Læsetid: 1 min.

Syrien truer USA

Syriens udenrigsminister, Walid al-Moallem, kalder weekendens amerikanske angreb på syrisk jord en terrorgerning. Amerikanske kilder har erkendt aktion
Den syriske landsby Al-Sukkiraya, tæt på den irakiske grænse, efter angrebet, hvor mindst otte blev dræbt. Amerikanske styrker har erkendt at stå bag.

Den syriske landsby Al-Sukkiraya, tæt på den irakiske grænse, efter angrebet, hvor mindst otte blev dræbt. Amerikanske styrker har erkendt at stå bag.

RAMZI HAIDAR

28. oktober 2008

Syrien truede mandag USA med at forsvare sit territorium, hvis amerikanere igen sender soldater ind på syrisk jord og dræber civile, sådan som det skete i weekenden.

Tidligere på dagen erkendte anonyme kilder i Washington, at amerikanske soldater søndag havde krydset den irakiske grænse til Syrien og gennemført en vellykket operation mod udenlandske oprørere.

"Amerikanerne gør det her i dagslys, og det betyder, at der ikke er tale om nogen fejltagelse, men klokkeklar målbevidsthed. Og det opfatter vi som en kriminel og terroristisk aggression, som vi holder den amerikanske regering ansvarlig for," sagde den syriske udenrigsminister, Walid al-Moallem, på en pressekonference i London efter samtaler med sin britiske kollega David Miliband.

"I international lovgivning er der tale om en terrorgerning, når man dræber civile," sagde Moallem i den første officielle syriske reaktion på søndagens angreb på landsbyen Al-Sukkiraya, otte kilometer fra grænsen til Irak. Ifølge ministeren angreb fire amerikanske helikoptere landsbyen, hvor to af helikopterne satte soldater af, som begyndte at skyde på civile, der arbejdede på lokale landbrug. Mindst otte civile døde.

"De var alle civile, syriske og ubevæbnede, sagde han og krævede en irakisk og amerikansk kulegravning af hændelsesforløbet."

Afviser civile mål

USA afviser, at det var civile, der var mål for aktionen, som en embedsmand i Washington over for AFP betegner som succesrig.

En amerikansk militærkilde bekræfter ligeledes over for nyhedsbureauet AP, at specialstyrker gennemførte en aktion på syrisk jord. Den var rettet mod udenlandske oprørere med bånd til terrornetværket al-Qaeda, der krydser Syrien på vej til Irak.

"Vi tager selv hånd om tingene," siger den amerikanske militærkilde, der ligesom den anden embedsmand ikke ønsker at oplyse sit navn i så prekær en sag som brud på et andet lands suverænitet.

Tidligere på dagen havde USA's militær i en officiel erklæring slået fast, at der ikke findes indikationer på, at amerikanske soldater skulle have gennemført et angreb i Syrien.

Ifølge den irakiske regering fandt angrebet dog sted i et område af Syrien, hvorfra mange terroristgrupper infiltrerer Irak.

ritzau/AFP

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Kristensen

"Syrien truede mandag USA med at forsvare sit territorium, hvis amerikanere igen sender soldater ind på syrisk jord..."

Hvordan er det lige at det er en trussel?

NATURLIGVIS forsvarer Syrien sit territorium og hvis der er nogen der truer her så er det da dem der ikke afviser at de har lavet angreb ind på andres område og kunne finde på at gøre det igen.

Christian de Coninck Lucas

Machiavelli griner sin røv i laser eller river de sidste hår ud et eller andet sted i Universets øvre dimensioner.

Det minder om dengang George W Bush sagde: "Remember when we're talking about war, we're talking about peace."

-- How Orwellian can you get?!? --