Læsetid: 7 min.

Femme fatale -som i skæbnesvanger

Den nye leder af det franske socialistparti, Martine Aubry, tilhører partiets venstrefløj og vandt med snæverst tænkelige margen over den midtersøgende Ségolène Royal. Aubry er datter af Jacques Delors - hvad der ikke gør situationen nemmere for hende. Men hendes administrative erfaring er et plus
Kursskifte? Martine Aubry (forrest) vandt i weekenden kampen om formandsposten i Frankrigs Socialistparti (PS) mod Ségolène Royal - med en margen på blot 102 ud af 35.000 afgivne stemmer. Aubry tilhører partiets venstrefløj, mens Royal har søgt mod midten.

Kursskifte? Martine Aubry (forrest) vandt i weekenden kampen om formandsposten i Frankrigs Socialistparti (PS) mod Ségolène Royal - med en margen på blot 102 ud af 35.000 afgivne stemmer. Aubry tilhører partiets venstrefløj, mens Royal har søgt mod midten.

29. november 2008

102 ud af 135.000 stemmer. Eller 0.07 procent af de afgivne stemmer. Så lidt skilte Martine Aubry fra hendes modkandidat, Ségolène Royal, da de i weekenden tørnede sammen i anden runde af det franske socialistpartis (PS) formandsvalg. Kun lidt over halvdelen af medlemmerne gad stemme. Aubry vandt.

Måske var det ikke urimeligt, at Royal krævede en fintælling af stemmerne - men det var næppe klogt, at den tidligere præsidentkandidat offentligt flirtede med tanken om at lægge sag an mod partiet.

Retssager fører sjældent til noget godt i politik, og udsigterne til, at de franske socialister skulle efterligne Floridas kaotiske optælling af stemmer i det amerikanske præsidentvalg i 2000, var ikke noget, der huede hverken Royals eller Aubrys tilhængere. Førstnævnte accepterede fintællingens resultat og appellerede til ro og samling - men gjorde det på den samme måde som Hilary Clinton accepterede nederlaget i primærvalget til Barack Obama. At Royal i så fald skulle have lagt sag an mod sin tidligere samlever - og far til hendes fire børn - den fungerende partileder François Hollande, gjorde ikke sagen mindre problematisk.

Den megen virak har kun styrket præsident Sarkozys regerende nationalt konservative parti Union pour un Mouvement Populaire. Partiets talsmand, Dominique Paillé, ønskede da også tirsdag - med slet skjult skadefryd - Socialistpartiet "tillykke med deres uovertrufne evne til at destruere sig selv."

Taberparti

Socialisterne er nominelt Frankrigs næststørste parti. Men i de seneste ti år har de været de evige tabere. Partiet har tabt alle præsidentvalg siden 1988 - og udsigterne til, at de vinder næste præsidentvalg (der skal afholdes i 2012), anses for at være begrænsede.

Men ikke alle er pessimistiske med hensyn til socialistpartiets udsigter for fremtiden.

"Det er ikke det bedst tænkelige resultat for socialisterne. Men man skal heller ikke være for dyster. Det tætte resultat er snart glemt, og det vil betyde, at Aubry ikke gør for drastiske ting, men lytter til de mange, der stemte på Royal," siger Denis Baranger fra Paris Universitet.

For to uger siden regnede ingen med Martine Aubry. Alle regnede med, at socialistpartiets ledelse ville blive overtaget af Paris karismatiske borgmester, Bertrand Delanoë. Men den farverige pariser - der også er erklæret bøsse - trak sig, da han ikke fik medlemmernes støtte til en række reformprojekter.

Selvom Delanoë tilhører partiets mere moderate fløj valgte han - noget overraskende - at støtte den mere venstreorienterede Martine Aubry over for den ligeledes moderate Royal.

I første valgrunde fik Royal 43 procent mod Aubrys 33. Men den tredje kandidat, EU-parlamentsmedlemmet Benoit Hamon - der fik 22 procent - opfordrede sine tilhængere til at støtte Aubry.

Under valgkampen argumenterede Aubry for, at "socialistpartiet bliver forankret på venstrefløjen".

Hun var også skeptisk over for Royals politik om at knytte sig tættere til centrumpartiet Mouvement Démocrate og dets leder og grundlægger, François Bayrou.

Loi Aubry

Den 58 år gamle borgmester i den nordfranske by Lille er tidligere social- og arbejdsminister under den socialistiske præsident François Mitterrand og under Lionel Jospin, da denne var premierminister i slutningen af 1990'erne. Aubry er arbejdshesten i fransk politik. Som arbejdsminister i Jospin-regeringen i slutningen af 1990'erne var hun - næsten egenhændigt - ansvarlig for gennemførelsen af 35 timers arbejdsuge. I erkendelse af hendes betydning for gennemførelsen af denne lov kaldes den ofte 'Aubry loven' - eller 'Loi Aubry', som den hedder på fransk.

Det var en stor administrativ og politisk opgave og lovens gennemførelse er af mange set som beviset på, at Aubry kan det politiske håndværk og har bevist, at hun kan regere.

"I en tid hvor vælgerne efterspørger politikere, der har praktiske erfaringer, kan disse administrative evner næppe undervurderes," siger Baranger og tilføjer:

"Valg vindes ikke på evner til gennemføre love. Men det er muligt, ja endog sandsynligt, at Aubry vil bruge disse erfaringer til at foretage ændringer i Socialistpartiets interne struktur."

Aubry er ikke en politiker, der er vant til at vinde. Hun har - for en politisk leder - tabt betænkeligt mange valg.

Selvom hun fik en sikker kreds, da hun var minister under Edith Cresson (Frankrigs hidtil eneste kvindelige premierminister) tabte Aubry sin plads i Nationalforsamlingen i 1993. Og selvom hun var borgmester i Lille, tabte hun til sin konservative modkandidat da hun i 2002 stillede op til parlamentsvalget i hjembyen Lille. Den slags sker sjældent for franske politikere, der normalt kan regne med støtte fra deres bysbørn.

Femme Fatale

Aubry er ikke så fotogen som Ségolène Royal, men hun er væsentligt mere erfaren. Den slagne formandskandidat var med sin påklædning, sit forførende væsen og ikke mindst sin optræden i bikini på stranden blevet næsten indbegrebet af en femme fatale.

Men 'femme fatale' betyder ordret 'skæbnesvanger kvinde' - og det kan Aubry blive for Socialistpartiet.

"Man skal være påpasselig med at male fanden på væggen, men socialisterne har været inde i en identitetskrise siden begyndelsen af dette årti," siger siger Laurence Morel, der er professor i statskundskab ved universitetet i Aubrys hjemby, Lille.

Hun tror ikke, at Aubry satser på at stille op til præsidentposten i 2012, selvom det er "nu eller aldrig for partiet".

"Det (at hun stiller op til præsidentvalget, red.) har mange af de udenlandske medier antaget sådan nærmest per automatik. Men her i Frankrig er sagen ikke så enkel," siger hun.

François Hollande, der var partileder før Aubry, stillede ikke op til præsidentvalget i 2002, endsige i 2007. Det gjorde henholdsvis premierminister Lionel Jospin og Hollandes daværende samleverske, Ségolène Royal.

"Der er ikke noget til hinder for, at Bertrand Delanoë stiller op - hvis der ikke i mellemtiden kommer en anden og mere karismatisk kandidat. Og det tror jeg ikke, der gør," siger Morel.

Fars pige

Mens det er relativt almindeligt i USA - og sågar Danmark - at familiedynastier etablerer sig, er det modsatte tilfældet i Frankrig. I USA har de Kennedy, Clinton og Bush. I Danmark har vi Hækkerup, Helveg og Auken. Noget tilsvarende hører til sjældenhederne i Frankrig.

Aubry er som noget næsten enestående i fransk politik født ind i den politiske elite.

Hendes far er ingen mindre end den navnkundige Jacques Delors, den tidligere franske finansminister og frem for alt den tidligere formand for EU-Kommissionen; manden, der satte skub i den europæiske integrationsproces, og utvivlsomt den mest betydningsfulde kommissionsformand nogensinde.

"Hele hendes opdragelse og senere hendes uddannelse har været en lang vandring mod politisk indflydelse," siger Laurence Morel.

"At være datter af Delors var utvivlsomt en fordel. Det betød, at hun havde kontakter allerede som meget ung," siger professor Morel. Men det, at hun opfattes som 'fars pige', betyder også, at mange er skeptiske. Delors var en stor mand, og det er svært at vokse ud af hans skygge. Det er ikke nogen fordel for ens karriere at have et berømt ophav. Vi er lidt allergiske overfor dynastier her i Frankrig. Det har vi været siden 1789," siger Morel.

Establishment-figur

Som mange andre fra den franske politiske elite er Aubry uddannet på den politiske eliteskole École Nationale d'Administration (ÉNA), den måske mest prestigiøse af de berømte franske Grandes Écoles, som siden revolutionen har udklækket toppen af fransk erhvervs- og samfundsliv. Det samme er i øvrigt Ségolène Royal, men ikke Betrand Delanoë.

"Hun er på den måde lidt af en establishment figur. Mens Nicolas Sarkozy ikke har gået på ENA - og derfor ikke helt respekteres blandt de intellektuelle - appellerer Aubry til det snobberi, der findes blandt mange avisredaktører, hvilket typisk er folk, som selv har gået på en af 'les grandes écoles'," siger Sylvain Bouchard, der underviser på Sciences Po - en anden af de franske eliteskoler.

"Hun er kendt for at have et godt hoved. Men hun er ikke så karismatisk som Royal," siger Denis Baranger. Det mener han ikke "nødvendigvis" er et problem.

"Hendes opgave er først og fremmest, at sikre, at der kommer ro i partiet. Det er vigtigt, at de genfinder deres egen identitet og at de får en troværdig fortælling," siger han.

Han henviser til, at den konservative præsident Nicolas Sarkozy i de seneste uger har anslået en mere 'socialistisk' kurs.

Selvom Sarkozy blev valgt på et program om økonomisk genopretning og mere markedsøkonomi, har præsidenten på det seneste været talsmand for mere statsintervention og sågar nationaliseringer af nøgleindustrier. Dette kursskifte gør ikke opgaven let for socialisterne.

"Det er svært at skælde ud på Sarkozy, hvis han fører deres politik," siger Laurence Morel.

"Det var så det, så har vi valgt en ny formand og det er Martine," sagde den tidligere premierminister Pierre Mauroy.

Men om det bliver let, er en anden sag. Eller som den ellers socialistsympatiserende avis Le Monde skrev dagen efter Aubrys valg:

"Når det handler om socialist partiet må man altid forvente det værste."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu