Læsetid: 4 min.

Fornyet tvivl om Georgiens udlægning af krigen

Modsat den gængse opfattelse blev Georgien ikke lokket i en fælde af Rusland i august. På en række områder bliver der nu rejst tvivl om Tiblisis version af krigsforløbet
Udland
1. december 2008

Den 7. august omkring kl. 23 rykkede georgiske styrker ind i Sydossetien fra syd, øst og vest. Georgisk artilleri haglede ned over sydossetiske landsbyer og hovedbyen Tskhinvali i flere timer. Krigen var i gang.

I en tv-tale kl. 19 samme aften havde den georgiske præsident Mikheil Saakashvili ellers erklæret ensidig våbenhvile i den evigt ulmende konflikt, der i dagene forinden havde kostet flere civile og fredsbevarende soldater livet. Skyderierne var taget til over sommeren, og samme dag var de russisk ledede fredsforhandlinger brudt sammen. Derfor var de fleste civile også allerede flygtet ud af republikken.

Men for de tilbageblevne kom angrebet som et chok, skriver Amnesty International i en ny rapport om Georgien-krigen i august. Ligesom OSCE og andre internationale observatører ser de med stigende skepsis på de georgiske påstande om, at Georgien kun forsvarede sig selv, da de angreb Sydossetien. Også EU vil vide, hvordan krigen begyndte, og derfor har de europæiske udenrigsministre udpeget den schweiziske diplomat Heidi Tagliavini til at lede en uafhængig undersøgelse.

Georgiens første officielle forklaring kom allerede den 7. august, efter at angrebet var sat ind.

"Separatister åbnede ild mod de to georgiske landsbyer Prisi og Tamarasheni, og vi var nødt til at besvare angrebene," sagde Kakha Lomaia, den øverste sikkerhedsansvarlige i Georgien, til nyhedsbureauet Reuters.

Men ifølge en gruppe OSCE-observatører, der var i Sydossetien den 7.-8. august var artilleriangrebene på Tskhinvali uprovokerede. De kunne ikke bekræfte forklaringen om, at georgiske landsbyer var under heftigt bombardement fra sydosseterne.

Avisen International Herald Tribune citerer den tidligere britiske officer Ryan Grist, der i konfliktens første dage var i tæt kontakt med observatørerne.

"Det var klart for mig, at (det georgiske, red.) angreb var komplet vilkårligt og ude af proportioner i forhold til de provokationer, som måtte have været," sagde han.

Ifølge observatørerne faldt de georgiske bomber i Tskhinvali med intervaller på 15-20 sekunder. Alene i den første time landede mindst 48 af dem i beboelseskvarterer.

Russerne kom

Den 8. august om morgenen nåede de første georgiske soldater og kampvogne til Tskhinvali. Organiserede sydossetiske enheder forsøgte at holde dem fra døren sammen med mere uformelle modstandsgrupper og privatpersoner med våben. Der var fortsat voldsom beskydning fra raketkastere og artilleri.

Samtidig begyndte russiske fly at bombe, og russiske kampvogne rullede nordfra ind i Sydossetien. De russiske tropper havde holdt klar ved grænsen siden midten af juli, hvor Rusland afholdt en større øvelse, der netop simulerede et angreb ind i Georgien. Flere gange i løbet af sommeren havde Rusland advaret om militær intervention for at beskytte sydossetere med russisk pas, og nu kunne de russiske styrker genbruge angrebsplanerne fra deres nyligt overståede øvelse til at sætte handling bag ordene.

Klokken otte var de første russiske tropper i Sydossetien.

Klokken 10 rapporterede georgisk tv, at georgiske tropper havde indtaget flere ossetiske landsbyer og store dele af Tskhinvali.

Klokken 12.30 gentog chefen for de georgiske fredsbevarere i Sydossetien, Mamuka Kurashvili, forklaringen om de sydossetiske angreb på georgiske landsbyer

"Georgien har besluttet at genoprette ro i regionen. Alting går efter planen," sagde han i en pressemeddelelse.

Nye forklaringer

Men klokken 14 kom der en ny pressemeddelelse med en anden forklaring. Nu påstod Georgien, at russerne var i færd med at infiltrere georgiske områder med flere soldater og store mængder våben, og at Georgien blot ville komme Rusland i forkøbet.

Et par dage senere uddybede præsident Saakasjvili forklaring i et interview med Financial Times

"Vi svarede helt klart på Ruslands angreb. Omkring kl. 23.00 (den 7. august, red.) begyndte de første 150 russiske kampvogne at rulle ind i Georgien. Det var en regulær invasion, og det var det øjeblik, hvor vi begyndte at åbne ild med artilleri," sagde han.

I en georgisk parlamentarisk høring har regeringen som dokumentation fremlagt to telefonaflytninger mellem en sydossetisk grænsevagt og en ukendt russer, hvor de diskuterer russiske troppebevægelser over grænsen. En ekspert har vurderet, at samtalerne virker autentiske, selv om "de kun anskueliggør troppebevægelser og ikke krigens begyndelse".

Den russiske forklaring

Den 8. august klokken 16 ankom de første russiske kampvogne til Tskhinvali og kom i kamp med de georgiske tropper. Den 9. august fortalte Ruslands premierminister Vladimir Putin, hvorfor Rusland havde blandet sig i konflikten.

"Det, der sker der (i Georgien, red.) er folkemord", sagde Putin til den russiske tv-station Vesti-24.

Ifølge Ruslands ambassadør i Georgien døde 2.000 civile natten til den 8. august. Senere har det russiske efterforskningshold nedjusteret tallet til 159 døde i hele krigen.

Den 10. august fik de russiske tropper kontrol med Tskhinvali, og kampene spredte sig hurtigt ind i selve Georgien. Ifølge Amnesty International opførte de russiske soldater sig professionelt over for de civile, men de så passivt til, mens sydossetiske militser plyndrede, hærgede, tæskede og dræbte lokale georgiere.

Også internt i Georgien er det retslige efterspil begyndt. Den umiddelbare, enstemmige opbakning til præsident Saakasjvili er væk, og en nyetableret opposition sætter store spørgsmålstegn ved hans beslutninger under krigen.

Georgiens tidligere Ruslands-ambassadør Erosi Kitsmarishvili påstår, at Saakasjvili allerede inden konflikten havde udtrykt, at han blot ventede på en lejlighed til at indtage Sydossetien og den anden udbryderrepublik Abkhasien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alexander Tengbjerg

Det er svært hvis ikke umuligt at afgøre hvem der skal stå for ansvaret i denne konflikt.
Der vil selvfølgelig altid være en hvis sympati for et så lille land som Georgien og dets umulige kamp mod den sultne russiske bjørn. De vestlige ledere har da også været hurtige til at fordømme Ruslands angreb, heriblandt vores egen siddende regering, men Ruslands angreb der er et forsvar af et russisk mindretal på georgisk territorium er noget der er set hyppigt i den europæiske historie.
England har ofte brugt militær magt for at beskytte det engelske mindretal i Irland, USA ville aldrig tøve et sekund for et sådan forsvar af amerikanske statsborgere, og Danmark har da også underkuet et tysk mindretal for mange år tilbage (hvilket viste sig at være en fatal fejltagelse). Også i Spanien kan man opleve lignende konflikter. Det er derfor helt ude af proportioner at Rusland i den grad gøres til syndebuk, de har prøvet at forsvare russiske statsborgere og udnyttet deres militære supremitet, hvilket et hvert vestligt land også ville have gjord! Konflikten er derfor svær at bedømme, som artiklen også antyder.

Dette er den første reelle berettelse om, hvad der egentlig skete, og den svarer til de oplysninger, som kom ud, inden den amerikansk/georgiske smedekampagne startede, og som desværre alle europæiske lande hoppede på.
Lige inden konflikten startede havde geogiske og israelske styrker hold øvelser sammen på georgisk jord, og jeg er ikke i tvivl om at 'gode råd' fra israelsk hold har været en medvirkende årsag til Georgiens angreb på Sydossetien. I israelske aviser kunne man læse om dette.

Jeg syndes nu også, at min egen berettelse om hvad der virkelig skete, er ganske real og den er ikke så forskellig, fra Informations egen udredning. I tid er der dog den forskel, at min artikel ”Krise i Kaukasus med kold krig som overbygning ” blev bragt i Arbejderen den 18. november. Se:
http://www.arbejderen.dk/index.aspx?C_ID=98

tak til Claus Oreskov for en ualmindelig glimrende artikel,- en skam at den kun er nedfældet i Dagbladet Arbejderen.

Det link kan sagtens tåle at blive gentaget

http://www.arbejderen.dk/index.aspx?C_ID=98

Kan kun tilslutte mig til Erik Jensens kommentar, tak.

Kan også anbefale flere andre artikler i Arbejderen om Georgien krisen.

ville ønske at dette emne igen kunne bringes op i amerikanske medier uden at farves af AIPAC/neocon filter som sidst.