Læsetid: 4 min.

Forskeralarm før klimamøde

Vi er allerede hinsides den acceptable CO2-mængde i atmosfæren. Et kapløb må indledes for at bringe koncentrationen ned, hvis katastrofer skal kunne afværges, siger amerikanske, britiske og franske klimaforskere
Der ventes omkring 9.000 deltagere fra 185 lande ved klimamødet i Poznan i Polen, som begynder i dag og slutter den 12. december. Og der skal handles nu, lyder det fra eksperter. -Vi har nået et punkt, hvor vi er i krise, i en nødsituation, men folk er ikke klar over det,- siger den amerikanske klimaforsker James Hansen.

Der ventes omkring 9.000 deltagere fra 185 lande ved klimamødet i Poznan i Polen, som begynder i dag og slutter den 12. december. Og der skal handles nu, lyder det fra eksperter. -Vi har nået et punkt, hvor vi er i krise, i en nødsituation, men folk er ikke klar over det,- siger den amerikanske klimaforsker James Hansen.

PAWEL KOPCZYNSKI

1. december 2008

Meldingerne om forværrede tilstande for det globale klima står i kø, når forhandlerne for 185 lande i dag i den polske by Poznan indleder deres sidste store forhandling, før selve klimatopmødet i København om et år.

"Vi har nået et punkt, hvor vi er i krise, i en nødsituation, men folk er ikke klar over det. Der er en dyb kløft mellem, hvad det videnskabelige samfund ved om global opvarmning, og hvad offentlighed og politiske beslutningstagere ved," sagde den ledende amerikanske klimaforsker James Hansen, chef for NASA Goddard Institute, ved en forelæsning på Stanford University, forleden.

Den britiske rapport Climate Safety, der blev offentliggjort fredag, påviser tilsvarende, at klimaforandringerne forløber hurtigere, end forudset af FN's Klimapanel og derfor fordrer hastigere og mere vidtgående indgreb end hidtil antaget.

"Eftersom politisk passivitet har forsinket processen så længe, er nødvendigheden af ekstremt hastig handling nationalt som globalt nu altoverskyggende," skriver Sir John Houghton, tidligere formand for FN-panelet, i forordet til den britiske rapport, der i dag vil møde forhandlerne i Poznan.

Sammen med fremtrædende amerikanske, britiske og franske klimaforskere har NASA's James Hansen netop i tidsskriftet The Open Atmospheric Science Journal offentliggjort en analyse af klimaforandringerne, der konkluderer, at "dagens CO2(-koncentration) på omkring 385 ppm (parts per million) allerede er for høj til at bevare det klima, som mennneskeheden, det vilde dyreliv og resten af af biosfæren er tilpasset til."

Hansen og hans kolleger appellerer til forhandlerne i Poznan om en radikal klima-indsats, der ikke bare hindrer de forudsete stigninger i CO2-koncentrationen, men bringer koncentrationen ned til 350 ppm. En enorm udfordring i betragtning af, at de aktuelle 385 ppm for tiden øges med to ppm årligt i kraft af afbrændingen af kul, olie og gas.

"Fortsat vækst i drivhusgas-udledningerne i blot ét årti vil praktisk taget udelukke muligheden for tilbagevenden i nær fremtid til en atmosfærisk sammensætning under niveauet for 'tipping points', der udløser katastrofale effekter," skriver forskerne med henvisning til de 'smertepunkter' for global opvarmning, hvor selvforstærkende processer som smeltning af Grønlands indlandsis for alvor kan tage fart.

James Hansen og hans kolleger påpeger, at kloden under ingen omstændigheder vil kunne tåle, at vi afbrænder de kendte, tilbageværende reserver af fossile brændstoffer. Derfor anbefaler de et stop for nye kulkraftværker, som ikke er udrustet med et - i dag stadig eksperimentelt og uøkonomisk - system til CO2-indfangning.

"Dagens politik med fortsat opførelse af kulkraftværker uden CO2-indfangning tyder på, at beslutningstagerne ikke fatter situationens alvor," noterer forskerne og argumenterer for, at også eksisterende kulkraftværker må afvikles.

"Den allervanskeligste opgave - at udfase brugen af kul uden CO2-indfangning på 20-25 år - er herkulisk, men mulig, når man sammenligner med den indsats, der blev præsteret i forbindelse med Anden Verdenskrig," skriver James Hansen og hans kolleger.

Kapløbet

Den britiske rapport Climate Safety er en gennemgang af de forskningsresultater og klimaobservationer, der er indløbet siden færdiggørelsen sidste år af den seneste statusredegørelse fra FN's Klimapanel. Rapporten, udarbejdet af det uafhængige Public Interest Research Centre (PIRC), påpeger, at Arktis efter en rekordafsmeltning af sommerhavisen i 2007 i sommeren 2008 oplevede det mindste isvolumen, der nogensinde er observeret.

"Arktiske klimaforskere forudser nu et Arktisk Hav, der er isfrit i 2011-2015, 80 år tidligere end forudsigelserne fra FN's Klimapanel (...) En tidligere smeltning af Arktis vil udløse ekstra opvarmning, fordi skrumpende iskapper reflekterer mindre sollys tilbage i rummet, ekstra udledning af drivhusgasser, fordi den ledsagende regionale opvarmning vil smelte frossen permafrost, samt ekstra stigning i havenes vandstand, fordi Grønlands indlandsis kommer under øget temperatur-stress," hedder det i rapporten.

"Forandringerne sker før, det var ventet. Det tyder på, at klimaet er mere følsomt, end vi har troet (...) Jo højere følsomheden er, desto lavere mål er vi nødt til at sætte for at stoppe inden en bestemt temperaturstigning," skriver PIRC om de nødvendige mål for koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren.

"Ethvert forslag om et højere mål end 300 ppm vil være udtryk for tillid til, at det er forsvarligt at lade Arktis' havis smelte. Hvis vi i dag nærer en sådan tillid, er den malplaceret. 300 ppm er lavere end den aktuelle koncentration i atmosfæren, men vi kan nå ned på den, hvis vi handler nu."

PIRC siger, at der må indledes et kapløb mod tiden for at gøre energiforsyningen og transportsektoren fri for CO2-udledninger. For Storbritannien appellerer man om 10 pct. reduktion i udledningerne i løbet af de nærmeste to år, og om at komme så tæt på nul som overhovedet muligt på bare to-tre årtier.

De nye meldinger fra videnskaben kommer samtidig med, at FN's World Meteorological Organization (WMO) oplyser, at ikke bare CO2-koncentrationen i atmosfæren, men også koncentrationen af drivhusgasserne methan og kvælstofilte fortsætter med at vokse. Methan, der findes i atmosfæren i meget mindre mængder end CO2, men til gengæld er en meget kraftigere drivhusgas målt pr. molekyle, udviste fra 2006 til '07 "den kraftigste årlige stigning, der er set siden 1998," oplyser WMO. Koncentrationen af kvælstofilte fortsatte med at vokse i samme takt som det seneste tiår.

Ifølge WMO er CO2-koncentrationen nu 37 pct. højere end før industrialiseringens start, methankoncentrationen 156 pct. højere og kvælstofilte 19 pct. højere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er aldeles overvældende, men overhovedet ikke overraskende længere. Hvad der derimod ville være en stor overraskelse for mig ville være, hvis konsekvenserne af de videnskabelige fakta for alvor sev ind i hovederne på vore folkevalgte og deres vælgere.

Med hensyn til politikerne bliver det interessant at se udfaldet af mødet i Poznan. Mon ikke de også her bliver løbet over ende af horder af industrilobbyister, der i et fælles infantilt klynkekor formår at få politikerne til at forbarme sig over dem som forældre, der forbarmer sig over børn?

Ellers ender det med at historien gentager sig, som Folkekongressen i Wien før 1. verdenskrig. Ord, ord og ord men ingen handling.

@Stig Larsen: Det synes så absolut også en meget sandsynlig mulighed, specielt i betragtning af, hvorledes politikerne i de seneste to årtier har tilgået klimaudfordringen.

Og selv hvis de kommer videre end at snakke, kværulere og skændes, og rent faktisk får noget såkaldt juridisk bindende nedfældet på papir, så betyder det tilsyneladende ikke en disse.

Tag bare Kyotoprotokollen: Den er ikke bare i nærheden af at være implementeret, aldeles tværtimod. Udledningerne er langt større i dag end da den blev ratificeret. Man fjumrer rundt med CO2-kvoter, der er vor tids udgave af den katolske kirkes aflad.

Et afgørende problem synes at være, at tredelingen af magten, der fungerer på nationalt niveau, ikke fungerer på supranationalt niveau, for hvem skal agere den udøvende magt? Hvem skal håndhæve protokollerne?