Udenrigsministeriets velsmurte maskineri er kørt i stilling. Der er sved både på panden og på skjorterne. Tidsplaner repeteres. Kameravinkler diskuteres.
Der er åbenbart meget, som kan gå galt, når det danske regentpar bevæger sig ud i verden.
Denne uge er det Tanzania i Østafrika, som er vært for statsbesøget. Årsagen til den ekstra travlhed blandt Udenrigsministeriets ansatte er, at en usædvanligt stor delegation erhvervsfolk er inviteret til at rejse med. Ført an af Udviklingsministeren, Handelskammeret, Landbrugsrådet og Dansk Eksportråd er de på en mission. Målet er at få hul igennem til Afrikas uudnyttede ressourcer. Råstoffer, landbrugsjord og billig arbejdskraft.
Statsbesøget bruges som anledning til at åbne erhvervsfolkenes øjne for, at man godt kan tjene penge i fattige lande. Til gavn for tanzanianerne selv - og Europa.
"Halvdelen af befolkningen her er under 15 år. Jeg skal da ikke bruge min fantasi særlig meget for at se, hvad der vil ske, hvis ikke det lykkes at skabe økonomisk vækst og jobs til alle de mennesker. Afrika er kun 14 kilometer fra Europa," konstaterer Ulla Tørnæs.
I mange år har danske erhvervsledere kun været i stand til at se Afrikas fattigdom og elendighed. Men vi skal se på Afrika som en businesscase, opfordrer hun.
Men hvad så med den traditionelle ulandsbistand? Handler bistand ikke om at udvikle de sociale sektorer, sikre uddannelse og bedre sundhed?
"Det er en forældet og fuldstændig forkert tankegang. Jeg mener, det er et problem, at vi i årtier ikke har haft nok fokus på den private sektor," siger Ulla Tørnæs.
Og det gør de så, de godt 40 deltagere i Business 2 Business seminaret. De lægger op og laver planer og spekulerer på, om det mon er besværet værd at gøre forretninger i et land som Tanzania - et af verdens fattigste lande.
Jord og tørre vandrør
Man behøver nemlig blot at bevæge sig få meter ud af de airconditionerede hoteller for at støde på jordveje, udtørrede vandrør og en befolkning, som er villige til at arbejde en hel dag for en femmer.
Her er så fattigt, at landets statsbudget slet ikke ville hænge sammen, hvis det ikke var for de internationale donorer. Og Danmark har længe været blandt de mest gavmilde. Knap 500 millioner kroner om året giver vi til opbygning af landbrug, infrastruktur, miljøbeskyttelse og sundhed. Taknemmeligheden viser sig overalt, hvor dronningen og prinsgemalen kommer frem. Det er den samme goodwill, erhvervslivet nu skal spinne på, siger Henning Dyremose, formand i Dansk Eksportråd.
"Det positive image, vi har her i landet, kan vi lige så godt forsøge at kapitalisere på. Det kan åbne døre og give os fordele frem for andre. Det er nu, vi kan høste. Infrastrukturen er blevet bedre, og de har jo bunker af råvarer, som vi kan bidrage til at udvinde effektivt, forædle og eksportere," siger han.
Samtidig oplever landene syd for Sahara for tiden en økonomisk vækst, som går hurtigere end i resten af verden. De sidste fem år har den økonomiske vækst i Tanzania ligget omkring 5-10 procent.
Bunden i vejret
Det er disse gyldne udsigter, som har lokket flokken af landmænd, maskinproducenter, mejerister, rejsearrangører og rådgivere herned. Mange har allerede noget i gang i Afrika. Andre drømmer om det.
En hel del har gode erfaringer med at importere fødevarer og sælge dem videre til kræsne skandinaviske forbrugere. Andre vil sælge køleskabe eller udstyr til sundhedsindustrien. Og så er der dem, som for længst har fanget fidusen. Nemlig at selv fattige mennesker er forbrugere. Som nu det jyske bryggeri Royal Unibrew. De har fået bistandspenge til at samarbejde med et lokalt bryggeri i Tanzania. Nu taler de om vækstrater i nærheden af 1000 procent og sælger hver uge omkring 35.000 hektoliter vitaminberiget maltbryg til tørstige tanzanianere.
