Læsetid: 4 min.

EU i intern strid under globalt klimamøde

Mandag starter næstsidste runde i de internationale klimaforhandlinger i Polen. EU når næppe at få sin egen klimastrategi på plads, før Polen-mødet er slut
Den politiske pris for at udskyde klimapakken vil være meget høj, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard (K). Klimaministeren sagde i går, at hun ikke tror, at Poznan-mødet vil bringe endelige tekster på nogen områder.

Den politiske pris for at udskyde klimapakken vil være meget høj, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard (K). Klimaministeren sagde i går, at hun ikke tror, at Poznan-mødet vil bringe endelige tekster på nogen områder.

Rune Evensen

Udland
28. november 2008

Det folkelige mandat er på plads, når over 190 landes regeringsrepræsentanter på mandag samles i Poznan, Polen, for at indlede den sidste store forhandlingsrunde før selve klimatopmødet i København om præcis et år.

En dagsaktuel global meningsmåling foretaget for den britiske storbank HSBC og flere internationale miljøorganisationer fortæller, at 43 pct. af befolkningen i 12 store lande mener, at klimaforandringerne giver større grund til bekymring end den økonomiske krise. Kun hver fjerde mener, at regeringerne i dag lever op til deres ansvar og spiller en ledende rolle i kampen mod klimaændringer. Og hele 77 pct. vil have deres regeringer til at reducere de nationale CO2-udledninger med mindst lige så meget som andre lande.

Spørgsmålet er, om mødet i Poznan, hvor 8.000 deltagere ventes, kan skabe større tiltro til de internationale forhandlere. EU møder antagelig op vingeskudt, fordi det tidligst på Poznan-mødets sidste dag - 12. december - vil være muligt for EU's stats- og regeringschefer på et parallelt EU-topmøde at nå til enighed om EU's egen klimastrategi. Stadig mere taler for, at EU-lederne ikke bliver enige og derfor først senere har en EU-strategi at præsentere for den øvrige verden.

Italiens miljøminister Stefania Prestigiacomo sagde tirsdag, at Italien er klar til at nedlægge veto mod klimapakken, hvis man ikke får indrømmelser. Man forlanger bl.a., at italiensk industri slipper for at betale for fremtidige CO2-kvoter.

"Regeringen har gentaget igen og igen, at vi har brug for en række ændringer, sort på hvidt. Indtil nu er ikke en af disse ændringer blevet taget i betragtning," sagde den italienske minister til Reuters.

Også Polen stiller sig på bagbenene.

"Vi er meget langt fra en aftale om klimapakken, og der er ingen garanti for succes på (EU-)topmødet i december. En række lande er ikke villige til at flytte sig en tomme og forsøger at forsinke pakkens vedtagelse," hævdede Polens EU-minister Mikolaj Dowgielewicz torsdag.

Andre vil hævde, at det er Polen i alliance med andre østlande, der hindrer enighed. Landets elproduktion er 94 pct. kulbaseret, og den polske regering modsætter sig EU-forslaget om, at landets elselskaber skal betale for deres forurening via CO2-kvoter. Danmarks klima- og energiminister, Connie Hedegaard (K), mener, at de skarpe meldinger skal høres som "en del af det meget intense forhandlingsspil, der foregår på alle niveauer i EU lige nu."

"Den politiske pris for at udskyde klimapakken vil være meget, meget høj," siger hun med henvisning til, at fortsatte forhandlinger under et nyt EU-formandsskab efter nytår meget let kan kollidere med næste års EU-parlamentsvalg og etablering af ny EU-Kommission. Går processen således i stå, kan EU risikere at stå i København uden en egen klimastrategi, og så er klimatopmødet for alvor i fare.

Kun arbejdsprogram

Til gengæld mener Hedegaard ikke, at næste uges Poznan-møde kan væltes af manglende EU-enighed.

"EU's overordnede klimamål står jo fast," siger hun med henvisning til beslutningen om at reducere EU's udledninger med mindst 20 pct. i 2020.

"For resten af verden er det ikke så interessant, hvordan EU får lavet sin interne byrdefordeling," mener ministeren.

Poznan-topmødet skal ikke ende med konkrete beslutninger. Hvor Bali-mødet for et år siden endte med 'en køreplan' for den videre proces, skal Poznan alene resultere i 'et arbejdsprogram' frem mod København. Dertil skal de mange landes ministre diskutere 'en fælles vision' for klimaarbejdet. Her håber man at få principielle meldinger på bordet på de fire centrale punkter i en kommende klima-aftale:

- Reduktionsmål for drivhusgasserne

- Tilpasning til de klimaforandringer, der vil komme

- Overførsel af klimavenlig teknologi til u-landene

- Finansiering af u-landenes klimaindsats

Hvad CO2-reduktionerne angår har EU for første gang i sit ambitionspapir til Poznan-mødet fremhævet princippet om, at alle mennesker på kloden bør have ret til samme CO2-udledning.

"De gennemsnitlige globale drivhusgasudledninger pr. indbygger bør reduceres til, hvad der modsvarer omkring to ton CO2," skriver EU.

I dag er udledningerne i USA 20 ton pr. indbygger, i Danmark 10 ton og i Indien ca. 1 ton.

Dette indebærer ifølge EU, at i-landenes udledninger må reduceres med hele 80-95 pct. i 2050, sammenlignet med 1990-niveauet. De internationale miljøorganisationer har i lyset af de accelererende klimaforandringer også skærpet deres krav til de rige lande til tæt på 100 pct. reduktion i 2050.

På kortere sigt står EU fast på, at de rige lande i 2020 bør reducere med 25-40 pct. USA's kommende præsident Barack Obama har kun sagt, at USA vil reducere med nul pct. i 2020 i forhold til 1990-niveauet. Selv om der altså er stor afstand mellem EU og Obama, påpeger Connie Hedegaard, at USA's udledninger i dag er langt over 1990-niveau, og at Obamas position derfor indebærer betydelige CO2-nedskæringer i forhold til nu.

Klimaministeren tror ikke, at Poznan-mødet bringer endelige tekster på nogen områder. Man vil vente til sidste øjeblik med de mange, potentielt eksplosive styrkeprøver.

"Alle holder alle kort tæt til kroppen Alle tager så at sige det hele som gidsel," siger Connie Hedegaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"En dagsaktuel global meningsmåling foretaget for den britiske storbank HSBC og flere internationale miljøorganisationer fortæller, at 43 pct. af befolkningen i 12 store lande mener, at klimaforandringerne giver større grund til bekymring end den økonomiske krise. Kun hver fjerde mener, at regeringerne i dag lever op til deres ansvar og spiller en ledende rolle i kampen mod klimaændringer."

Ja, den er fin, lige indtil det kommer til realiteterne:

Er man som borger for alvor indstillet på at skrue sit forbrug ned, for eksempel droppe den årlige chartertur? Nej, selvfølgelig er man da ikke det.

Er man som borger for alvor indstillet på at holde op med spekulere i værdipapirer? Nej, selvfølgelig er man da ikke det. Se bare den nuværende finanskrise, hvor privat aktiehandel er eksploderet, fordi man som gribbe og hyæner cirkler omkring finansielle ådsler i håbet om at gøre en god handel.

Denne infantile tilgang til tingene, hvor man skam er bekymret for fremtiden, men bare ikke selv, når det kommer til stykket, ønsker at lide nogle personlige afsavn her og nu, bliver naturligvis vores civilisations undergang.