussede gamle følelser om Sovjet-tiden op hos mange folk i det lille sydkaukasiske land. Den pro-vestlige regering under præsident Mikheil Saakashvili mener derfor nu, det er på tide, at en af landets mest markante statuer af Stalin bliver fjernet. Den befinder sig foran rådhuset i byen Gori, Stalins fødeby, og et af de steder, der blev hårdest ramt af den russiske invasion. Men på trods af, at mange af byens indbyggere mistede både hjem og familiemedlemmer under krigen, har beslutningen om at fjerne Stalin fra byen medført udbredte protester. Ikke bare i Gori, men også i resten af landet. Mange føler, at præsidenten med sit ønske om at fjerne statuen maler et billede af Rusland, der er for sort-hvidt.

Imod politikken

I en lille butik i Gori står to ældre mænd og får et glas vodka, mens de forklarer situationen.

"Det er ikke det russiske naród - folk - vi er imod, det er den russiske politik. De russiske soldater, der kommer her til Georgien, har også mødre derhjemme, der begræder deres død, og ikke kan lide den russiske politik. Stalin var også politik, og den politik brød vi os ikke om. Men han var også georgier, og han er en del af vores historie. Den kan man ikke bare fjerne," er holdningen.

Tiden efter krigen i august har i det hele taget været præget af de dobbelte følelser, mange folk har over for Rusland. I bybilledet i mange af Georgiens større byer er der dukket graffiti op med nedladende tekster om Rusland. Det samme gælder klistermærker på biler og plakater rundt om på murene.

På den anden side taler folk stadig en blanding af russisk og georgisk - præcist som de gjorde før krigen. Der klages over, at man for tiden ikke kan se russiske nyheder, 'for de var bedre', og på avisstanderne rundt i gaderne er der stadig mindst lige så mange russiske som georgiske aviser og magasiner.

Selv om folk således tager kraftig afstand fra Ruslands militære tilstedeværelse i landet, er 'det russiske' på mange måder en del af folks dagligdag.

Stalin-statuen i Gori er langt fra den eneste, Saakashvili ønsker eller allerede har fjernet eller rykket et andet sted hen. I dagene efter forslaget om at fjerne Stalin-statuen kom frem, begyndte flere georgiske aviser at liste op, hvilke andre statuer Saakashvili enten har fjernet eller flyttet de seneste år.

'En lille konge'

Det drejer sig ikke bare om gamle sovjetiske symboler, men også om nationale symboler, der har fået nye placeringer rundt i byerne.

"Han tager det hele for meget som en leg, som om han er en lille konge," fortæller en kvindelig avissælger i Tbilisi.

"Han flytter tingene rundt som det passer ham og fjerner nu også basarerne fra midtbyen. For hvad? For at vi bedre kan ligne en europæisk storby? Vi kan jo snart ikke kende vores egne byer længere," siger hun.

Mens præsident Saakashvili forsøger at bringe Georgien tættere på Vesten og væk fra Rusland og Sovjetunionens skygge, sidder mange georgiere således tilbage med en følelse af, at der bliver rykket lidt for frit rundt med deres lands historie, og på hvem de er. At de til tider taler russisk til daglig, er ikke et udtryk for, at de gerne vil være en del af Rusland. Langt fra. Det er blot noget, de altid har gjort, og noget der er en del af deres liv.

Indtil videre står Stalin-statuen stadig på sin plads foran rådhuset i Gori. I denne tid omringet af store lastbiler fra Røde Kors. De forsvinder formodentligt om nogle uger. Hvor længe Stalin bliver stående er der indtil videre ingen der ved.

Martin Demant Frederiksen er ph.d.-studerende ved Afdeling for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet, og p.t. bosiddende i Georgien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Endnu mere historierevisionisme, kun til fordel for moralsk korrekthed og et mere "gæstligt" image for vesterlændingerne.

Gu var Stalin en rædderlig diktator, men efter denne her etiske logik skal vi vel også nedlægge hele slotsborge, paladser og andre historiske monumenter der kendetegner datidens monarker, slyngler og krigsherrer der ligesåvel har liv på samvittigheden?
Lad nu landene have deres historie og se fortiden i øjnene.

Tak for en saglig og gennemtænkt artikel; som viser hvordan ”almindelige” mennesker, ser på historiske processer, i modsætning til politikernes firkantede verdensbillede. Martin Demant Frederiksen beretter om at menige georgiere, savner de russiske nyheder! Omvendt så savner russerne georgisk konjak, på hylderne i sprut butikkerne, fra Vladivostok til Murmansk. For det ved enhver russer, at georgisk konjak er verdens bedste. Heldigvis optræder den populære georgiske jazz sangerinde Nina Katamadze stædig i Rusland. P.t. er hun aktuel med en turne hvor hun er ude for at promovere sit nye album ”Blue”. En efterfølger på de to albums ”White” og Black” der blev revet ned af hylderne hos de russiske CD forhandlere. Det er i det hele taget karakteristisk for musik senen, i de tidligere Sovjet republikker, at der er en stor interaktion, og man lytter til hinandens musik og spiller sammen.
PS: For mere viden om Nina Katamadze se: http://www.nino-katamadze.com/index.html
På engelsk kaldes hun nogle gange for Nino, det er fordi det russiske o. skal udtales som et a. og det er der mange der glemmer.