Læsetid: 2 min.

Tante Et og Tante To

Østberlinerne har ikke begreb om, hvor fuldkommen håbløst gammeldags de omgås det tyske sprog
Er østberlinerne sprog-forvirrede, eller er man ved at blive gammel, når man bliver kaldt -tante- i sporvognen?

Er østberlinerne sprog-forvirrede, eller er man ved at blive gammel, når man bliver kaldt -tante- i sporvognen?

Christian Ringbæk

10. oktober 2008

Er det i København muligt at forestille sig følgende scenario: I Irma på Østerbrogade står tv-stjernen Cecilie Frøkjær ved kassen med et af sine mindre børn. Bag ved hende i køen står en kvinde på hendes egen alder ligeledes med et lille barn. Da Cecilie Frøkjær åbner sin pung for at betale sine indkøb, falder en tokrone ud af den og triller hen ad gulvet. "Se," siger kvinden bagved til sin søn. "Tanten tabte en daler."

Nej. Det er ikke muligt at forestille sig. For det første ville ingen yngre danske kvinder omtale tokroner som dalere. For det andet ville de ikke omtale yngre kvinder på deres egen alder (og da slet ikke Cecilie Frøkjær) som tanter. Men i vores naboland, oven i købet i Europas p.t. hippeste hovedstad, Berlin, hændte det for en måneds tid siden for en af mine gode veninder. Scenen var bare skiftet ud med supermarkedet Rewe i kvarteret Prenzlauer Berg. Som Frøkjær er min veninde tv-stjerne og mere end almindeligt ung og pæn. Og selv om hun havde sin søn på armen, ligner hun normalt ikke just, hvad man kan kalde en tante.

Indhentet af alderen

Da hun gengav scenen for mig, frydede jeg mig. Den slags kan man komme ud for, selv om man er superslank, velklædt og har naturkrøllet helt naturligt platinblondt hår? Hun, der selv kommer fra Hamburg, forsøgte selvfølgelig at forklare sig ud af episoden med henvisning til de enorme sproglige forskelle, der er på folk, der kommer fra henholdsvis de gamle og de nye tyske delstater.

"Typisk Ossier," fnøs hun og mente folk, der kommer fra det tidligere DDR. Og så fulgte en lang smøre om, at hun også har en østtysk veninde, og hun taler endda babysprog til sin søn, selv om han er tre år og bla-bla-bla. Ja, ja. Den er god. Alderen og børnebyrden har sneget sig ind på dig, min ven. Så selv om du stod der med perfekt øjenskygge og din lilla MiuMiu-taske over armen, så gik der måske i et ubevogtet øjeblik et tirsdag-eftermiddag-bittert-drag-om-munden over dit ansigt, som foranledigede din køkammerat til at omtale dig som tanten. Sproglige regionale forskelle? Ha!

Tænkte jeg. Lige indtil i søndags. Hvor jeg kørte med min datter i en meget fyldt sporvogn på Danziger Strasse. Iført søndagstøjet var jeg. Og det var ikke joggingtøj, men tværtimod bordeauxfarvede højhælede støvler og en ny mønstret frakke. Over for os sad en ældre mand med sit barnebarn på skødet. Da vi nærmede os Landsberger Allee, rejste jeg mig, for vi skulle af. Det skulle de åbenbart også, for den lille dreng begyndte at røre uroligt på sig ved tanken om, at han ikke kunne nå igennem menneskemængden og hen til døren i tide. "Bare rolig," sagde hans bedstefar. "Tanten stiger også af."

Manden havde naturligvis stærk østberlinsk dialekt. Det er utroligt så stor sproglig forskel, der 19 år efter Murens fald stadig er på øst og vest.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu