Læsetid: 1 min.

Falsk Sarkozy ydmyger Palin

3. november 2008

Sarah Palin blev åbenbart så benovet over at blive ringet op af den franske præsident, Nicolas Sarkozy, at hun slet ikke undrede sig over de mærkelige ting, som den angivelige Sarkozy spøgte med i telefonen. I virkeligheden var det den canadiske komiker Marc-Antoine Audette, som ringede til Palin, der i dag vil blive hængt ud i et satireprogram fra en radiostation i Quebec.

Palin fik sig en underholdende snak med den falske Sarkozy, som blandt andet talte om sin kone Carla Brunis evner i sengen og smigrende kaldte Palin en kommende præsident, hvorefter denne grinende svarede: "Måske om otte år".

Palins talskvinde, Tracey Schmitt, bekræfter, at vicepræsidentkandidaten hoppede på limpinden.

"Vi burde tage på jagt sammen. Jeg tror, vi kunne have det meget sjovt sammen, mens vi får arbejdet gjort - og sådan slår to fluer med et smæk," sagde Palin, som straks fik besked på, at hun så ikke skulle tage den nuværende vicepræsident Dick Cheney med.

ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu