GRANT PARK, CHICAGO - Da Obama for nogle uger siden offentliggjorde sin plan om at tale i Chicagos Grant Park på valgaftenen, rystede de fleste lokale på hovedet.
Tilhængere indstillede sig selv på en aften med klaprende tænder, mens modstandere frydede sig over et klokkeklart eksempel på dårlig dømmekraft fra præsidentkandidaten.
Men vejrguderne trodsede i går aftes enhver form for vanetænkning, og de amerikanske vælgere fulgte efter ved at tildele Obama en sejr, som var en kæmpe forløsning for de 75.000 demokrater, der var samlet for at støtte ham.
Frygten forsvandt
Da Obamas sejr i Virginia blev offentliggjort klokken 9.55 om aftenen amerikansk tid, brød jublen løs, og folk faldt om halsen på hinanden. Alting strålede af optimisme og bedre tider forude.
Væk var frygten for latent racisme i den amerikanske vælgerbefolkning, frygten for valgfusk og frygten for en stagneret nation under fortsat republikansk ledelse.
Mange af aftenens gæster havde fået deres billet ved at banke på døre og køre vælgere til valgstederne i svingstaterne omkring Chicago, og som en af dem sagde til mig: "Vi blevet snydt tilpas mange gange til at vi overhovedet kan tænke på at tage en sejr for givet”.
Som aftenen skred frem, blev selv de mest kyniske Obama-støtter overbevist, og sejrsstemningen gennemstrømmede parken, hvor statuen af den gamle Abraham Lincoln skuede hen imod den scene, som Obama snart skulle indtage.
Ikke nogen fodboldkamp
For mange var aftenen i går forløsningen på flere års frivilligt arbejde, og det kunne mærkes på den elektriske stemning, der også bar præg af, at det var politik og ikke fodbold, man havde at gøre med.
Det blev hurtigt klart, at en sejrstale efter præsidentembedet er vundet ikke er det samme cirkus som partiernes konventer (og fodboldkampe) kan være. Der var ingen konfetti, ingen bands på scenen, ingen partibannere og bestemt ikke stemning af håneret og skadefryd.
”Det her er historie, og det er historie, vi alle sammen har en pligt til at føre videre”, sagde en kvinde ved siden af mig, mens nationalsagen blev leveret a capella.
Herefter kom Obama på scenen til endnu et jubelbrøl fra de fremmødte, og også han fortsatte den alvorlige tone. Jokes om hans børns nye hundevalp udløste latter og enhver tale om Michelle Obama udløste ubetinget jubel. Men derudover var publikum mere lyttende end syngende og råbende.
Et nyt USA
Folk lyttede intenst til Obamas budskab om enhed, fællesskab og et nyt, forandret og forenet USA. Budskabet gav genklang i den lokale forsamling, der på egen krop ved, hvor svært det kan være at forene folk.
”I Chicago er vi klassedelt på basis af vores baseballhold og meget race-segregerede i syd og nord, men prøv at kigge rundt i aften...”, sagde en mand.
Og ganske rigtigt var hele Chicago for en gangs skyld til fest det samme sted. De var for en stund til fest hos Obama, og der havde de en rigtig god fest.
Jeg forlod Grant Park med en følelse af, at der er et nyt USA i morgen, når jeg står op. Et nyt USA der kan bygge bro og sætte gamle fordomme og sociale skel på en prøve.
