Læsetid: 5 min.

En testfabrik, der producerer facts fremfor læring

Britiske børn tager i gennemsnit 70 test i løbet af deres skoletid. I dag diskuterer man, om testregimet har ødelagt elevernes faglighed og glæde ved at lære
Klar, parat, svar. Kravet om bedre og bedre Sats-resultater har betydet en eksplosion af prøver i det britiske skolesystem. I dag tager de britiske skoleelever i gennemsnit 70 test i løbet af deres skoletid.

Klar, parat, svar. Kravet om bedre og bedre Sats-resultater har betydet en eksplosion af prøver i det britiske skolesystem. I dag tager de britiske skoleelever i gennemsnit 70 test i løbet af deres skoletid.

Udland
10. oktober 2008

Skolelæreren Maurice Leahy fra Carlton Hill Primary School i Brighton har delt sine sjetteklasseselever op i tre grupper.

Dem, som nok skal klare sig, dem som under alle omstændigheder vil dumpe og så the target-group - den særlige indsatsgruppe af børn som med ekstra støtte og hjælp kan få et ordentligt resultat til årets Sats-prøve, som de obligatoriske nationale test kaldes i Storbritannien.

At koncentrere sig om the targetgroup er blevet normal procedure blandt de engelske skolelærere, som for længst har vænnet sig til at deres undervisning bliver diskuteret og bedømt i al offentlighed, når skolernes individuelle resultater publiceres i landets aviser

"Jeg prøver at lade være med at stresse mine elever, for de er kun 12 år, og mange af har dårlige forudsætninger med hjemmefra" forklarer Maurice Leahy med et suk.

"Men det er demotiverende at have en klasse, hvor man ved, at de ender med at få et virkeligt dårligt resultat."

I næsten 20 år har Sats-prøverne været en obligatorisk del af det britiske skolesystem, men i dag lyder kritikken af systemet højere end nogensinde før. I juli kritiserede parlamentets udvalg for børn, skoler og familier Sats-systemet for at ødelægge børnenes generelle glæde ved at lære og give for lidt plads til lærernes egen faglighed, og i september publicerede en af Storbritanniens største uafhængige forskningsfonde, The Welcome Trust, en rapport som påpegede, at de britiske skoleelevers færdigheder i naturvidenskab er blevet dårligere som en konsekvens af de nationale test.

Facts fremfor eksperimenter

"Vores undersøgelse tyder på, at elevernes naturvidenskabelige forståelse og interesse er faldet igennem de sidste 20 år. Måske fordi lærerne fokuserer deres undervisning på Sats-testen i stedet for at stimulere elevernes nysgerrighed og give dem en fornemmelse af de naturvidenskabelige sammenhænge,"siger professor Peter Tymms fra Durham University, som har stået bag rapporten, der blandt andet sammenligner elevernes generelle færdigheder med deres resultater i Satsprøven.

Når Maurice Leahy planlægger sin undervisning i naturvidenskab kan han ikke lade være med at skele til spørgsmålene i Sats-prøven.

"Der er altid spørgsmål om solsystemet og tyngdeloven, så dem gennemgår jeg selvfølgelig ekstra grundigt. Jeg bruger heller ikke lige så lang tid på ekskursioner og eksperimenter, men må bare håbe på, at eleverne har haft en mere kreativ læringsproces tidligere i deres skolegang," fortæller Maurice Leahy.

Netop denne tilgang har været dræbende for elevernes glæde ved de naturfaglige fag, mener Professor Tymms.

"Lærerne i den britiske Primary School er pædagogiske generalister og føler sig usikre over for de naturvidenskabelige fag. Resultatet bliver, at de tester deres elever igen og igen for at være sikre på, at deres elever er ordentlige forberedte til den endelige prøve" siger Professor Thymms

Statslig skolekontrol

Lærere og skoleledere går op i deres Sats-resultater med liv og sjæl for resultater kan få drastiske konsekvenser for deres skoles fremtid. Hvis en skole får dårlige resultater kan de forvente faldende elevtal og besøg af statens inspektører, mens de succesfulde skoler bliver belønnet med større frihed til at selv at planlægge undervisningen.

"Det kan være en lettelse at undervise på en skole som Carlton Hill, hvor elevernes baggrund betyder, at vi aldrig har fået særligt gode resultater. Jeg har kollegaer som underviser på skoler, der hovedsagligt har elever fra middelklassen. Her gør skolelederne alt for at skolen opnår de bedste resultater, for ellers flytter børnene simpelthen," forklarer Maurice Leahy

At skærpe statens kontrol med lærernes arbejde og skolernes undervisning var en af de væsentlige grunde til, at man i sin tid indførte testene, mener Jane Mulderrig fra Lancaster University, som har undersøgt diskursen i den britiske skolepolitik fra 1970-2004.

Facts er ikke faglighed

"Da man indførte de obligatoriske test i 1990'erne skete det efter mange års konservativ kritik, hvor skolen fik skylden for alt fra den økonomiske krise til den dalende samfundsmoral. Diskursen var, at staten nu blev nødt til at kontrollere skolesystemet, og derfor indførte man klare mål og klare krav om hvilken viden, eleverne skal have på hvert stadie af deres uddannelse. På den måde har vores skolesystem udviklet sig til en fact-producerende testfabrik," forklarer Jane Mulderrig.

Selvom de nationale test oprindeligt var en konservativ mærkesag, forblev de i det britiske uddannelsessystem, da Labour kom til magten. At bekæmpe social ulighed gennem større faglighed i folkeskolerne har været en af grundstenene i Labours uddannelsespolitik

"Labours diskurs har hele tiden handlet om social retfærdighed, men samtidig også om at eleverne skulle excellere individuelt. Regeringens egen succes har derfor skullet afspejle sig i bedre og bedre Sats målinger," siger Jane Mulderrig, som mener, at den politiske diskussion af de årlige sats-resultater minder om en sportsreportage.

"Metaforerne hentes i ekstrem grad i sportens verden. De handler hele tiden om at være bedre og dygtigere end sidste år, og derfor rykker standarden sig opad, så hverken lærerne eller eleverne kan gøre det godt nok."

En test-eksplosion

Kravet om bedre og bedre Sats-resultater har betydet en eksplosion af prøver i det britiske skolesystem. I dag tager de britiske skoleelever i gennemsnit 70 test i løbet af deres skolegang, men selvom de britiske elever faktisk fik forbedret deres resultater i de første år med Sats, mener Professor Thymns ikke, at de afspejler en reel faglig forbedring.

"At de britiske skoler i starten oplevede, at deres resultater blev bedre, handlede om at eleverne fik større og større øvelse i at tage test. I de sidste år har resultaterne derfor stagneret" siger Professor Tymms, som alligevel mener, at testene bør være en del af skolesystemet.

"Testene skal bare kun bruges til at diagnosticere den enkeltes elevs problemer. Problemet opstår, når man publicerer resultaterne og lader dem være afgørende for, om hele skolen dumper eller består"

Marice Leahy, som i år skal føre den femtende klasse op til den afsluttende Sats-test kan da heller forestille sig et system uden obligatoriske test.

"Fordelen ved alle disse test er, at jeg præcist ved hvor børnene ligger rent fagligt, og ulempen er så, at testene stresser både børnene og mig selv. Det bedste ville være, hvis man kunne finde en måde at teste eleverne uden at de opdagede det"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvad er det for et ord, "læring"? Er det en oversættelse af det amerikanske "learning", som skal være mere folkeligt end "lærdom", eller er det en forkortelse for "indlæring"? Nye ord er altid tegn på desperation og inkompetent afmagt, endnu et blindspor af utallige i de humanistiske pseudovidenskabers forsøg på at efterligne naturvidenskaben og få tilsvarende bevillinger med mere og mere groteske resultater. Danmarks Overpædagog Niels Egelund har endog foreslået, at Staten uddeler karakterpenge til de dygtige, dvs. til dem, der har ressourcestærke familier, som det hedder. Test.-vanviddet skyldes et krav om målbarhed, der forveskles med objektivitet.

De kære små skal jo lære deres fakta, og ikke alt det der med kritiske spørgsmål som de kunne finde på at still til en regering...