BOSTON - For tre måneder siden faldt Barry Bluestone og hans hustru for den nye version af General Motors' personbil Malibou.
"Bilen var simpelthen super lækkert designet. Vi var på nippet til at tage springet," siger Barry Bluestone, som aldrig kunne forestille sig at købe en europæisk eller japansk bil.
Bluestone voksede op i USA's bilhovedstad Detroit, hvor hans far var leder af General Motors-afdelingen i bilarbejdernes fagforening (UAW). I dag er han professor i politisk økonomi ved Boston University og aktivt involveret i at bygge bro mellem management og fagforeninger på amerikanske bilfabrikker.
Parret endte med at købe en Ford Mazda, tegnet af japanske arkitekter.
"Min kone er lavstammet og har aldrig kunnet sidde bekvemt i General Motors-biler. Jeg har aldrig forstået, hvorfor GM's ingenører kun laver bilsæder til høje mennesker. For mig at se er det et udslag af arrogance, at de ikke tager hensyn til forbrugernes behov," siger en frustreret Bluestone.
Den berømte bilindustri i Detroit har i årtier tjent som lokomotiv for den amerikanske økonomi. Engang sagde man, at "hvad der er godt for General Motors, er godt for Amerika."
Men på et eller andet tidspunkt røg et hjul af lokomotivet, og i dag er hele industrien blevet kørt ud på et sidespor og står nær afgrunden.
"Bilkoncernerne antog fejlagtigt, at prisen på olie og benzin ville forblive på et lavt niveau og undlod - ulig deres udenlandske konkurrenter - at investere nok ressourcer i at udvikle benzinøkonomiske biler og hybridbiler. De fortsætter med at producere benzinslugende firehjulstrækkere og lastbiler, fordi det er så profitabelt på kort sigt," siger professor Bluestone. Nu er kendte navne som General Motors, Ford Motor Co. og Chrysler imidlertid tæt ved vejs ende. Dette års energikrise og nu finanskrisen med kreditstramningen samt en vigende efterspørgsel på nye biler kan meget vel blive sømmet i ligkisten for den største og mest kendte koncern - GM.
Økonomisk katastrofe
Men kan amerikansk økonomi (og for den sags skyld hele verdensøkonomien) tåle at lade de tre bilkoncerner køre ud over afgrunden? "Nej, det ville være en økonomisk katastrofe," siger Bluestone.
Industriens brancheorganisation, Center for Automotive Research, offentliggjorde på valgdagen i sidste uge en analyse af de økonomiske og sociale konsekvenser af en eventuel fallit. Alene i 2009 ville tre mio. arbejdspladser forsvinde fra bilfabrikkerne, deres mange leverandører og andre firmaer afhængige af de tre bilkoncerner og de beskæftigedes indkomst.
I de følgende år ville jobtabet være 2,5 mio. og i 2011 1,8 mio. Et samlet fald i beskæftigelsen på over 9 mio. stillinger. Faldet i de lediges personlige indkomst ville det første år beløbe sig til 151 mia. dollar. Forbundsstatens efterfølgende tab i skatteindtægt beregnes til 60 mia. dollar i 2009.
Det er på den baggrund, at cheferne for de tre koncerner i sidste uge mødte op i Kongressen for at trygle om at få tilført billige lån fra forbundsstaten på mindst 25 mia. dollar - og det skal ifølge GM's Rick Wagoner ske inden årets udgang. Ellers går det hæderkronede selskab bankerot og må søge beskyttelse fra sine kreditorer under den amerikanske konkurslov.
Vandstanden falder
De tre koncerners faste udgifter er i øjeblikket langt højere end salgsindtægterne. Vandstanden i pengekasserne falder derfor i et hastigt tempo. Udsigten til et opsving ligger alt for langt ude i fremtiden. Midt i en finanskrise tør de amerikanske banker og kapitalfonde ikke binde an med nye lån, hvis tårnhøje rente i alle tilfælde ville være en for tung byrde for bilselskaberne.
Det vurderes, at de tre store bilkoncerner ville kunne klare den aktuelle efterspørgsel uden 10 samlefabrikker med i alt 30.000 ansatte. General Motors er begyndt at skære i de faste udgifter, men eftersom alle bilarbejdere er organiserede i fagforeninger, er det ikke muligt at røre ved de tungeste poster som f.eks. sygesikringspræmier og pensionsudbetaling.
Et forslag går på at give General Motors og Ford Motor Co. adgang til den pulje på 700 mia. dollar, som Kongressen satte til side i oktober for at redde banker, finanshuse og forsikringsselskaber.
Ideen har opnået støtte fra de fleste demokrater, især lovgivere fra delstater med store økonomiske interesser på spil.
Barack Obama udtalte på sin første pressekonference i sidste uge, at han ikke vil lade bilindustrien gå ned.
Ulige konkurrence
Men præsident George W. Bush og mange republikanere er ikke udelt begejstret for at skyde kapital ind i virksomheder uden nogen garanti for, at de overlever.
Det er sket flere gange tidlligere i de sidste 25 år, og trods det har bilindustrien ikke benyttet lejligheden til at blive konkurrencedygtig med udenlandske producenter.
"Denne gang bliver politikerne nødt til at stille meget skarpe krav til industrien. Den må forpligte sig til at bygge mere benzinøkonomiske biler og en ny generation af hybridbiler. De er godt i gang, og der er ingen god grund til, at vi i USA ikke kan blive førende på dette felt," mener Bluestone.
En anden betingelse bør være en omforhandling af overenskomsterne. Ifølge Bluestone bør det antagonistiske forhold mellem fagforening og arbejdsgiver afløses af en større grad af samarbejde om øget produktivitet og innovation.
"Fagbevægelsen skal have mere indflydelse på beslutninger taget på arbejdspladsen," mener professoren.
Men den største hindring er de hastigt voksende udgifter til sygesikring og pension.
Amerikansk bilindustris konkurrenter nyder en ubestridelig fordel af at være produceret i nationer, hvor staten varetager disse sociale forpligtelser.
Industrialiseringen af det amerikanske samfund startede med motoren og drømmen om individuel frihed på fire hjul..
Detroit og Chicago blev motoren der satte USA's økonomi op i gear og den industrielle produktionsform blev normen for stort set hele det amerikanske samfund.
Ford var en af det moderne amerikanske samfunds ubetingede pionerer men med den stærkt specialiserede industrielle produktion tabte man kontrollen med produktet eller rettere forbindelsen til det..
Måtte det blive USA's bilindustri der trak økonomien ud over afgrunden så USA kommer ned på et niveau hvor det oplever at det står på lige fod med resten af kloden og solidarisk må tage del i de processer der skal til for fortsat at gøre den den beboelig for HELE klodens indbyggere og arter.
Hvis det er det der er ved at ske nu kan man da i det mindste sige at Ford har været godt for noget!
Men lad det gå lidt kvikt........
En krise kan være udgangspunkt for noget nyt. Vi må håbe at Obamas støtte ikke blot blive en forlængelse af 'dødskampen', men hjælp til fornyelse. Slut med de store benzinslugere!
Spørgsmålet er om den ærke-amerikanske grundtanke at "Big is beautiful"-- kan ændres gennem en krise/revolution ?
Hvis USA bliver tvunget til at ændre den af ydre omstændigheder som økonomi og økologi er det ikke nogen garanti for at de virkelig ønsker den forandring. Tværtimod kan tabet af vækstøkonomi og materiel velfærd blive krumtappen i en dødsforagtende jagt på det teknologiske fix der giver mulighed for fortsat at køre i den samme rille.
Det er ikke kun store flydere med store V8 motorer der er problemet men selve fascinationen af at føle sig som de bedste/udvalgte/herrefolket der har en nnaturgiven ret til at nyde frugterne af den position.
Det er den holdning der skal ændres
Den ændring kommer ikke af at presse USA ned i gear eller af at deres manglende økonomiske formåen ikke længere kan financieres med lån i den tredje verden.
Den ændring kommer udelukkende af refleksion over hvordan det gik til at de endte der hvor de rent faktisk endte.
Og hvor mange tegn i sol og måne er der der lige ¨på at det er den forandring vi ser med valget af H.B.Obama i stedet for G.W. Bush ?
Let the artificial Giants D-I-E!!!
Det er meget usundt at holde liv i koncerner, som ikke kan holde sig selv i gang men i stedet satser alt på kortsigtet profit. Det er da slet ikke ansvarlig kapilitalisme.
Den eneste chance de har er at sætte alt (A-L-T) på at deklassificere, udvikle og licensere avancerede fremdriftsystemer til kommerciel brug. De findes, de er baseret på Nikola Tesla's opdagelse af Scalar Waves og vi er hunderede år bagefter.
Så vidt jeg kan se er USA gæld ca 70% af GDP - til sammenligning ligger Japans på knap 200 % og Italiens på lidt over 100%.
Dengang Danmark var på "vej mod afgrunden" var vi gældsmæssigt tæt på 70% af GDP- og det uden ( som USA har) at have en kostbar krig på nakken - det var rent vellevned i Danmark.
Det kommer igang igen i USA og resten af verden inden for 1-2 år.
Det er ikke mere interessant at stille spørgsmålet om "big is beautiful "- det er det - de næste to supermagter (som vil overtage USA's plads som nr 1) er Kina og Indien med tilsammen over 2 mia mennesker, kernevåben, stærkt militær, rumfartsprogrammer, store økonomier,stigende og store investeringer i udlandet o s v. - det varer max 20- 25 år, så er det pax Kina og ikke pax USA eller pax Europa, der gælder. (Kineserne elsker at gøre det "stort" - jo større jo bedre.).
Dem der tænker lidt langt, er allerede igang med at disponere derefter ( - se investeringsstrømmene og hvad tænke-tankene går og pusler med.)
Erik B. spørger, hvad en Ford Mazda er.
Svaret kan muligvis findes i nedenstående passage fra Wikipedia:
"Mazda's financial turmoil and decline during the 1970s resulted in a new corporate investor by 1979, Ford Motor Company. Starting in 1979 with a 27-percent financial stake, Ford began a partnership with Mazda resulting in various joint projects. During the 1980s, Ford gained another 20 percent in financial stakes. These included large and small efforts in all areas of the automotive landscape. This was most notable in the realm of pickup trucks (like the Mazda B-Series, which spawned a Ford Courier variant in North America) and smaller cars. For instance, Mazda's Familia platform was used for Ford models like the Laser and Escort, while the Capella architecture found its way into Ford's Telstar sedan and Probe sports models. However in 2002 Ford gained an extra 5-percent financial stake.
The Probe was built in a new Mazda assembly plant in Flat Rock, Michigan along with the mainstream 626 sedan (the North American version of the Capella) and a companion Mazda MX-6 sports coupe. (The plant is now a Ford-Mazda joint venture known as AutoAlliance International.) Ford has also loaned Mazda some of their capacity when needed: the Mazda 121 sold in Europe was, for a time, a variant of the Ford Fiesta built in plants throughout that continent. Mazda has also made an effort in the past to sell some of Ford's cars in Japan, mainly through their Autorama dealer group. The Ford Probe was made popular by Steven Bowers in the television show "The Wrong One".
Mazda also helped Ford develop the 1991 Explorer, which Mazda sold as the 2-door only Mazda Navajo from 1991 through 1994. Ironically, Mazda's version was unsuccessful, while the Ford (available from the start as a 4-door or 2-door model) instantly became the best selling sport-utility vehicle in the United States and kept that title for over a decade. Mazda has used Ford's Ranger pickup as the basis for its North American-market B-Series trucks, starting in 1994 and continuing through to the present."
Beklager det lidt lange citat, som vel kun kan siges at være perifært relevant for ovenstående artikel.
Personligt finder jeg det ganske retfærdigt, at en bilbranche der som den amerikanske i den grad har siddet nødvendigheden af miljøvenlig produktudvikling overhørig, nu befinder sig på kanten af at gå bankerot. Selvfølgelig er det beklageligt med de tabte arbejdspladser, men forhåbentlig har politikerne efterhånden lært, at det ikke nytter noget at holde hånden over arbejdspladser, som fremstiller noget, forbrugerne ikke vil have.
Det er nu ikke kun den amerikanske bilindustri, der er på hælene. Volvos salg af lastbiler i tredje kvartal faldt fra 41970 sidste til kun 115 (et-hundrede-og-femten) i år. Av, av, av.
Vi har ikke brug for amerikanske biler, et kort blik på de europæiske landeveje vil bekræfte det, og hvis nu heller ikke amerikanerne har brug for dem ... længere, så by-by, find på noget andet at lave.
Det er sund logik for den herskende liberaleekstremisme ... selv om de onde sikkert græder.
Har vi nu heller ikke brug for Volvos lastbiler, så er det så sandelig gode tidender ... nu kan de gode le, eller i hvert fald begynde at smile forsigtigt, medens de onde sikkert nu hulker hjerteskærende.
Hvis amerikanerne fortsat har råd at købe biler, så kan både japanske og europæiske bilproducenter sikkert på kort tid etablere fabrikker i USA, der kan producere "fornuftige" biler til dem til fornuftige priser.
Hvorfor i al verden skal det lige netop være GM, Ford og de andre, der producerer biler til det amerikanske market ? Nej, vel !
Svaret fra de herskende liberalekstremister er naturligvis også, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvem der producerer, bare der produceres.
Hiv proppen ud, et kapitel, et latterligt kapitel, i amerikansk industris historie er forbi.
Lad os komme videre.
Hvis amerikanerne fortsat har råd at købe biler, så kan både japanske og europæiske bilproducenter sikkert på kort tid etablere fabrikker i USA, der kan producere "fornuftige" biler til dem til fornuftige priser.
Hvorfor i al verden skal det lige netop være GM, Ford og de andre, der producerer biler til det amerikanske market ? Nej, vel !
Svaret fra de herskende liberalekstremister er naturligvis også, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvem der producerer, bare der produceres.
Hiv proppen ud, et kapitel, et latterligt kapitel, i amerikansk industris historie er forbi.
Lad os komme videre.
Den amerikanske bilindustri er langt fra afgrunden, - de kørte udover den for år siden.