Nyhed
Læsetid: 3 min.

Brooks, Hitchens, Powell, Washington Post...

Politikere, kommentatorer og medier med tilknytning til Republikanerne har stået i kø for at kritisere John McCain og hans vicepræsidentkandidat Sarah Palin. Nogle støtter åbent Obama. Hvor stod vennerne af?
Politikere, kommentatorer og medier med tilknytning til Republikanerne har stået i kø for at kritisere John McCain og hans vicepræsidentkandidat Sarah Palin. Nogle støtter åbent Obama. Hvor stod vennerne af?
Udland
3. november 2008

Kommentatorer som David Brooks og Christopher Hitchens, den tidligere Republikanske udenrigsminister Colin Powell og centrum-højre-avisen Washington Post.

Hvad skal man med fjender, når man har den slags venner? Det er et spørgsmål, som John McCain meget vel har stillet sig selv i den sidste tid før valget i morgen. Manden, der er kendt som integriteten selv, er blevet kritiseret sønder og sammen for, nå ja, sin mangel på integritet.

Sarah Palin har været problemet. Det største i hvert fald. For mens guverøren fra Alaska har begejstret den republikanske base i Middle America, har hun totalt distanceret pingerne i Washington og New York.

Ussel og uærlig valgkamp

'Det mest fornærmende, en politiker kan gøre, er at tvinge én til at stille sig selv spørgsmålet: ’Hvad regner han mig for?’. Det er præcis det spørgsmål, som valget af guvernør Sarah Palin har fremprovokeret’, skrev Christopher Hitchens i sin klumme for netmagasinet Slate.

Christopher Hitchens er en moderat konservativ, hvis sympatier ligger hos politikere, som tør vise tænder overfor terrortruslen fra den radikale Islam. Dermed burde pilen nok pege på McCain. Men nogle gange er personlighed ligeså vigtigt som politiske synspunkter. Og McCains personlighed diskvalificerer ham til præsidentembedet, skriver Hitchens:

’Sidste uges TV-debat viste, at McCain lider af et åbenlyst og stadig mere pinligt underskud, fysisk såvel som kognitivt. Man kan kun ønske, at valget allerede var slut og retfærdig og værdig dom afsagt, så demokrati og civilitet kunne blive sparret den degradering, som de ser ud til at blive udsat for i de sidste dage af denne usle, uærlige valgkampagne.’

Manglende vision

New York Times-kommentatoren David Brooks er ligesom Chistopher Hitchens en skarp og velovervejet konservativ intellektuel. Han er heller ikke begejstret for Sarah Palin, eller for John McCains forandring i valgkampens seneste måneder.

’Det, der har skuffet mig ved McCains valgkampagne er, at der ikke er noget overordnet budskab. Jeg håbede, at han ville skabe en stor fortælling om, hvordan USA er fundamentalt uforberedt på det 21. århundrede og hvordan hans eget verdenssyn er anderledes’, skriver David Brooks i sin klumme i New York Times den 25. september.

Fordi McCain ikke har kunnet finde argumenter for, at han kan gøre en forskel, har han været nødt til at satse på taktiske gimmicks for at overleve i valgkampen, konstaterer Brooks.

Uovervejet og impulsiv

Washington Post er sammen med Wall Street Journal den førende, konservative aviser i USA. Mens Wall Street Street Journal står fast på støtten til den republikanske kandidat, har Washington Post overraskende valgt at anbefale Barack Obama som præsident. Det gjorde avisen i sin leder den 17. oktober.

’McCains skuffende valgkampagne, frem for alt hans uansvarlige valg af en vicepræsidentkandidat, som ikke er klar til at træde til som præsident, har gjort vores beslutning nem’, skriver avisens lederkollegium.

’McCain har ikke kommet frem med en sammenhængende dagsorden, og til tider har han virket uovervejet og impulsiv. Og vi kan ikke forlige hans påståede passion for USA’s sikkerhed med hans valg af en vicepræsidentkandidat som, uansat hendes andre kvaliteter, er uforberedt til at være øverstbefalende over militæret.’

Højredrejning

En ting en politiske kommentatorer. Noget andet er medlemmer af ens eget parti. Da den tidigere udenrigsminister for Bush-regeringen, Colin Powell, offentliggjorde sin støtte til Barack Obama sagde han om sin partikollega:

’Jeg er ærligt talt blevet skuffet over nogle af de valg, som senator McCains har truffet i den seneste tid. Det Republikanske Parti har flyttet sig endnu længere til højre og guvernør Palin tegner til en fortsat bevægelse mod højre’, sagde Powell på talkshowet Meet the Press.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

christoffer zieler

Skæg artikel, og tankevækkende for en dansker at følge med i de - for så mange af os ubegribelige - republikaneres indre diskussioner.

Jeg mener dog ikke, at din beskrivelse af Hitchens som konservativ er korrekt. Manden er en totalt uforudsigelig debattør, som ingen kendt politisk gruppering kan favne. På det fordelingspolitiske område, fx, og i diskussionen om borgerrettigheder i USA er hans synspunkter klart venstreorienterede - og særdeles radikale for USA. Forvirrende nok støtter han fortsat krigen i Irak.

'Konservativ' - som i økonomisk liberalistisk, system- og værdibevarende er han dog meget langt fra at være.