Læsetid: 3 min.

Alaska i vore hjerter

Sarah Palin har fået Informations korrespondent til atter at interessere sig for Alaska. Som hun modvilligt gjorde engang
Kom til Alaska. Det er ikke blot en oplevelse, men en god følelse - siger de.

Kom til Alaska. Det er ikke blot en oplevelse, men en god følelse - siger de.

4. november 2008

BERLIN - Som ret ung havde jeg en kæreste, som droppede mig til fordel for en pige, der var au pair-pige i Alaska. Hvor ydmyget kan man blive? Én ting er allerede på fjerde år på universitetet at falde for aldersgrænsen og blive skiftet ud med en pige, der er i au pair-alderen. Men at blive skiftet ud med én, der har valgt at være au pair i Alaska... "Kan man være det?," tror jeg nok, min forbløffede reaktion var.

Han sagde, at han skulle over at besøge hende. Han ville få en gratis billet, for au pair-pigen sagde, at alle, der boede i Alaska, fik en gratis flybillet én gang om året, så de i det mindste kunne få et enkelt besøg. Eller noget i den stil...

Meget mod min vilje - for min interesse for Alaska havde forinden ikke været voldsomt stor, og nu var den ligesom temperaturen på de breddegrader nede under nulpunktet - begyndte jeg straks at forestille mig, hvad man mon lavede som au pair i Alaska.

Jeg havde selv i sin tid haft en karriere som au pair i nogle uger i Toscana. Det meste af min tid gik med at gå i ternede lårkorte nederdele og spise tre retter til hvert måltid, der alle bestod af pastasciutta. Derudover flirtede jeg med en bassist, der hed Cesare. Så gik jeg nogle ture i den nærliggende park med babyen Marco og nød, at sommeren i Toscana varede til november.

Udstopper de selv elge?

I Alaska var det næppe sådan. Formentlig sad au pair-pigen i en bjælkehytte i en snedrive. Det var noget med knitrende kamin, ketsjer-snesko på fødderne og geværledsagelse, når man skulle ud med skraldebøtten. For hvis der nu kom en bjørn.

Måske blev hun sat til at garve skindene fra de bjørne, hun selv skød? Måske lærte hun at udstoppe og hænge hovederne af de elge op, som man hele tiden kørte ind i på sin slæde eller snescooter?

Cirka her holdt jeg op med at beskæftige mig med Alaska.

Jeg har aldrig siden skænket delstaten en tanke, men med den republikanske vicepræsidentkandidat, Sarah Palin, er Alaska pludselig kommet på dagsordnen.

Inden for den sidste måneds tid er min viden om den nordvestlige delstat blevet forøget mange hundrede procent. Nu ved jeg, at hovedstaden hedder Juneau, og at der bor flere end 600.000 mennesker i Alaska. Jeg ved, at den største by hedder Anchorage. Den befinder sig lidt over den 60. breddegrad, hvilket er en anelse nordligere end Oslo, en by, der heller ikke topper listen over mine fremtidige rejsemål.

Et opslag viser endvidere, at Alaska rent atlasmæssigt er så ubetydeligt et geografisk område, at staten ikke engang findes værdig til at få sit eget kort. Der er sikkert ikke nok opslag på det. På Canada-siden er Alaska sat ind i miniformat nede i hjørnet, som en slags USA's svar på Bornholm med en befolkning på lidt mere end det 12-dobbelte.

Efter et tjek på Wikipedia ved jeg også, at Palin ofte gik med sin far på elgjagt, inden hun gik i skole, og dermed er cirklen sluttet. Vi er tilbage ved de samme gamle spørgsmål, jeg stillede mig selv i min hjertekummer: Mon Palin var med til at udstoppe hovederne og hænge dem op bagefter?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu