Diktatorernes yndlingsbank på statsstøtte

BOULDER, COLORADO - For korruptionsjægerne var det ikke noget stort chok, da krigsforbryderdomstolen i Haags chefanklager, Stephen Rapp, tidligere på året kunne afsløre, at en verdensberømt bank havde tjent kassen på den liberianske diktator Charles Taylors overgreb på sin og Sierra Leones befolkning.

Domstolens advokater havde fundet konti i Taylors navn hos bankgiganten Citibank med indeståender på omkring 2,2 milliarder kroner, og selv den ellers så korrekte chefanklager havde svært ved at finde en passende grimasse:

"Mængden af penge er virkelig utrolig," sagde en vantro Rapp til Reuters, "det ser ud til, at mindst 80 procent af Liberias samlede indtægter - fra tømmer, fragt, told og andet - ender på Taylors private bankkonti. Toldkvitteringer blev afleveret til ham ved fyraften. Der er eksempler på indbetalinger på næsten 2 millioner dollar (12 millioner kroner, red.) i statskassen om morgenen, og samme eftermiddag indsættes nøjagtig det samme beløb - $1.999.975,00 - på Taylors konto."

Global bank

Det lignede et uundværligt indgreb, da den amerikanske regering mandag aften dansk tid for anden gang på kort tid kom det gigantiske bankimperium Citigroup til undsætning med et aktieopkøb på 115 milliarder danske kroner og en lånegaranti på omkring 1,8 billioner kroner.

Citigroup havde tabt investorernes tillid og mistet halvdelen af sin værdi i den forløbne uge, og den er med afdelinger i over 100 lande og værdier for over 10 billioner kroner så sammenbundet med verdensøkonomien, at dens eventuelle fald ville være katastrofalt. Ikke desto mindre ligner nødhjælpen til Citigroup indbegrebet af det, som mange almindelige amerikanere afskyr ved hjælpeaktionerne for finansindustrien: De koster skatteyderne milliarder, men gør intet for almindelige mennesker, som i stigende tal må forlade hus og hjem.

Nødhjælpen til de rige drenge i Wall Street er så upopulær, at adskillige vælgere her i Colorado trak deres stemme på Barack Obama, fordi han havde stemt for den, og en anden præsidentkandidat, demokraten Dennis Kucinich, forklarede i denne uges New Yorker sin egen modstand mod indgrebet:

"Denne pakke tager sig af Wall Street, og markedet går måske opad i et par dage, men det går nedad for demokratiet."

Diktatorernes bank

At Citibanks omgang med verdens finanser indtil nu har været udemokratisk, er næsten for mildt et udtryk. Ifølge korruptionsvagthunden Tax Justice Network er Charles Taylor ikke den eneste diktator, der har haft glæde af bankens service i sin udplyndring af et land: Citibank har plejet penge for folk som den nigerianske diktator Abachas sønner og Asif Ali Zardari, præsident i Pakistan, og er kendt som "Mr 10 percent" på grund af de mange korruptionssager, som han har siddet adskillige år i fængsel for.

I 1999 modtog banken en reprimande i Senatet for at have oprettet hemmelige konti for Omar Bongo, præsident for oliestaten Gabon. Bongo, som ifølge oliejournalisten Nicholas Shaxson er kendt for at sende kufferter med bude til at hente kontanter hos landets mange ivrige olieselskaber, havde over 300 millioner kroner stående på de hemmelige konti - penge, som Citibank ifølge New York Times noterede som "donationer" fra et fransk olieselskab.

Citibank forklarede senatsudvalget, at den slags var "normalt for afrikanske statsledere," og der er ikke faldet dom i sagen, men senatsundersøgelsen fandt ikke nogen dokumentation for bankens påstand og fandt dem "usandsynlige og åbenlyst i modsætning til Gabons statsbudget og forbrug."

Verden skylder Afrika

Charles Taylors konti hos Citibank blev lukket og pengene videreoverført til andre banker i december 2003, fire måneder efter, at diktatoren trak sig som præsident og flygtede i eksil. Taylor blev fanget d. 29. marts 2006 på vej over grænsen mellem Nigeria og Cameroun og overført til domstolen i Haag. Ifølge Verdensbanken overføres der ulovlige penge for en værdi af mellem seks og ti billioner kroner om året, hvoraf halvdelen stammer fra udviklings- og overgangsøkonomier. Ifølge Tax Justice Network udføres der hvert år betydeligt mere kapital af Afrika end værdien af Afrikas statsgæld, hvilket vil sige, at Afrika i alt sender flere penge ud i verden, end det låner.

Forskellen er bare, at kapitaloverførslerne havner på hemmelige konti som Charles Taylors i Citibank, mens statsgælden står i de afrikanske befolkningers navn.