I et forsøg på at rydde op i de løse ender, før præsidents Bushs embedstid helt rinder ud, har den amerikanske regering optrappet kampen imod al-Qaeda. Amerikanske specialstyrker overskred for få uger siden den afghanske grænse og betrådte pakistansk jord i den intensiverede menneskejagt på Osama bin Laden. Senest har USA nu også sendt specialstyrker ind på syrisk grund - angiveligt for at slå til imod de al-Qaeda-krigere, som hævdes at sive ind i Irak over den syriske grænse, uagtet at Damaskus i forvejen slår hårdt ned på denne trafik.
Enhver aktion af denne karakter vil uundgåeligt fremkalde vrede over krænkelser af den nationale suverænitet, og det uanset, at George W. Bush og hans 'krig mod terror' ikke vil anerkende sådanne grænser.
'Oktober-overraskelse'
Men kan det amerikanske angreb have været den 'oktober-overraskelse', som ifølge flere forudsigelser skulle finde sted umiddelbart før det amerikanske præsidentvalg den 4. november i den hensigt atter at sætte spørgsmålet om national sikkerhed øverst på den politiske dagsorden - og dermed give ny fremdrift til John McCains kurs mod Det Hvide Hus på et tidspunkt, hvor hans rival har taget en klar føring i alle meningsmålinger? Vil denne episode kunne bortlede opmærksomheden fra den økonomiske nedsmeltning som nationens største bekymring?
Dette synes tvivlsomt.
"Jeg tror ikke, at dette her har potentiale til at blive en stor nok sag," vurderer i al fald Nigel Inkster, en tidligere leder fra den britiske efterretningstjeneste MI6, der nu er chefanalytiker for Det Internationale Institut for Strategiske Studier.
"De fleste amerikanere aner ikke engang, hvor Syrien ligger," siger en syrisk diplomat, der vurderer, at grænsekrænkelsen snarere skal forstås som et budskab fra de neokonservative i Det Hvide Hus, der fortsat er modstandere af, at Syrien skal bryde ud af sin isolation. Så sent som i sidste måned førte den amerikanske udenrigsminister, Condoleezza Rice, diskrete samtaler med den syriske udenrigsminister, Walid al-Moualem, i forbindelse med FN's Generalforsamling. Og mandag var al-Moualem i London for at deltage i drøftelser med den britiske udenrigsminister, David Miliband, som ifølge begge parter var både "nyttige og konstruktive". Britiske diplomater håber, at sådanne diskussioner på højt plan med de vestlige regeringer, der har engageret sig i Mellemøstens fredsproces, Irak, Iran, Libanon og terrorbekæmpelse, vil kunne lokke Syrien væk fra dets vigtigste allierede, Iran, og dets påståede 'blindgyde-strategi'. I Europa er det Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, der har taget føringen i disse bestræbelser.
Forebyggende
Såvel timing som motiv i det amerikanske angreb i Syrien giver anledning til flere spørgsmål. Al-Moualem mente selv, at aktionen var tegn på, at "visse personer i den amerikanske regering - De ved, hvem jeg sigter til - måske føler sig utilfredse".
"Hver gang de konstaterer, at Syrien markerer sin uafhængighed og modstår amerikanerne, må vi forvente at se denne type aggression," tilføjede han.
Men den mest plausible af de verserende udlægninger går på, at en al-Qaeda-terrorist af "høj værdi" skal være blevet lokaliseret nær grænsen til Syrien, og at amerikanerne besluttede sig for at slå til, når muligheden bød sig. Dette kan så tolkes som et yderligere bevis på, at Bush-regeringen holder fast i sin kontroversielle doktrin om forebyggende anslag helt frem til den bitre ende.
© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen
