Læsetid: 4 min.

Tre mænd, der tør sige 'socialisme'

Finanskrisen har givet venstrefløjen medvind, og de borgerlige er ideologisk i defensiven i Frankrig, England og Tyskland, vurderer eksperter
Udland
15. oktober 2008

"Socialisme. Jeg er ikke bange for at sige s-ordet," sagde Gordon Brown for nylig.

I de seneste dage har finanskrisen givet de store socialistiske partier i Europa både vælgermæssig opbakning og ideologiske forspring i forhold til de borgerlige partier og deres ideal om det frie marked.

"Der er sket et paradigme skift rent ideologisk i de seneste dage. Nu er det - set fra et idéhistorisk perspektiv - igen venstrefløjen, der sætter dagsordenen," siger Michael Freeden, der er professor i politiske ideologier og statskundskab ved Oxford Universitet.

Peer Steinbrück - Tysklands socialdemokratiske finansminister, Bernard Delanoë - Paris' socialistiske borgmester og Gordon Brown - Storbritanniens hidtil så udskældte premierminister - opfattes pludselig som fremtidens mænd.

"Det er socialisterne, der har medvind. Det er dem, der har haft svarene på finanskrisen. Det har selv børserne indset," fastslår Freeden.

Alle socialister

Det er ikke en opfattelse, han er ene om. I går fremhævede den nyslåede nobelpristager i økonomi, amerikaneren Paul Krugman, netop Gordon Brown som manden, der havde fået idéen til og burde have æren for den - tilsyneladende - succesfulde redningsplan, som de europæiske lande har gennemført. I sin klumme i gårsdagens New York Times opfordrede Krugman sågar til, at bankerne bliver nationaliserede.

"Det er lidt af et paradigmeskift. Vi er alle socialister nu," siger Simon Heffer, klummeskriver på den engelske avis The Daily Telegraph og en af Storbritanniens mest fremtrædende konservative skribenter:

"For cirka et kvart århundrede siden blev der grinet af Labour, da de i et valgmanifest foreslog nationaliseringer af den finansielle sektor. Det blev kaldt det længste afskedsbrev i historien - 'the longest suicide note in history'. Og nu, 25 år efter - og ti år efter Tony Blair begravede socialismen - er den blevet genindført, og endda med konservativ støtte," siger Heffer.

Browns genfødsel

"I sin ungdom skrev den meget akademiske Gordon Brown lange bøger om socialismen. Selvom han ikke praktiserede statsintervention som finansminister, har han altid været en pragmatiker, der har erkendt nødvendigheden af intervention," siger Michael Freeden.

"Det er som om, Gordon Brown er gået tilbage til sit ideologiske udgangspunkt. Han er trådt i karakter på en måde, han har det godt med. Det samme kan ikke siges om David Cameron."

Den konservative leder har haft svært ved at finde et konsistent svar på finanskrisen og er faldet tilbage i meningsmålingerne. Partiet har stadig en smal føring. Men den er langt fra de 30 procent, som partiet førte med, inden finanskrisen begyndte.

Merkels mulige afløser

Det førende økonomiske politiske tidsskrift The Banker præsenterede i sit seneste nummer Tysklands socialdemokratiske finansminister Peer Steinbrück "som en mulig efterfølger for kansler Angela Merkel".

Det er noget af en ændring. For kort tid siden var SPD - det socialdemokratiske parti - håbløst distanceret i meningsmålingerne. Nu er den 60 år gamle socialdemokrat fra Hamburg pludselig blevet et realistisk bud på en ny kansler, hvis den Store Koalition mellem de kristelige unionspartier (CDU og CSU) og SPD - som forventet - falder fra hinanden efter valget næste år.

Iagttagere mener dog ikke, at det nødvendigvis vil føre til et regeringsskifte i Tyskland.

"Tysk politik har altid været mere statsdirigeret - mere socialdemokratisk. Markedet er ikke en hellig politisk ko for tyske konservative. Men det tyder på, at det er SPD, der høster palmerne, og at det er deres politik, der sætter dagsordenen i Tyskland såvel som andre steder i Europa. Socialismen har fået et comeback," siger Vernon B. Bogdanor, der er professor i komparativ europæisk politik ved Oxford Universitet.

Socialister sætter kursen

"Siden jeg var en ung mand, har jeg beundret store socialdemokrater som Olof Palme, Willy Brandt og Mario Soares," sagde Paris' socialistiske borgmester, Bernard Delanoë, da Information mødte ham tidligere på sommeren.

Dengang - for få måneder siden - blev sådanne udtalelser set som anakronistiske. Delanoës udtalelse ved samme lejlighed om, at Keynes var hans "filosofiske forbillede", blev opfattet som et eksempel på, hvor bagstræberiske, de franske socialister er. Nu er Delanoë favorit til at blive leder af socialistpartiet.

"I Frankrig er man nærmest lettet over, at statsintervention igen er kommet i højsædet. Sarkozy talte om 'rupture' - et brud - og talte varmt for Margaret Thatcher. Selv Ségolène Royal - den socialistiske kandidat ved præsidentvalget - kaldte sig for 'Blairist'. Den slags er forbi nu. Selvom mange borgerlige er tilhængere af statsintervention, er det socialisternes strategi, der sætter kursen," siger professor Laurence Morel fra universitetet i Lille.

Men der er lang vej endnu. Socialisterne har haft succes, fordi de var pragmatiske og ikke forfaldt til ideologiske klichéer.

"De borgerlige partier er blevet trængt i defensiven, fordi de troede på en universalløsning - nemlig markedet. Hvis socialisterne gør det samme, vil vælgerne svigte dem. Befolkningen ønsker stabilitet - ikke ideologi," siger Laurence Morel.

quortrup@informatin.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Rasmussen

TROEN PÅ DET FRI MARKED ER SÅ STÆRK, AT MAN ER PARAT TIL AT SÆTTE DET UD AF KRAFT FOR AT REDDE DET (det har intet med højre eller venstrefløje at gøre, end sige socialisme/ikke socialisme)

Gennem de sidste 30 år har det været god latin over alt i det politiske system, at anse markedets mekanismer for at være den absolutte målestok for succes og nøglen til løsningen af alle problemer.

Troen på det fri marked er så vigtig for de troende, at regeringerne verden over nu gennemfører verdenshistoriens største samlede koordinerede indgreb i markedet. USA, Tyskland, Frankrig Storbritannien, Østrig har vedtage hjælpepakker for et beløb på ca. 12 000 000 000 000 kr. Markedets mekanismer er dermed i høj grad sat ud af kraft.

Det politiske system er altså så overbevist om, at løsningen på alle problemer skal findes på markedet, så man er parat til at sætte markedet ud af kraft for at redde det!

Det er en klokkeklar performativ selvmodsigelse: Ud fra sin ubetingede tro på det fri marked sætter det politiske system markedets mekanismer ud af kraft, for at redde det! Hvis det er det politiske system, der redder økonomien, er det ikke det økonomiske system, der er løsningen, men det politiske system og den grænseløse tro på markedet er dermed ubegrundet.

De kursstigninger, der nu ses som resultat af det koordinerede indgreb over for markedet, behøver sandelig ikke tolkes som markedets sejr! Det kan snarere tolkes som resultat af det misforståede politiske systems indgreb.

Konsekvenserne af indgrebet er fuldstændigt uoverskuelige. Indgrebets omfang falder som understregningen af den mest paradoksale selvforståelse, man nogen sinde har set i det politiske system.

Den politiske tilbedelse af det økonomiske system er grundlæggende den samme på både højrefløjen og venstrefløjen inden for de forskellige ideologier.

Lennart Kampmann

I kapitalismen er markedet ikke "frit". Det er reguleret af staten. lidt analogt med at trafikken har regler. Når trafikreglerne overtrædes for voldsomt er det tid til at få færdselsbetjentene lidt mere på banen.

I den tillidskrise vi netop har set er staten indtrådt som politimand, for at genskabe tilliden til "de andres" handlinger.

At kalde dem socialister og udråbe venstrefløjen til vindere er ekstremt forsimplet og ikke i tråd med det der foregår.

Krugman kan man ikke tage til indtægt som socialist i den forstand at markedet bliver afskaffet, Han er da i den grad tilhænger af markedsøkonomi. Han har dog altid nogle gode pointer om underskudsfinansiering og skattelettelser som styreredskaber, der er meget præcise.

Opdelingen kapitalist v. socialist er også en gammel forfejlet akse. Ingen kan betvivle at vi har markedskræfter til at drive vores økonomi, derimod er der konstant kamp om graden af regulering.

Prøv at vente og se om Obama er socialist. Måske efter amerikansk målestok, men ikke efter den danske...

Nå men det er da fint at socialisterne i Danmark får lidt moralsk lys at spejde efter. Måske lykkes det for dem til næste valg? (sarkastisk ironi)

med venlig hilsen
Lennart

Travis Malmzon

Man kunne jo sige at markedet er for vigtigt til at overlade til kapitalisterne.

Lige som der er realkreditinstitutter som låner ud til boligkøb, burde der være en institution, som lånte ud til produktion.
Og som tog mod indlån i form af opsparing og lønkonti.

Gerne i statslig regi.

Så kunne dem som havde lyst til mere fancy stuff gå ned i deres private bank.

At jeg skulle være enig med Travis Malmzon - !

Tom W. Petersen

Der er fire - I har glemt Frank Aaen!

Lennart Kampmann

@ Nillerboy Nielsen

Jeg er da glad for at ramme enighed hos nogle en gang imellem. Som du sikkert kan se fra mine poster er målet med min deltagelse jo ikke at blive venner med alle ;)

Der er stor forskel på hvad vi i DK kalder for socialister, og hvad de i USA kalder for socialister.

med venlig hilsen
Lennart

Kasper Lauritzen

Man siger jo:

Den, der ikke som ung er socialist, har intet hjerte.

Den, der ikke som ældre bliver borgerlig, har ingen hjerne.

- Den, der ikke som døende bliver socialist igen....

@Lennart
Rigtige socialister er der meget få af, og de findes kun på den yderste venstrefløj (dvs. fra Enhedslisten og ud til de autonome). Socialisme betyder slet og ret 'arbejdernes overtagelse af produktionsmidlerne', intet andet. Klokkeklart og simpelt.
Derfor kan ting nu godt være 'socialistiske' (= ligne/minde om socialisme-metoder), men dette gør det stadigvæk ikke til socialisme, det er rigtigt, og derfor er de såkaldte 'demokratiske socialister' (= socialdemokrater) og 'reformsocialisterne' (= SF) folk der skamrider begrebet for egen vindings skyld.

Hvis man ikke er revolutionær socialist eller man som reformist ikke som minimum har som mål at få ejerskabet af produktionsmidlerne til at skifte hænder over til arbejderklassen, så kan man ikke tillade sig at kalde sig selv socialist efter min mening. (Det minder lidt om Sovjetunionen og Stalins misbrug af ordet 'kommunist'. Samme princip. En ædel ideologi ødelægges af folk der har misfortolket den.)

Lennart Kampmann

@ Markus Lund

Du kan nok ikke begribe min glæde over at høre dig nævne hvor få socialister der er.

med venlig hilsen
Lennart

Søren Rehhoff

@Lennart Kampmann

"I kapitalismen er markedet ikke "frit". Det er reguleret af staten. lidt analogt med at trafikken har regler. Når trafikreglerne overtrædes for voldsomt er det tid til at få færdselsbetjentene lidt mere på banen.

I den tillidskrise vi netop har set er staten indtrådt som politimand, for at genskabe tilliden til "de andres" handlinger.

At kalde dem socialister og udråbe venstrefløjen til vindere er ekstremt forsimplet og ikke i tråd med det der foregår."

Jeg vil nu heller ikke sige at det vi ser nu ligefrem er en sejr for kapitalismen, med mindre du mener at bare markedet bliver bevaret i en eller anden form, så har kapitalismen sejret. Der er faktisk en del socialistiske lande, der har haft en markedsøkonomi, Kina er nok det mest fremtrædende eksempel. Det er da rigtigt nok, at man indenfor kapitalisme har accepteret statens regulering, men det er jo som regel kun i det omfang det tjener markedsaktørerne og som regel de store markedsaktørers kapitalinteresser. Så rent ideologisk er statslig indgriben kun acceptabel så længe det tjener markedets interesser. Ideologisk har kapitalisme søgt at legitimere sig med, at det udover at tjene store kapitalintereser, også tjente almindelige samfundsborgeres interesser eller, at de to ting hængte sammen. Rent ideologisk er det jo svært at forsvare, når dereguleret markedsøkonomi har vist sig at have så store mangler i den henseende . Så det giver jo medvind til mere socialistiske ideologier, hvor markedet ideologisk får en anden status og ikke mere er målet i sig selv, og hvor store firmaers interesser ikke nødvendigvis er lig med samfundsborgerne eller samfundets interesser. Så den statslige regulering af markedet kan jo tænkes at få et andet mere socialistisk præget fokus i fremtiden, hvor det lægges mere vægt på at markedet tjener de kollektive interesser, istedet for bare, at tjene store kapitalintereser.

@ Markus Lund

"Socialisme betyder slet og ret 'arbejdernes overtagelse af produktionsmidlerne', intet andet. Klokkeklart og simpelt."

Det er jo ligesom at forveksle målet med midlerne hvis "arbejdernes overtagelse af produtionsmidlerne" bare fører til en magtorden hvor dem, der er gode til at spille det politiske spil ender med at få magten, så bliver den strategi jo selvnegerende.

Steen Rasmussen

Aktierne fortsætter nedturen efter den største koordinerede redsningsaktion verden endnu har set fra det politiske systems side:
http://borsen.dk/markedsberetninger/nyhed/142820/

Betyder det at det politiske system går planken ud i sit forsøg på at redde genstanden for sin tro, og går med ned?

Bjørn Herring

Findes der en nutidig definition på socialisme?

Mine associationer går i retning af kontrol af tanker, ytringer, angiveri, kreativitetstab, kultdyrkelse af ledelsen, vilkårlige fængslinger og udstrakt adfærdskontrol.

Man kan ikke fortænke nogen at associere disse ting med 'socialisme', hvorfor der bør gives en defintion der kan leve op til nutidens krav til et samfunds organisering.