Læsetid: 5 min.

En amerikansk drøm

’Vi er den forandring, vi ønsker’, har Barack Obama sagt om sig selv og USA. De amerikanske vælgere viste i går, at de var enige. Med rødder i Kansas og Kenya, og med et diplom fra Harvard, repræsenterer landets første afroamerikanske præsident et Amerika, der igen tør drømme
’Vi er den forandring, vi ønsker’, har Barack Obama sagt om sig selv og USA. De amerikanske vælgere viste i går, at de var enige. Med rødder i Kansas og Kenya, og med et diplom fra Harvard, repræsenterer landets første afroamerikanske præsident et Amerika, der igen tør drømme
5. november 2008

’Jeg er tilstrækkeligt ny på den nationale scene til, at folk af forskellig politisk observans kan projicere deres egne synspunkter over på mig som på en tom skærm. I den forstand vil jeg uværgeligt komme til at skuffe nogen, hvis ikke alle.’

Sådan skrev Barack Obama i sin bog Mod til at håbe fra 2006. Dengang var han i gang med sit blot andet år som senator for staten Illinois. Efter små to års valgkamp, der i går endte i sejr i kampen om præsidentposten, er ordene stadig aktuelle. Obama er mere end noget andet en skærm, som USA spejler sine egne bedste sider i. Han er i løbet af de sidste to år blevet USA’s drøm om sig selv.

Ingen præsidentkandidat har nogensinde samlet så mange penge til sin valgkamp, som Barack Obama. En vurdering lyder, at Obama-kampagnen i alt har samlet 700 millioner dollars sammen. Han er blandt andet blevet støttet økonomisk af finansmogulerne Warren Buffett og George Soros, men vigtigst af alt har et rekordstort antal helt almindelige amerikanere doneret millioner af dollars til hans valgkamp. 3,1 millioner små donorer har støttet Obama. Mange af dem over internettet.

De astromoniske beløb siger ikke kun noget om effektiviteten i Barack Obamas kampagnestab. De viser, at her har været en præsidentkandidat, som har vækket det progressive USA til live på en måde, der ikke er set i umindeligt lang tid. Barack Obama har været for Demokraterne, hvad Ronald Reagan var for Republikanerne i 1980’erne: et løfte om en ny æras begyndelse. En dugfrisk morgen i Amerika.

Den overvældende succes skyldes i høj grad den styrke, som symbolet Obama indeholder. Hans far er fra Kenya og hans mor er fra Kansas. Han er født på Hawaii, opvokset i Indonesien og uddannet på Harvard.

Barack Obama er et levende bevis på påstanden om, at enhvert individ med de rette evner og ambitioner kan blive præsident i USA. På den måde taler han til USA’s egen historie om sig selv. Myten Obama er Myten Amerika.

Hawaii

Barack Hussein Obama er født i Hawaiis hovedstad Honolulu den 4. august 1961. Hans kenyanske far, Barack Hussein Obama Senior, var studerende på universitetet i Honululu, da han mødte Ann Dunham, en hvid amerikaner fra sydstaten Kansas. De giftede sig, fik et barn sammen og blev boende på Hawaii.

To et halvt år efter Barack Hussein Obama Junior blev født, blev forældrene skilt, og faderen flyttede tilbage til Kenya. Obama har kun set sin far én gang siden. Han døde i en trafikulykke i 1982.

Den selvbiografiske bog Drømme fra min far fra 1995 handler om fraværet af faderen, og hvad det betød for Obama, der efter sin fars død besøgte Kenya for at skifte bekendtskab med den side af sin biografi, som han aldrig lærte af kende.

Efter skilsmissen giftede Barack Obamas mor sig med en indonesisk mand. Familien flyttede til Indonesien, hvor Obama gik i en madras, en muslimsk skole. Ikke fordi han blev opdraget muslimsk, som rygter i den amerikanske valgkamp har påstået, men fordi det nu engang er det, man gør i Indonesien.

Da han var ti, flyttede han tilbage til Hawaii for at bo hos sine bedsteforældre og senere gå i High School. Moderen blev i Indonesien, hvor hun boede i store dele af Obamas teenageår.

Chicago

I 1979 blev Barack Obama student. Han flyttede først til Los Angeles for at studere Statskundskab, men blev hurtigt overflyttet til det prestigiøse Columbia University i New York. Han blev bachelor i 1983.

Fem år senere læste han videre på Harvard Law School, hvor han blev den første afroamerikanske formand for tidsskriftet Harvard Law Review. Det blev bemærket og Obama fik et legat til at skrive en bog om raceforhold i USA. Det blev efter flere års arbejde til erindringsbogen Drømme fra min far.

Efter fire år i New York, flyttede Obama til Chicago, byen som skulle blive et fikspunkt i et ellers omskiftende liv. Det var i Chicago, Obama fandt sig selv som community organizer i byens fattige South Side-kvarter, hvor de fleste indbyggere er afroamerikanere.

Obama begyndte sin karriere som politiker var det som senatsmedlem i staten Illinois, som Chicago er hovedstad i. Da Obama vandt præsidentvalget i går, var det i Chicago, han fejrede sejren.

Det var også i Chicago, at Obama mødte så vigtige indflydelser som sin kone Michelle, der ligesom Obama er advokat, og den afroamerikanske prædikant Jeremiah Wright, hvis radikale, racebevidste røster, Obama efter lang tids tøven tog afstand fra under præsidentvalgkampen.

Det var Wrights udtalelser, der overbevidste Obama om, at han måtte holde en tale og det racetema, som indtil da havde ligget latent i hele hans valgkamp. Efter den nuancerede og højt roste var det både politisk og personligt lettere for Obama at bryde med Wright, som han havde stået nær i sine år i Chicago.

Politisk karriere

Det var til Demokraternes partikonvent i 2004, at Barack Obama markerede sig som en lysende talent i amerikansk politik. Han holdt den centrale tale på konventet, hvor John Kerry blev udnævnt til partiets præsidentkandidat i valget mod George Bush samme år.

Allerede i talen på konventet brugte Obama nogle af de linjer, som er blevet emblematiske i den nu overståede valgkamp. ’Der er ikke et liberalt Amerika, eller et konservativt Amerika. Der er Amerikas Forenede Stater’, sagde Obama blandt andet med appel til forsoning på tværs af partiskel. Nogenlunde den samme formulering har han brugt om raceskel under valgkampen.

I samme år som Obama fik sit nationale gennembrud på partikonventet, blev han valgt ind i Senatet. Han er kun den femte afroamerikaner, som er blevet valgt ind i det mest magtfulde kammer i Kongressen. I februar 2007 offentliggjorde han sit kandidatur til posten som Demokraternes præsidentkandidat. En post som Hillary Clinton, senator i New York og tidligere præsidentfrue, var megafavorit til at vinde.

Men sådan skulle det som bekendt ikke gå. Efter en marathon-valgkamp på næsten halvandet år, der sluttede med Clintons endegyldige nederlag i juni, kunne Barack Obama mod alle odds kalde sig Demokraternes præsidentkandidat 2008. Den 20. januar 2009 bliver han officielt udnævnt til USA’s 44. præsident ved en indsættelsesceremoni i Washington.

Om Barack Obama fortsat vil være et spejl for amerikanernes drømme, eller om hans egne bange anelser fra 2006 om de skuffelser, han nødvendigvis vil berede mange, hvis ikke alle vælgere, går i opfyldelse, er ikke til at sige.

Ansvar begynder med drømme, har William Butler Yeats skrevet. Barack Obama har givet USA dets drømme tilbage. Lad os håbe for USA og verden, at ansvarligheden følger med.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu er de neokonservatives værdikamp med George Bush i spidsen blevet kastet på historiens mødding, hvor den i sandhed også hører hjemme.

Racismens totale gennembrud i Danmark kan efter min mening i høj grad tilskrives Venstre og Konservatives udenrigspolitiske kurs, hvor vores land siden 2001 har valgt at lægge sig så tæt op af USA som overhovedet muligt. Anders Fogh Rasmussens racisme er i meget høj grad en konsekvens af hans ideologisk betingede næsegruse beundring for alt hvad der er amerikansk, herunder USA's præsident.

Racismens totale gennemslag i Danmark kan med andre ord i høj grad tilskrives den racisme og islamofobi der kommer ud af munden på Bush, hver gang han siger noget.

Nu hvor USA's præsident er mulat vil V og K ikke længere kunne hente ideologisk rygstød for racismen og islamofobien hos USA's præsident og andre neokonservative magthavere, og derfor kan valget af B. Obama meget vel vise sig at være begyndelsen til enden på den danske ”værdikamp” og ”udlændingedebat”.

Hvis alt går vel vil det om kort tid ikke længere være nødvendigt at diskutere med de danske medløbere, simpelthen fordi det ikke længere bliver anset for at være smart og moderne at udbrede fordomme om indvandrerne på internettet.
Så til jer der ser en mission i og har stor fornøjelse ved dagligt at trampe på en gruppe mennesker der i forvejen ligger ned kan jeg kun sige det samme som i den berømte ølreklame:

Nyd det så længe det varer!

Erik B.@

Uha, hvor præcist

Per Thomsen@

Pia Kjærsgaard har faktisk ikke kunnet finde på noget at sige ... det er pragtfuldt at "høre" på!

@ Jens Thorning
Det er lige hvad det er. En sort præsident i USA må simpelthen være Pia Kjærsgaards værste mareridt.

Jeg ville godt have været en flue på væggen i Dansk Folkepartis gruppeværelse, da det gik op for dem, at George W. Bush og de neokonservatives værdikamp står for at blive kastet på historiens mødding...

@ Per
Hvorfor ikke flue på væggen hos Anders Fogh?
Han må nu se i øjnene at han holdt på den forkerte hest.
Hans tid er også ude.

Hej Simon@forfatter

Jeg funderer over hvor jeg kan finde det vedhæftede citat i bogen?

’Jeg er tilstrækkeligt ny på den nationale scene til, at folk af forskellig politisk observans kan projicere deres egne synspunkter over på mig som på en tom skærm. I den forstand vil jeg uværgeligt komme til at skuffe nogen, hvis ikke alle.’

På forhånd tak.